Kan jeg få hende tilbage?
Hej alle jeg håber på at få lidt hjælp herinde, jeg har virkelig forsøgt mig på alle hjemmesider for at forstå min og min eks situation, og er der evt. er andre der har været i samme og hvad der ellers er blevet gjort.
Min kæreste og jeg er gået fra hinanden efter 7år, hun slog op med mig en uge efter vi var kommet hjem fra en helt fantastisk ferie, (synes vi begge i øvrigt.) pludselig sker det bare ud i den blå luft, tæppet bliver simpelthen revet væk under mig. (kæmpe chok) og chokket bliver jeg i den grad påvirket af, jeg kunne simpelthen ikke forstå det, og har grædt hverdag i 1,5 måneder, jeg har tabt 12 kg, og har simpelthen været så meget ved siden af mig selv. min reaktion har virket meget skræmmende over for venner og familie. derfor har jeg besluttet og fået tid hos en psykolog. Begrundelsen for at hun er gået er en manglende intimitet og bekræftelse, bekræftelsen har hun over sommeren fået fra en kollega som var lidt vild med hende, men det er ikke mere end det, hun har fået lidt sms og det har været lidt spændende antager jeg, og det har sikkert sat nogle tanker i gang, ydermere har vores forhold ikke rigtig udviklet sig i en retning så vi var mere bundet af hinanden hun eftersøger bekræftelse i at det er OS ved evt. fællesøkonomi, ejerbolig, børn eller ægteskab. sommeren over har vi været til 4 bryllupper og mon ikke også det har påvirket.
Jeg har brugt en del tid på at bearbejde mig selv og se lidt indad, jeg kan godt se jeg har lidt fejl, og der er noget fra min side der skal rettes op på. jeg erkender jeg ikke har en naturlig tilgang til at være intim, men jeg vil virkelig gerne, og resten er virkelig blevet en øjenåbner for mig og jeg vil meget gerne binde mig. Jeg vil min eks så ufattelig meget hun er min bedste ven og min absolut største kærlighed, nu har jeg ikke kontaktet hende i 2,5 uger, men det er for at give hende luft, og for at mærke lidt ekstra efter inden i mig selv. Vennerne har spurgt om det bare er trygheden og sikkerheden jeg er ked af. Men når jeg mærker efter er det kvinden i mit liv som jeg ønsker at gøre ufattelig lykkelig sammen med mig.
Hun elsker mig, men siger også at der er en følelse der er væk. Jeg spørger om det ikke er en følelse hun har lyst til at finde igen men jeg kan ikke få svar på noget.
Jeg har handlet MEGET desperat for at vinde hende tilbage, jeg har friet.. det var måske lidt for desperat men jeg havde brug for at vise det var det jeg ville, jeg var dog forberedt på at det blev et nej. Jeg har forslået parterapi, men ingen interesse, jeg har også forslået at flytte for en stund så hun kunne få plads. Jeg forsøger at redde det men hun siger at hun har forsøgt at redde det i alle de år vi har været sammen, jeg har nok ikke altid set de "råb om hjælp" men jeg synes nu at hvis hun har forsøgt at redde vores forhold i så mange år, skulle hun nok have forsøgt med andre løsninger, evt. med de løsninger jeg kommer med. Nu håber jeg noget af det her giver mening og hjælp, for jeg vil virkelig gerne et liv sammen med min eks. til info er jeg 28 og hun er 32.
Hvordan får jeg hende tilbage?
skriv endelig hvis i har yderligere spørgsmål..
Min kæreste og jeg er gået fra hinanden efter 7år, hun slog op med mig en uge efter vi var kommet hjem fra en helt fantastisk ferie, (synes vi begge i øvrigt.) pludselig sker det bare ud i den blå luft, tæppet bliver simpelthen revet væk under mig. (kæmpe chok) og chokket bliver jeg i den grad påvirket af, jeg kunne simpelthen ikke forstå det, og har grædt hverdag i 1,5 måneder, jeg har tabt 12 kg, og har simpelthen været så meget ved siden af mig selv. min reaktion har virket meget skræmmende over for venner og familie. derfor har jeg besluttet og fået tid hos en psykolog. Begrundelsen for at hun er gået er en manglende intimitet og bekræftelse, bekræftelsen har hun over sommeren fået fra en kollega som var lidt vild med hende, men det er ikke mere end det, hun har fået lidt sms og det har været lidt spændende antager jeg, og det har sikkert sat nogle tanker i gang, ydermere har vores forhold ikke rigtig udviklet sig i en retning så vi var mere bundet af hinanden hun eftersøger bekræftelse i at det er OS ved evt. fællesøkonomi, ejerbolig, børn eller ægteskab. sommeren over har vi været til 4 bryllupper og mon ikke også det har påvirket.
Jeg har brugt en del tid på at bearbejde mig selv og se lidt indad, jeg kan godt se jeg har lidt fejl, og der er noget fra min side der skal rettes op på. jeg erkender jeg ikke har en naturlig tilgang til at være intim, men jeg vil virkelig gerne, og resten er virkelig blevet en øjenåbner for mig og jeg vil meget gerne binde mig. Jeg vil min eks så ufattelig meget hun er min bedste ven og min absolut største kærlighed, nu har jeg ikke kontaktet hende i 2,5 uger, men det er for at give hende luft, og for at mærke lidt ekstra efter inden i mig selv. Vennerne har spurgt om det bare er trygheden og sikkerheden jeg er ked af. Men når jeg mærker efter er det kvinden i mit liv som jeg ønsker at gøre ufattelig lykkelig sammen med mig.
