Indstillinger
jeg vil bare elskes
jeg er en pige på 16 år, jeg er meget overvægtig jeg ved det godt selv. men efter flere forsøg på at tabe mig gik i vasken, har jeg nu valgt at jeg bare glemmer det. jeg er utrolig dårlig i skolen men jeg har nogle venner der støtter mig uanset hvad. jeg er også svært hørhemede, og derfor går jeg rundt med nogle store hørearberater , man fandt forst ud af jeg var/er hørehæmmede da jeg var 3 år men inden da blev jeg stemplet som retarderet og det blev stående i mine papir indtil jeg gik i 8 kl. ingen har rigtig kunne lide mig, min såkaldte bedste vendinde blev jehovas vidne og derfor mente hun at alt det jeg troede på var djævlens værk. det sårede mig rigtigt dybt at hun kunne synke så langt ned, min nye bedste vendinde er en supersød tøs der bare tager chancerne som de kommer uden at tænke sig den mindste smule om, hun er 14 snart 15 år og hun har prøvet meget mere seksualt en mig. jeg kender rigtig mange fyre jeg har fået tilbud af men jeg har altid været bange for sex. jeg har skiftet skole 3 gange og da jeg kom ud på min nuværende skole, blev jeg forelsket i en fyr ham var jeg forelsket i i 3 år. jeg fandt for nyligt ud af at han er bøsse, men han er min bedste ven, og jeg er ikke længere forelsket i ham. når jeg kommer i skole går jeg i en forsvars posison og gør grin med mig selv fordi jeg ikke vil have at de andre får lov til at gøre nar med mig. mine forældre elsker mig, eller ihvertfald min mor. jeg tror ikke min far kan lide mig, det virker som om at han kan lide mine venner mere end mig. hvergang jeg kommer hjem fra skole råber og skriger han af mig, men jeg overlever det fordi min mor elsker mig så højt, men hende kan jeg heller ikke tale med hun ville bare blive så skuffet og ked af det. jeg har for nygligt været til læge fordi min læge troede jeg lider af angst og han har så sendt mig videre til spykolegerne men de skulle have haft ringet tilbage for længe siden, men de har bare glemt alt om mig. lille usynlige mig, jeg skære lidt i mig selv en gang imellem når jeg har det rigtigt hårdt men der aldrig blevet lagt mærke til det, fordi jeg virker så åben og glad og som om at jeg ingen problemer har, jeg har på nyligt tænkt nogle grusomme tanker om at det ville være bedre for mig hvis jeg var død der er jo alligevel ingen der kan lide mig meeeeeen jeg bliver her og jeg kæmper fordi gud har ikke foræret mig det her liv for at jeg bare skal dø, jeg vil også være en præst når jeg bliver ældre, jeg blev forelsket i en fyr til en startfest men min veninde fortæller mig at han er forelsket i en af hendes venner og se selv ja jeg kan lige så godt gi op, jeg skriver her fordi at selv den gladeste person kan være den tristete men i lægger ikke mærke til det det er der ingen der gør
undskyld alle mine stavefejl og punktummer der er sat forkert
grunden til at jeg skriver at jeg bare vil elskes er fordi det er det jeg drømmer om
undskyld alle mine stavefejl og punktummer der er sat forkert
grunden til at jeg skriver at jeg bare vil elskes er fordi det er det jeg drømmer om
Kommentarer
Det er meget normalt, at forældre elsker deres børn, og jeg tror, at din far elsker dig, men måske er han bekymret? Måske gør det ham dybt fortvivlet, at han har en datter, der ikke trives, er fed, dårlig i skolen og stiller nogle forventninger til omverdenen, som den ikke kan opfylde, og han aner ikke, hvad han skal stille op for at ændre på situationen?
Når man er 16 år, så er man ved at være så gammel, at man selv har et meget stort ansvar for, hvordan ens liv skal være. Så hvis du vil ændre på noget, så er du nødt til selv at gøre en indsats. Om ganske kort tid, så er du så gammel, at folk ikke længere får ondt af dig, men i stedet forventer, at du tager dig sammen og tager ansvar. Ingen kan på sigt holde mennesker ud, der indtager en offerrolle "stakkels lille usynlige mig". De fleste andre får lyst til at sparke til den slags, fordi det er så drøn anstrengende.
Så hvad er det, du gerne vil med dit liv? Hvordan ser din drømmetilværelse ud, og hvad vil du gøre, for at den går i opfyldelse? For det er jo dig, der skal skabe den! Måske vil det være godt for dig med et år på en efterskole, så du kan forbedre dine skolekundskaber og være sammen med nogle nye mennesker, så du kan komme ud af din klovne/offerrolle? Hvis det er en idrætsefterskole kan du måske også få nogle sundere kost og motionsvaner, så du taber dig, for helt ærligt, så er årsagen til, at du ikke taber dig, at du indtager for mange kalorier i f.h.t. dem du forbrænder. Det er et ganske simpelt regnestykke, men svært at efterleve i hverdagen.
Så find ud af, hvad du skal gøre for dig, som er rart og som giver dig energi og overskud og som føre dig i retning af det liv, du ønsker at leve.
Jeg er selv hørehandicappet, jeg blev det i en moden alder på grund af en sygdom i øret. Høreapparater hjælper ikke for mit vedkommende.
