Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Regelmæssig undersøgelse?

Redigeret 21 oktober, 2013, 12:04 i Hvordan gik behandlingen?
Hej Alle!

Her for en måneds tid siden, døde en af mine studiekammerater pludseligt. Han var 24 år gammel og blev fundet død i hans seng, ingen tegn på en forbrydelse eller selvmord, bare sovet ind.
Det får jo en til at tænke, om man ikke burde gå til lægen og blive tjekket. Men kan man det som en ganske almindelig 21 årig mand? Uden nogle fysiske eller psykiske skavanker? Dog kun med frygten for en medfødt hjertefejl, problemer med lunger mm...
Sidst jeg var til lægen var for at få en lægeerklæringer som 18-årig. Før det var det nok en vaccination som 13-årig. Så jeg har ikke det store kendskab til lægevæsenet, og derfor ved jeg ikke om jeg bare kan komme ind og spørger om en undersøgelse af hjerte, lunger mm. og så lægen vil tag det seriøst?

Kommentarer

  • Jeg kan sørme godt forstå, at man bliver ret så rystet, når man oplever noget sådant, der dog heldigvis er yderst, yderst sjældent, men det er jo desværre sådan noget, der pludseligt kan ske.

    Men – nu er det ikke sådan, at det er ”normalt”, hvis jeg må bruge dette noget misvisende ord, at unge mennesker lige pludseligt dør uden forudgående sygdomstegn, men det ER altså sket – jeg mener at huske en kendt fodboldspiller, der for nogle år siden pludselig faldt om på banen af et hjerteanfald - men det hører til det absolut usædvanlige, og der er derfor heller ikke grundlag for at indføre en gennemgribende helbredsundersøgelse af hele befolkningen.

    Du kan naturligvis godt gå til læge, hvis du er bekymret for dette eller hint, og du kan få foretaget nogle blodprøver, og forhåbentligt få svaret, at det hele ser fint ud, men betyder beklageligvis så bare ikke, at du så kan være 100% sikker på, at du ikke fejler noget andet dødeligt.

    Man kan ikke undersøge for samtlige sygdomme – eller det kan man måske godt, men det er voldsomt omfattende og også alt, alt for dyrt og ressourcekrævende til at der er nogen rimelighed i at gøre det.

    Hvis du føler, at du har nogle symptomer, som bekymrer dig, så er det helt rimeligt at gå til læge og få det undersøgt, og modsat er det det glade vanvid at gå og være syg og dårlig men undlade at få det undersøgt.

    Jeg forstår som nævnt godt din forskrækkelse og din bekymring, men risikoen for at det samme sker for dig er altså meget, meget mikroskopisk.
Log in eller Registrér for at kommentere.