Selvmordstanker
Jeg orker ikke at forklare hele situationen bag, men det har været et helvedes år. Har været indlagt to gange med psykose, tre gange med mani og en gang grundet en ordentlig nedtur. Jeg har været ramt af nogle forskellige somatiske problematikker, der har betydet langvarig medicinsk behandling og hyppige hospitalsbesøg. Jeg har været slået temmelig meget ned i det her år og hver gang jeg har rejst mig op, har det blot været for at få endnu et slag oven i hovedet. Jeg har været virkelig udmattet og nu står jeg i den situation at jeg har mistet min vennekreds. De vil ikke være i mit liv længere, da hele min livssituationen er for kompliceret og for belastende at være en del af, og det værste er at jeg ikke kan bebrejde dem noget som helst. Selv min bedste veninde har meldt ud at hun bliver nødt til at trække stikket, hvis ikke tingene begynder at ændre sig og uanset hvor meget jeg ville ønske at jeg kunne ændre alt ved et trylleslag, så er det at få det bedre bare en rigtig lang process og jeg bestemmer ikke tempoet, så jeg føler stor afmagt, for jeg kan ikke ændre min diagnose (bipolar) og hvad den indebærer. I hvert fald ikke fra den ene dag til den anden. Ikke engang fra den ene måned til den anden. Det er fuldkommen umuligt, så hun er også på vej væk og jeg kan ikke stoppe hende. Og det gør virkelig ondt. Både at skulle miste hende og mine andre venner, som jeg har kendt igennem 20 år. Jeg er fuldstændig ødelagt over det og det eneste jeg kan tænke på er at jeg har lyst til at tage mit eget liv. For hvorfor skulle jeg slås igen og igen, og rejse mig fra det ene nederlag til det andet, hvis der ikke står nogen på den anden side. Jeg føler mig uendeligt meget alene og fuldstændig magtesløs. Jeg troede virkelig ikke det her år kunne blive værre og nu har jeg opgivet alle tanker om at det bliver bedre. Det giver bare ingen mening længere. Ikke noget som helst. Det er for hårdt og jeg er dødtræt af at tage alle de slag der kommer hele tiden og jeg kan ikke rejse mig fra det her også. Jeg har simpelthen ikke flere kræfter og jeg orker ikke mere
Kommentarer
jeg føler med dig og forsøger at forstå, hvor svært det må være.. selv om det er kun dig, der ved helt præcis, hvordan det er..
du er så dygtig til at beskrive din situation.. du er velformuleret.. fortsæt med at række ud.. du har et talent i at skrive måske.. og selv om det er svært og du mener du er uden kontrol i denne situation.. så må du fokusere på de små ting, som kan gøre det godt for dig.. at kigge på stjernerne, på de faldne blade nu her om efteråret.. se på fuglene som driver væk.. se på en lille bomst på vejen .. el i nogens have.. el. besøg botanisk have.. de har gratis adgang om onsdagen, mener jeg. . se efter et barns glade smil.. lad og tillad de små ting besætte dit sind og spire inde i dig.. tænk på de gode ting du har oplevet.. drøm stort.. men med realiteten i øjenhøjde.. prøv at tage et lille skridt ad gangen.. du er god nok, som du er, og du må holde ud.. det fortjener du og dem du kender og elsker dig, den rigtige dig.. lad mørket passere.. acceptere den hårde fase.. så vil du gå igennem mørket videre hen mod lyset.. i stedet for at forblive i mørket.. du må selvfølgelig undgå at benægte problematikkerne, det kræver mod.. det mener jeg du har.. og du må gøre det først og fremmest FOR DIG SELV, men også fordi DU KAN kære Nielsen85
De bedste ønsker for dit videre liv, ve og vel
Sol
Hvis ikke du er blevet oplyst om det, ved jeg fra min eksmand, som er i politiet, at man har en offerrådgivning. Han har flere gange henvist dertil, og jeg kender én personligt, som fik god hjælp.
Hvis du googler "offerrådgivningen" kan du klikke på din politikreds og finde den lokale, ellers er der et landsdækkende nr. 116 006, som er døgnåbent. Skynd dig at ringe.....
Held og lykke
K.h.