Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Normal TSH, men mange symptomer på for højt stofskifte

Redigeret 29 oktober, 2013, 12:27 i Forstyrrelser i stofskiftet
Hej,

Jeg er en ung pige på knap 22 år, som i lang tid har haft det generelt dårligt. Jeg føler at mit hjerte hamrer afsted, det trykker for brystet, jeg har dårlig mave, kvalme og opkast, jeg sveder hele tiden, jeg føler, at jeg sitrer og er urolig i hele kroppen, har ondt i hovedet, er træt men kan ikke sove og har så nemt til tårer, at jeg græder hver dag.

For et halvt år siden var jeg hos lægen, fordi jeg fik nogle anfald, med sitrende hænder og mega kvalme - han sagde, at det var en form for angstanfald fordi jeg var stresset - det var lige efter min eksamensperiode.

Nu har jeg så fået konstateret struma hos min læge, og fået taget blodprøver. Men min TSH ligger på 1,1, hvilket vidst er normalt. Men kan jeg godt have for højt stofskifte alligevel? Jeg skal til lægen i morgen, og jeg ved ikke, om jeg kan tillade mig at insistere på at få målt T3 og T4 samt antistoffer? Jeg har det jo røvdårligt, og jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre.

Jeg har også fået lavet en ultralyd af skjoldbruskkirtlen ligesom jeg er henvist til at få lavet en skintigrafi - men der er tre ugers ventetid. Og det er lang tid, når man har det dårligt!

Kommentarer

  • TSH siger ikke ret meget om dit stofskifte alene, men hvis du skal have en skintigrafi, så arbejdes der ikke kun ud fra din TSH. T4 siger mest om ens stofskifte.
    Hvorvidt du skal bede dem om at få undersøgt din T4... Det synes jeg må afklares mellem dig og din læge.
  • Når du skriver, at 'der ikke kun arbejdes ud fra din TSH', hvad mener du så? Hvad arbejder de så ud fra? Fik bare at vide, at jeg blev henvist i telefonen, men har ikke fået at vide, hvorfor jeg skal have lavet den undersøgelse..
  • Skjoldbruskkirtlen er helt central for dit stofskifte.

    Skjoldbruskkirtlen:
    Udskiller 2 typer af hormoner T4 og T3.
    Udskillelsen af T4 og T3 justeres af hormonet TSH.
    T4 + T3 regulerer dit stofskifte.
    T3 giver et snapshot af hvordan dit stofskifte er
    T4 giver et mere stabilt over tid billede.

    Det er mere komplekst end som så, men det hjælper måske til at forstå hvad TSH, T4 og T3 er.

    Når man undersøger stofskiftet tager man derfor og ser på TSH, T4 og T3. T4 er den der er mest sigende af de 3, i de fleste sammenhænge, da de andre lettere kan "snyde" på forskellig vis.

    En skintigrafi af skjoldbruskkirtlen giver indblik i hvordan skjoldbruskkirtlen fungerer. Om den er større eller mindre end den plejer, dens funktion mm og giver derfor rigtig gode informationer.

    Skintigrafien tyder på at du helt sikkert ikke er glemt og at din læge får undersøgt tingene grundigt. Hvor vidt det hjælper at få målt T4+T3 (hvis ikke det allerede er gjort) det er bedst vurderet af din læge i samarbejde med dig. Uden overhoved at kende forløbet, så *tror* jeg at din læge venter på skintigrafien.
Log in eller Registrér for at kommentere.