Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Forværres grøn stær af tryk udefra?

Redigeret 20 november, 2013, 16:00 i Åben debat om øjne
Jeg har for nylig fået konstateret grøn stær på begge øjne og er i behandling med 2 slags dråber. De har heldigvis på 2 uger fået trykket i øjnene ned på 12, så langt så godt. Min bekymring er nu, at jeg spiller en del musik, senest klarinet, som jeg startede på for 1 år siden. Min øjenlæge siger, at det ikke påvirker min stær og trykket i øjet, men jeg vil gerne være helt sikker, for det kræver en del luftpres at blæse klarinetten, og det skulle nødig forværre min stær. Samme bekymring - men i mindre grad - har jeg omkring fitness og andre fysiske anstrengelser. Er der nogen, der har erfaringer eller ved noget om det her???

På forhånd tak
Den bekymrede

Kommentarer

  • Grøn stær skyldes at væsketrykket i det indre øje er for højt og ingen af dine 2 bekymringer forårsager øget tryk i det indre øje.

    Du kan læse mere her:
    https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme- ... r-kronisk/
  • Tak for dit svar og henvisning. Det er også sådan, jeg helst vil tænke om det :) Jeg ville bare gerne være helt sikker og derfor høre, om der er nogen, der har personlige erfaringer med det.
  • Hej Simon. Hvordan opdagede du, at du havde fået grøn stær? Jeg er blevet undersøgt og havde et tryk på 20 + 22 og dette tal var helt ok. Dit tal på 12 lyder ret lavt. hilsen suanne24
  • Hvis du ikke spiller korrekt på klarinetten, dvs. "bruger din støtte", så vil trykket i stedet stige i hovedet og derfor også i øjet.

    Men spiller du rigtigt, altså bruger mavemusklerne og mellemgulvet som man skal, så kan du spille lige så kraftigt du vil uden problemer. -Man får i øvrigt også bedre kontrol over instrumentet og langt bedre klang, og så er denne metode godt for lungerne.

    Er du i tvivl, så snak med din klarinetlærer om vigtigheden af at I er opmærksomme på at du spiller rigtigt. Sådan noget ved en læge nemlig ikke noget om -medmindre de selv spiller et blæseinstrument, selvfølgelig ;-)
  • Tusind tak for dit svar. Det vil jeg gå videre med :-) Jeg gjorde det vist ikke rigtigt, da jeg skulle bruge klarinetten idag, for jeg følte efterfølgende større slør på det dårligste øje. Så jeg vil fokusere på at få støtten på plads!
  • Hej Susanne,
    Jeg blev opmærksom på, at der var noget galt, da jeg spillede bordtennis i en have i august og ikke kunne følge bolden hele vejen. Pludselig var den væk, og så dukkede den op igen. Meget forstyrrende. Da jeg kom til øjenlægen i slutningen af oktober, var mit tryk på hhv 32 og 27. Det er kuren med dråberne, der har fået trykket ned på 12.
  • hej Simon

    Tak for svar.

    hilsen susanne24
Log in eller Registrér for at kommentere.