Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Hvad ville I gøre?

Redigeret 15 november, 2013, 14:14 i Samliv
Min kæreste er begyndt og spille teater på en ungdomsskole, og har netop fået hovedrollen i en forestilling. Jeg er glad på hans vegne, jeg har bare ét problem og det er at han skal kysse en anden pige. Jeg sagde inden han skulle til audition, at det var det eneste jeg virkelig ikke ville kunne håndtere (da jeg lider af angst og har meget dårligt selvværd) og han lovede mig at han ikke ville gøre det. Han tager så rollen alligevel, da han ikke troede jeg ville reagere så kraftigt, og jeg har det utrolig svært med det nu. Han har nu sagt, efter 3 måneder, at hvis jeg ikke vil have han tager rollen så siger han bare fra til dem, men det føler jeg jeg ikke kan være bekendt.

Jeg ved at jer teaterfolk siger så skal man ikke være kærester, og han elsker mig ved at vise at han gerne vil give slip på rollen for min skyld, men jeg sagde netop jeg ikke ville bryde mig om det, fordi jeg vidste hvor svært jeg ville have det med det. Nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre, og jeg hader at jeg er endt i denne situation når han lovede mig han ikke ville tage i mod sådan en rolle. Jeg ved godt jeg i princippet er problemet, fordi jeg har det dårligt med mig selv, men jeg vil gerne høre hvad andre har at sige til problemet.

Jeg har gået til psykolog før, og har søgt om en ny psykolog, men hun har først tid om 2 måneder.

Kommentarer

  • Hvis man skal kunne spille teater, så er det af afgørende betydning, at man kan lægge ”sig selv” til side ude bag kulissen, og gå ind på scenen og spille den figur, man nu skal spille.

    Det 27. kartoffelrækkes dilettant at se på et teaterstykke, hvor en eller flere af de medvirkende bare går ind og i øvrigt er sig selv. Det er gyseligt at se på – det er gyseligt at spille sammen med en sådan person.

    Personligt har spillet teater i mange, mange år – og ja, jeg har både kysset og haft en rolle, hvor jeg godt nok ikke skulle have meget tøj på, og blev taget på babserne – jeg har også spillet en, der skulle lægge ret kraftigt op til en mand og endda ”liste” mig til at tage ham mellem benene.

    Og helt ærligt – det var en rolle, intet andet – og jeg har aldrig nogen sinde haft behov for at fortsætte denne rolle uden for scenen – og det har mine medspillere heller ikke. Ved ham, jeg tog mellem benene var der helt blødt, han blev på ingen måde ophidset af det, selv om han jo altså vidste, hvad der skulle ske hver eneste gang – for det var en rolle – intet andet. Han koncentrerede sig om sin figur – ikke om disse kærtegn, og i øvrigt vidste han godt, at jeg kun gjorde det fordi, der stod i manuskriptet, at jeg skulle – ikke fordi jeg som sådan (som mig) havde specielt lyst til det.

    Hvis der på en sådan amatørscene opstår amourøse forbindelser, så har det altså ikke haft noget at gøre med den rolle, man har spillet, men netop fordi man har mødtes i denne forening – på samme måde som den slags kan opstå i alle andre foreninger, på arbejdspladsen, i sportsklubben osv. osv.

    Hvis du forhindrer din kæreste i at leve sit ønske om at spille teater helt ud, så vil han givet blive ked af det, og det kan måske endda ødelægge jeres forhold – og det bliver ødelagt fordi DU ikke kan magte, at han netop skal agere en helt anden end den, han er.

    At han skal kysse en anden i forbindelse med en rolle, betyder intet som helst. Han er heller ikke potentiel morder, hvis han skal spille en rolle, hvor han skal myrde en medspiller.

    Prøv om du kan se det på samme måde.

    For en del år siden skulle jeg spille en rolle som den unge pige, der blev forelsket og vi skulle også kysse. I midlertid blev vi faktisk personligt voldsomt uvenner under prøveforløbet – så der fik både han og jeg virkelig oplevet, hvor langt vores talent gik, for vi måtte jo fortsætte med at spille lykkelige unge forelskede.
    Faktisk blev det helt sjovt, for på scenen strålede vi og så SÅ søde og kærlige ud, men lige så snart, vi kom ud bag scenen, så var der godt nok ”gift” mellem os.

    Prøv at overbevise dig selv om, at din kæreste altså er glad for DIG, og det er DIG, han vil være sammen med. Det andet er bare en figur – og derfor ikke ham.
  • Det er så evigt sandt, hvad lotte123 skriver. Det er kun en figur, det betyder intet som helst. Jeg syntes du skal være helt tryg. Det er og bliver en rolle man spiller. Så snart stykket er forbi, så er man kun venner, ikke andet. Eller uvenner. !!
    Lad din kæreste spille sin rolle, han bliver meget mere glad for dig. Del fornøjelsen og glæden over at spille teater med ham.
    Ødelæg ikke det gode I har sammen. Han bliver træt, hvis han aldrig kan slappe af. Måske ikke nu, men senere. Stol på jeres kærlighed ellers ødelægger du jeres forhold.
  • Hej :)

    Jeg synes ligeså at du skal lade ham gøre det.

    Hvis den ene part virker super jaloux, kan det være meget ødelæggende.

    Selvom du ikke synes det er super fedt, mener jeg at du bør lade ham gøre det alligevel, og virke "cool" med det.

    For hvis han føler at han har din opbakning og at du bare sagtens kan accepterer det, så føler han også at du er stærk og han får følelsen af ikke at være "lænket".

    Det er altid vigtigt for en mand i et forhold at han ikke føler sig bundet og begrænset.

    Det er klart at det ikke er det fedeste at han skal kysse en anden, men det er stadig kun teater, og det er vel bare et kys med læberne.

    - Tænk på i latinamerikanske lande hilsen man på hinanden, ved at kysse hinanden, så man kan sagtens kysse hinanden, uden det betyder noget som helst :)
  • Risikoen for, at han bliver dødtræt af dig og din angst og dermed alle de forhindringer, den medfører i hverdagen, er langt større, hvis du forhindre ham i at gøre noget af det, han virkelig har lyst til fremfor, hvis han i professionalismens navn kysser en tilfældig pige.
    Så ved at forhindre ham i at udfolde sig, graver du din egen grav og sidder enten alene tilbage efter kort tid eller, du sidder fast i et parforhold med en bitter mand, der vil gøre livet surt for jer begge to.
Log in eller Registrér for at kommentere.