Fejlagtige diagnoser indenfor psykiatrien.
Interessant artikel om fejlagtige diagnoser og behandlinger indenfor psykiatrien.
Mon der der flere psykiatere af samme skuffe, som den i artiklen nævnte psykiater?
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/10/31/121932.htm
Mon der der flere psykiatere af samme skuffe, som den i artiklen nævnte psykiater?
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/10/31/121932.htm
Kommentarer
Jeg føler mig ikke sikker på, der desværre ikke sker fejl andre steder også. Men forhåbentlig ikke i så stort et antal hos den enkelte psykiater.
Hvorfor mon ingen ansvarlige mennesker tænker på, at selv læger kan blive psykisk syge.
For mange år siden blev jeg også fejlbehandlet, men jeg blev selv klar over den var helt gal og stoppede med medicinen. Min søn blev også fejlbehandlet, men da han fik det skidt af medicinen stoppede jeg også med at give ham den.
Vi var begge henvist til en psykiater.
Jeg er glad for min mor lærte mig at turde sige fra, når jeg så den var gal. Det var ellers ikke noget folk turde på den tid.
Så hos os skete der ikke den store ulykke. Det er mange gange værre for de mennesker, hvor kommunen kræver ledige skal behandles med medicin for at kunne modtage en nødvendig pengehjælp.
Det gyser i mig, når jeg tænker på hvad der foregår. Utroligt det er lovligt, at sagsbehandlere kan kræve psykiatrisk behandling. Mit kendskab til den slags er heldigvis kun hvad jeg har læst i pressen, men det er også rigeligt. At nogen mennesker kan tvinges til at indtage medicin, uden hensyn, gør mig rasende.
Som min mand siger, muren er ikke væltet, den er flyttet.
Jeg fandt senere ud af, at min søn havde epilepsi i mild grad og ikke dårlige nerver. Noget han er kommet sig over for længst.
Det havde jeg også selv, samt for højt blodtryk. Epilepsien er væk og mit blodtryk bliver nu behandlet korrekt.
Men hvor tit bliver der ellers stillet forkerte diagnoser inden for psykiatrien?
Psykiatri er jo ingen eksakt videnskab. Og min erfaring fortæller mig, at psykiatere strør om sig med diagnoser, som der egentlig ikke er belæg for.
Det værste er selvfølgelig, hvis folk fejlagtigt får alvorlige diagnoser som skizofreni og får antipsykotisk medicin. Jeg vil tro, at det sker ret ofte, men at diagnosen som regel bliver revideret, inden der sker alt for store ulykker.
Diagnoser på personlighedsforstyrrelser, derimod, gives meget tit fuldstændig ud i det blå. Her er problemet ofte, at en person med en depression får en diagnose på en personlighedsforstyrrelse oveni. De symptomer, der skyldes depressionen, og som vil forsvinde, når depressionen letter, tilskrives fejlagtigt en kronisk personlighedsforstyrrelse.
Min egen historie kan belyse dette:
Jeg blev henvist til en psykiater på grund af depression. Psykiateren gav mig SSRI, altså den mest brugte antidepressive medicin. Der var ingen positiv virkning overhovedet – snarere tværtimod: Det føltes, som om medicinen forværrede depressionen.
I den situation blev jeg jo desperat. Jeg droppede psykiateren og medicinen, hvorefter jeg blev rask. Men jeg fik en depression få måneder efter igen, og da var det, at jeg fandt på at bruge naturmedicinen perikon, som derefter holdt mig depressionsfri i ca. 10 år.
Men psykiateren skulle jo skrive en status over forløbet. Og af den fremgår det, at han forklarede den manglende succes i behandlingsforløbet − ikke med forkert valg af antidepressiv medicin – men med, at jeg ud over diagnosen depression led af en personlighedsforstyrrelse, nemlig emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse.
