Behandling af steddatter
Jeg har brug for at vide om det er min indstilling eller om det er mig der er noget galt med.
Min mand har en datter på 16, som vi ikke mere eller mindre har set i 10 år. Vi har selv 2 børn sammen. Min mands datter har bedt om at få lov til at bo mere over ved os, problemet er at vi/jeg ikke har haft et forhold til hende i alle de år, også vil hun lige pludselig til at være en dal af vores familie. Det har jeg noget svært ved at håndtere når hun er der, har ikke noget at tale med hende om eller tilfælles. Og har nok at gøre med vores fælles børn.
Har en forventning til hende når hun er der, at hun må leve under vores regler, men faren giver hende nogle gang lov til ting som ikke gælder vores fælles børn, det er svært at håndtere.
Min mand mener at jeg behandler hende dårligt og uden respekt. Han har næsten givet mig ultimatum, at det er hende eller jeg, skal jeg bare rette ind og finde mig i at han gør det ??
Min mand har desuden snakket med flere venner og familiemedlemmer bag min ryg, om min "behandling" af hende, er det acceptabelt ?
Er der nogle som har oplevet noget lign eller bare har nogle gode værktøjer til hvordan man agerer i sådan en situation ??
Min mand har en datter på 16, som vi ikke mere eller mindre har set i 10 år. Vi har selv 2 børn sammen. Min mands datter har bedt om at få lov til at bo mere over ved os, problemet er at vi/jeg ikke har haft et forhold til hende i alle de år, også vil hun lige pludselig til at være en dal af vores familie. Det har jeg noget svært ved at håndtere når hun er der, har ikke noget at tale med hende om eller tilfælles. Og har nok at gøre med vores fælles børn.
Har en forventning til hende når hun er der, at hun må leve under vores regler, men faren giver hende nogle gang lov til ting som ikke gælder vores fælles børn, det er svært at håndtere.
Min mand mener at jeg behandler hende dårligt og uden respekt. Han har næsten givet mig ultimatum, at det er hende eller jeg, skal jeg bare rette ind og finde mig i at han gør det ??
Min mand har desuden snakket med flere venner og familiemedlemmer bag min ryg, om min "behandling" af hende, er det acceptabelt ?
Er der nogle som har oplevet noget lign eller bare har nogle gode værktøjer til hvordan man agerer i sådan en situation ??
Kommentarer
På den anden side forstår jeg også pigen. Det er hendes far, det er hendes søskende, hendes familie, hun er kun 16 år. Hvis ikke det også er hendes hjem, det burde det jo være.
At hendes far giver hende lov til flere ting end jeres fællesbørn, jamen er hun ikke ældre end dem. Nu ved jeg jo ikke, hvad det drejer sig om.
At din mand taler bag ryggen af dig er sørme ikke pænt, men føler han sig svigtet, jeg aner jo ikke hvor "slem" du er. Det er så nemt bare at sige, nej, det er ikke pænt. Men hvad er der sket. Kan nogen dømme uden at kende sagen fra begge sider, det mener jeg ikke.
Det er trods alt også hans datter. Jeg ville ikke for nogen svigte mine børn, aldrig. Men jeg ville først forsøge mig med alternativer. Jeg kender et tilfælde og det blev løst med en efterskole, faktisk til alles tilfredshed.
Altså, hvis det var mig ville jeg gøre et forsøg. Ærligt og oprigtigt, jeg ville komme hende i møde. Hvis hun så viser sig at være en doven pige, der skal opvartes ville jeg sikkert ikke kunne holde det ud. Så måtte der nogle alternativer til, måske en efterskole.
Din mand må jo også indse, det ikke er godt at gøre dig ulykkelig og dermed også jeres fællesbørn. På den måde bliver alle ulykkelige.
ps. Et eller andet sted kan hun jo ikke have noget imod dig, når hun gerne vil bo hos jer. Tror jeg da.
Det er ikke altid nemt at være 16 år, men jeg vil tro at du med tiden kan blive en god ven til hende. Men hvis du forsøger at opdrage på hende går det galt, for en god ven skælder ikke ud og bestemmer.
Jeg har altid haft den mening at det er far og mor og kun dem, der opdrager og ingen andre, og hvis du kan lære det, så tror jeg, at det nok skal gå.
Selvfølgelig kan der være andre regler end dem der er overfor jeres fælles børn, det kan ikke være anderledes. Måske både fordi hun måske er ældre men også fordi hun nu lige skal vænne sig til en ny familie, nye halvsøskende og sin fars kone.