Hun elsker mig, men siger også at der er en følelse der er væk. Jeg spørger om det ikke er en følelse hun har lyst til at finde igen men jeg kan ikke få svar på noget.
Jeg har handlet MEGET desperat for at vinde hende tilbage, jeg har friet.. det var måske lidt for desperat men jeg havde brug for at vise det var det jeg ville, jeg var dog forberedt på at det blev et nej. Jeg har forslået parterapi, men ingen interesse, jeg har også forslået at flytte for en stund så hun kunne få plads. Jeg forsøger at redde det men hun siger at hun har forsøgt at redde det i alle de år vi har været sammen, jeg har nok ikke altid set de "råb om hjælp" men jeg synes nu at hvis hun har forsøgt at redde vores forhold i så mange år, skulle hun nok have forsøgt med andre løsninger, evt. med de løsninger jeg kommer med. Nu håber jeg noget af det her giver mening og hjælp, for jeg vil virkelig gerne et liv sammen med min eks. til info er jeg 28 og hun er 32.
Hvordan får jeg hende tilbage?
skriv endelig hvis i har yderligere spørgsmål..
Kommentarer
Maden vil ikke ned gennem halsen og alting er så fortvivlende. Sorgen er meget stor, den er næsten ikke til at overleve. Man søger alle mulige løsninger og forklaringer.
Man tænker der findes en løsning. Hvis nu jeg bare gør sådan og sådan, så kommer følelserne tilbage. Det tror jeg bare ikke på. Det eneste du kan gøre er at lade hende i fred. Enten fortryder hun eller også gør hun ikke. Og jeg tror hun længe har overvejet sin beslutning. Ferien har været det afgørende for hende, der tror jeg hun tog sin endelige bestemmelse.
Du har spurgt om ikke hun har lyst til at finde den manglende følelse igen. Hvis den er væk er man jo ikke interesseret.
Alle de betragtninger om dit og dat. "Vi har kæmpet" o.s.v. hvordan får jeg hende/ham tilbage, så ryster jeg på hovedet.
Hun har kæmpet, men burde have søgt andre løsninger. ?? Det forstår jeg så ikke. Andre løsninger er måske ikke hende.
Det drejer sig jo ikke om en genstand, hvor man gør tingene på en bestemt måde og så lykkedes opgaven.
Hvis bare det var så nemt.
Min fornemmelse fortæller mig det er noget hun har tænkt længe over og derfor nu har truffet sin beslutning. Det hjælper ikke efterfølgende at bedyre sin kærlighed, at ville rette op på fejl, som man alligevel ikke kan ændre. Man er, som man nu engang er.
Hun har tænkt længe over om du er den rette og er kommet til det resultat, det er du ikke.
Du oplever noget næsten alle mennesker må igennem, en ulykkelig kærlighed og at blive forladt. Du kommer også igennem det, som alle vi andre er kommet igennem vores ulykkelige historie. Du er bestemt ikke ene om sådan en oplevelse. En dag oplever du igen at blive forelsket og så håber vi det denne gang er den rigtige til netop dig.
Man modnes af sådanne oplevelser. Kan bedre klare modgangen i livet. Det skulle da gerne være sådan.
Du skal nok komme over det selv om det er svært at tro på i øjeblikket. Isoler dig endelig ikke, det er godt at tale med andre om det. At få luft sin sorg, som ikke bliver ved, det kan du være helt sikker på.
Det opdagede jeg og det opdagede alle de andre, som har prøvet det samme.
mht. til løsninger stiller du spørgsmålstegn, jeg er en smule konfkitsky og har til tider ikke forstået/hørt hende. hun ved godt det er det der har været problemet for det meste at hun ikke har kunne trænge igennem. Jeg synes bare det er ærgeligt hun ikke vil forsøge på andre måder at trænge igennem til mig. hendes måde har tydeligvis ikke virket, jeg ser det som lidt stædighed, og lidt for let at give op på. ved ikke at søge andre muligheder. det for mig til at føle der ikke er kæmpet nok og det ikke har betydet noget det vi har haft. hvis det havde betydet noget tror jeg på at hun havde gjort det. jeg havde personligt selv søgt andre muligheder. Synes du hun har givet for let op?
Nej, hun har ikke givet for let op, ikke efter hendes målestok. Jeg tror hun er en lidt anden person, end du har troet. Man vil jo så gerne tro det allerbedste om den man elsker. Nogle gange går det godt, når man opdager den andens "fejl" andre gange ikke.
At hun ikke vil svare kunne måske tyde på hun ikke er helt sikker, men vil overveje i fred og ro. Eller måske er hun ked af at skulle tage håbet fra dig. Det er svært at vide, når man ikke kender personen.
Jeg ved hvor svært du har det i øjeblikket. Jeg ville virkelig ønske, jeg kunne hjælpe, men det er desværre en kamp man må kæmpe alene. Ikke være alene, du må tale med nogen, der gerne vil lytte. Men som tiden går kommer det på afstand, det er 100 % sikkert.
Pludselig går det op for dig at savnet er væk, det tror jeg på. Sådan gik det for mig selv og jeg troede faktisk ikke jeg ville overleve den frygtelige sorg, men det gjorde jeg og det gør du også.