Den diagnose er efter min bedste overbevisning helt forfejlet og givet helt ud i det blå. Jeg har senere læst mig til, at det ikke er god lægeskik at give diagnoser på personlighedsforstyrrelser til depressive, da de symptomer, der peger i retning af personlighedsforstyrrelse, kan være symptomer på depression, som følgelig vil forsvinde, når depressionen letter
Men videre i min historie:
Det var selvfølgelig skønt, at perikon holdt mig depressionsfri, men jeg led af voldsom træthed, og jeg kunne desværre ikke få lægelig hjælp til at løse det problem. Det viste sig senere, at jeg havde alvorlig jernmangel, som jeg må have gået med i flere år – ja, muligvis on and off i årtier, hvilket til dels kunne forklare min tendens til depressioner.
Men selv efter at jeg havde kompenseret for min jernmangel, forsvandt trætheden ikke. I dag ved jeg, hvad der var i vejen, men det var dengang en gåde for mig. For et par år siden blev det opdaget, at jeg har søvnapnø, altså en tilstand, hvor min nattesøvn mange gange hver nat bliver afbrudt, fordi jeg ikke trækker vejret.
Jeg kunne desværre ikke arbejde, og efter trekvart år på sygedagpenge, blev jeg af kommunen henvist til en neuropsykolog. Jeg blev udsat for flere forskellige slags test, hvoraf jeg især husker blækklat-testen, altså en test, hvor man skal fortolke nogle mønstre, der mest af alt ligner store blækklatter (Rorschach-testen).
Lige i de år var der en sag fremme, hvor den herostratisk berømte neuropsykolog Lise Ehlers havde brugt den metode til at undersøge en patient, der faktisk selv var psykiater. Sagen er beskrevet i Jyllands-Posten under overskriften: ”Dømt psykisk syg af ti 10 blækklatter og en computer.” Da psykiateren klagede over diagnosen, fik hun medhold.
Resultatet fra neuropsykologen var alarmerende: Ifølge neuropsykologen led jeg af stort set alle de personlighedsforstyrrelser, der findes – dog med undtagelse af diagnosen emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse, altså den, som den tidligere psykiater havde givet mig!
Og på det grundlag fik jeg førtidspension. Ingen har nogen sinde siden interesseret sig for at finde ud af, hvad jeg i virkeligheden fejlede – før jeg for et par år siden kom hos en hjertespecialist, der efter 5 minutters samtale sagde:
”Du lider af træthed og har tendens til depressioner, du er i behandling for forhøjet blodtryk, har anfald af atrieflagren og sover dårligt og afbrudt om natten? Du har da søvnapnø!”
Det viste sig, at hjertespecialisten havde ret. Men jeg har det da dårligt med at være blevet udstyret med alle de fejlagtige psykiatriske diagnoser. Da jeg senere – på grund af uheldig interaktion med et blodpropforebyggende middel – ikke længere kunne tage naturmedicinen perikon forebyggende mod depression, fik jeg uden problemer et SNRI, altså et antidepressivt middel, der virker på mere end et signalstof – akkurat, som det er en min fornemmelse, at perikon gør.
Så jo, der bliver stillet mange fejldiagnoser. Psykiatri er ingen eksakt videnskab.
Kameliadamen
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/11/01/080748.htm
Ang. psykiske diagnoser, så har jeg erfaring for, at det blandt mange læger hedder sig: "Når vi ikke kan finde noget fysisk, så må det være psykisk".
Jeg vil lade det være op tll læseren selv af vurdere den faglige kvalitet i en sådan udtalelse.
Dette rejser et nyt spørgsmål. Er de dygtige nok i patientforsikringen til at afgøre den slags sager eller andre for den sags skyld.
Det virker da noget bekymrende, at det nu viser sig der har været masser af fejl.
citat
På baggrund af nye oplysninger, der er kommet frem, hvor der er sået tvivl om den pågældende psykiaters faglighed, har vi valgt at genoptage de sager, vi tidligere har afgjort og afvist.
citat slut
Sagerne bliver åbenbart afgjort ud fra hvem man er og den eventuelle skade kommer ikke i betragtning.
Vi er prisgivet et mærkværdigt system.
Det synes at være således, at læger er hævet over (næsten) al kritik.
Her er mere i sagen.
Jeg finder ikke, at Psykiatri-direktør Per Lund Sørensens udtalelser er betryggende.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/11/01/141649.htm