Ja jeg vil næsten altid være på barnets parti, af mange grunde og især et skilsmissebarn. Men omvendt skal hun også behandle dig med respekt.
Men prøv at vise storsind, rummelighed og interesse for denne datter, for hun er din mands datter og det kan der aldrig laves om på.
Jeg ville selv vælge min datter frem for noget andet, så langt kan jeg godt sige.
citat slut
Jeg er helt enig med Sofie.
Men jeg er glad for jeres indlæg, bliv endelig ved, så jeg kan få lidt flere synspunkter og arbejde med ;-)
Jeg spekulerer på, at det da har betydning, hvorfor denne datter ikke har været en naturlig del jeres/din mands liv de seneste ti år?
Hvorfor har hun tage det valg, hun nu har taget – at ville bo mere ved jer? Og hvad menes der med mere? Du/I kender hende stort set ikke, så hvor meget har hun så været hos jer gennem årene?
Har hun fået problemer med sin mor, siden hun nu har foretaget det valg? Og hvis ja – hvilke problemer drejer det sig så om? Jeg mener, hvis det ”bare” har handlet om teenager problemer, hvor moderen måske har stillet nogle krav, hun ikke havde lyst til at være med til, og så på den måde mener, at hos jer – hendes far – så kan der spilles på , at han har dårlig samvittighed over ikke at have været til stede for hende tidligere – og hvorfor har han ikke det?
Hvordan har du – fra starten – set på, at din mand altså havde et barn i forvejen, som jo har krav på at være en lige så vigtig del af hans liv, som jeres øvrige børn er?
Hvor gamle er jeres andre børn?
Jeg gætter også på, at denne datter egentlig gerne vil dig også, siden hun nu har foretaget det valg.
Mir umiddelbare bud er da helt klart, at du og din mand sætter jer sammen og laver nogle helt klare retningslinier for, hvad I hver i sær forventer, nu I har fået et ekstra barn, som vel givet er ældre end jeres øvrige børn, og som derfor også kan have ret/lov til mere/ekstra. I har nogle husregler – fint nok, men er der nogen af dem, der måske skal kigges efter i sømmene; er der noget, der måske ikke behøver gælde for hende, da hun vel er ældre, men måske der skal nogle andre til, der passer bedre på hendes alder? Jeg tænker lidt i ”komme-hjem” tider, give besked, madlavningsdage osv...
Du bør naturligvis melde ud, at det er helt utilstedeligt, at din mand taler med venner/familie om dette emne bag din ryg – det her er noget, I bør klare og finde ud af SAMMEN.
I øvrigt er denne datter så gammel, at hun da i den grad skal tages med på råd og være med til at forme retningslinierne i jeres hjem – som selvfølgelig er anderledes end ved hendes mor – sådan er det jo. Der er jo heller ikke noget som helst galt i, at hun får at vide, at du føler dig lidt på gyngende grund – du har ikke før haft en næsten voksen teenage-datter i huset, du er ikke vant til hende, da hun ikke har været en del af jeres liv før, hvorfor ikke bare hun, men I alle da lige skal kunne finde ud af det på en god måde.
Så – hvis ikke du aner, hvad du skal tale med hende om, så er det her da helt klart et emne, hvor I sammen finder ud af, hvordan I respekterer hinanden, hvordan I får et godt liv sammen.
Hvis ikke du kan respektere hende, så vil hun jo heller aldrig kunne respektere dig.
Det er almindelig respekt for sin familie at man tilpasser sig, ,og ønsker man at flytte ind i en ny familie må man uanset alder også lære at tilpasse sig nogle nye rammer.
Selvfølgelig har en 16 årig andre regler/rammer end en 10 årig eksempelvis, men den almindelige husorden bør respekteres af alle der ønsker at bo i huset. Dvs. man hjælper hinanden, man overholder aftaler, man hjælper til osv osv.
At man som papmor ikke "må" opdrage er jo utænkeligt, man kan ikke leve i et hjem hvor man er umyndig. Så hvis far/mor vælger en ny partner så vælger de også en at dele ansvaret med i livet hvad enten det gælder det ene eller det andet.
Hvordan det gik vides jo ikke, men måske der er andre der søger på denne tråd som står i en lignende situation, og så håber jeg at kunne give dem et rygklap til også at stå ved dem selv!