Stærk stikkende smerte lige siden af rygsøjlen.
Hej Netdoktor.
For ca. en uges tid siden opstod der pludselig stikkende smerter lige til venstre for min rygsøjle lidt over midten af ryggen. De første to dage var det ikke så slemt, og jeg tænkte det ville gå væk. Men det er blevet til en konstant smerte. Jeg har ikke overanstrengt min ryg, da jeg blot arbejder på en café.
Jeg har to storebrødre som har kunne massere, det har ikke hjulpet på nogen måde. Det er langsomt begyndt at bevæge sig over på den anden side af rygsøjlen også.
Jeg er en dreng på 19 år.

Kommentarer
Det kan faktisk være ret så belastende at arbejde et sådant sted, da der ofte ikke er plads nok, og man meget ofte bruger forkerte bevægelser.
Mit forslag er, at du først får en henvisning til en fysioterapeut, så du der kan lære nogle øvelser, der er skræddersyet til lige netop dit problem.
Dernæst får du set på dine arbejdsstillinger. I har nok ikke en ergoterapeut tilknyttet din arbejdsplads, men du kan tale med fysioterapeuten om det, for det nytter ikke, at du her og nu får løst dit problem, og så går tilbage og fortsætter de skæve stillinger, for så går det galt igen - og igen for til sidst at udvikle sig til noget værre, der kan blive kronisk.
Det er væsentligt, at du lærer at holde ryggen rank og netop ikke mange gange dagligt skal vride i den - og det gør men faktisk typisk i den type arbejde, men man kan sagtens lære de rette arbejdsstillinger, så du behøver ikke skifte job, men det kan du komme til, hvis ikke du får tingene på plads nu.
Men - ellers er det sundt at arbejde et sted, hvor man konstant har kroppen i bevægelse - det skal bare være den rette bevægelse, og det kan man sagtens lære.