Nu er du formentlig født sådan, og for dig er det som det er, men forskellen på dig og mig er, at du ved ikke hvad dit handicap gør ved dig.
Har du kontakt til hørepædagogerne i dit område?
De har forskellige muligheder at tilbyde dig.
Jeg blev f.eks. tilbudt et kursus, et tredages ophold sammen med andre ligestillede. Det var jeg utroligt glad for. Vi blev undervist af dygtige ørelæger og hørepædagoger, fik indsigt i forskellige hjælpemidler og meget, meget mere.
Det er altsammen helt gratis.
Castberggård har også forskellige ting at byde på.
Det handler i høj grad om, at du selv forstår den virkelighed der er din og det handicap du skal leve med. Man bliver utrolig træt, når man ikke kan høre. Man bruger næsten al sin psykiske energi på at høre, og der bliver næsten ikke overskud til at deltage i nogen aktiviteter, som jo også hører til livet når man er ung.
Jeg selv oplever ofte, at andre bliver irriterede, når jeg ikke forstår hvad de siger. Døve får skæld ud, blinde får omsorg, sådan er det.
De fleste ved ikke, at det er værre at være hørehandicappet end at være blind. Måske ved du det heller ikke.
På Skt. Knudsgade i København findes et tilbud til dig. Jeg kender psykologen der arbejder der. Hun har specialiseret sig indenfor dette område. Hun hedder Anne Mette Mohr.
Man bliver let sat uden for fællesskabet.
Du kan også kontakte høreforeningen.
Hilsen Linette
Se linket jeg har sat ind.
Hilsen Linette
Jeg har så tyr på mit høretab som jeg nu engang kan have fordi hver halve år får jeg tjek og får hele tiden nye hjælpe midler.. Men ja du har ret det er meget anstrengene at være hørehæmmede ps min ældre storebror er også hørehæmmede og han har udannet sig som audialog
Jeg vil ikke kunne trives så godt på en efterskole ( fordi jeg har noget slemt med maven jeg tager piller for og sådan noget)
Beklager, men du er uden for pædagogisk rækkevidede, og der sker absolut ingen forandringer i dit liv, før du selv er parat til det, og det er du åbenlyst ikke nu.
Så syd i dit eget fedt, nye dine nederlag, og kom så igen, når du virkelig er parat til at gøre noget for at ændre på tingene.
Nej jeg ved tilfældig vis at jeg ikke befinder mig i en offerrolle fordi jeg ved selv hvor stærk jeg er selv om jeg skære i mig selv. Så gør det en stor forskel at jeg kun skære i mig selv og ikke tager mit eget liv. Gud skal nok sørge for at dem der fortjener en straf får den og derfor har jeg altid været den gode og søde pige der aldrig har gjort nogen fortræd. Jeg bryder mig ikke om at du skriver at det kun er forde jeg har ondt af mig selv. For hvis det var sådan så havde jeg siddet og tudet hele tiden . Jeg er en af de personer man aldrig kan se det på. Og jeg har mange flere grunde til at jeg har det sådan her,
Så hvis du virkelig vil elskes, så tror jeg, du skal opsøge en god psykolog. Din sidste mail, synes jeg, er meget, meget bekymrende, også selv om du kun er 16 år, og man derfor må forvente en vis umodenhed.
Men jeg står af her, og du får ikke flere svar, for jeg skønner, at det er spild af tid.
Jeg har læst, hvad du har skrevet her og må indrømme, at jeg også er bekymret for dig.
Du har så store problemer, at du skal have hjælp til at få det bedre med dig selv, og ja du skal snakke med en god psykolog. Du kan ikke klare det alene, men jeg synes også, at du skal vise din mor, hvad du har skrevet her.
Selvfølgelig bliver hun ked af det, men hun bliver endnu mere ked af det, hvis du ikke tager en snak med hende og betror hende, hvordan du har det. Det er noget jeg ved, da jeg selv er mor.
Jeg går ud fra, at du skriver her for at få hjælp, du har fået nogle gode råd, som jeg slet ikke tror du forholder dig til. Det virker som om du slet ikke lytter, men bare fortsætter den onde spiral, som er godt i gang med at ødelægge dit liv.
Du skærer i dig selv, og mener åbenbart at det er ok når bare du ikke tager dit eget liv, kan du ikke selv høre, at det er noget sludder, du spiller udadtil en glad pige, der har styr på det hele, men indadtil er du en meget usikker og ulykkelig pige med store selvværdsproblemer.
Jo før du indser, det jeg skriver til dig er sandheden, kan ingen hjælpe dig.
Du kan lyve overfor andre, og du prøver også at lyve overfor dig selv, men se det kommer der aldrig noget godt ud af, for inderst inde ved du jo godt, at du har meget store problemer som du skal have hjælp til. Det er vel også derfor, du har skrevet lidt om dit liv her.
Jeg håber for dig at du først tager en god og ærlig snak med din mor, så I sammen kan finde en dygtig psykolog, som helt sikkert kan få dig på rette vej, men det betinger, at du er ærlig overfor hende eller ham for ellers er det hele nyttesløst.
Varme hilsner Sofie
Kære Sofie tusind tak for dit svar jeg vil over veje det meget grundigt og tænke det igennem de næste par dages tid, men jeg blev rigtig glad for dit svar og du virker rigtig sød så jeg takker meget :-)