Kronisk træt ... Eller??
Hej
Jeg er en pige på blot 18 år - som sluttede handelskolen i sommers og har nu fået elevplads på det offentlige. Men problemet er bare at jeg føler mig "kronisk træt" både her hjemme og på arbejdet. Jeg har svært ved st koncentrere mig på min arbejdsplads - og føler ikke at jeg udføre mit arbejde godt nok! Samtidig med at lider jeg af migræne til tider. Som har på de sidste uger overbelastet mit hovede med svært hovedpine hver aften - noget som jeg aldrig har oplevet før. (Det skal lige siges jeg elsker min arbejdsplads)
Jeg har desuden også mistet min sexlysten, blevet mere følelseskold (jeg tænker ikke eller reagere på samme situationer mere), uopmærksom, mangel på appetit, svært ved at tage mig sammen til at klare små opgaver her hjemme.
Og oveni det har min mor haft mange læge besøg, fået taget prøver på det sidste - nu mangler vi bare svar fra sygehuset. Det har taget og kører meget i mit hovede at der forhåbentligt ikke er noget alvorligt galt.
Jeg har selv på fornemmelsen alt det hele har noget st gøre med det hele er gået så hurtigt til - og der er sket så mange forandringer i mit liv på det sidste. Men i den sidste ende burde det ikke have noget at gøre med det - specielt i en alder på 18 år?
Jeg håber nogle kan hjælpe - tak på forhånd.
Jeg er en pige på blot 18 år - som sluttede handelskolen i sommers og har nu fået elevplads på det offentlige. Men problemet er bare at jeg føler mig "kronisk træt" både her hjemme og på arbejdet. Jeg har svært ved st koncentrere mig på min arbejdsplads - og føler ikke at jeg udføre mit arbejde godt nok! Samtidig med at lider jeg af migræne til tider. Som har på de sidste uger overbelastet mit hovede med svært hovedpine hver aften - noget som jeg aldrig har oplevet før. (Det skal lige siges jeg elsker min arbejdsplads)
Jeg har desuden også mistet min sexlysten, blevet mere følelseskold (jeg tænker ikke eller reagere på samme situationer mere), uopmærksom, mangel på appetit, svært ved at tage mig sammen til at klare små opgaver her hjemme.
Og oveni det har min mor haft mange læge besøg, fået taget prøver på det sidste - nu mangler vi bare svar fra sygehuset. Det har taget og kører meget i mit hovede at der forhåbentligt ikke er noget alvorligt galt.
Jeg har selv på fornemmelsen alt det hele har noget st gøre med det hele er gået så hurtigt til - og der er sket så mange forandringer i mit liv på det sidste. Men i den sidste ende burde det ikke have noget at gøre med det - specielt i en alder på 18 år?
Jeg håber nogle kan hjælpe - tak på forhånd.
Kommentarer
Den ene er sådan som jeg læser det du skriver, din mors helbred. Det er jo helt naturligt, men det kan være rigtigt hårdt at gå og bekymre sig for nogen man elskers helbred og det kan tage rigtigt meget overskud. Jeg ved ikke om du har en eller flere du kan tale det igennem med, men det kan være det hjælper at dele bekymringsbyrden med en anden.
Det andet jeg bed mærke i var at du ikke følte du udførte dit arbejde godt nok (hvilket der formentlig ikke er en grund til). Det giver også bekymringer og måske en følelse af utilstrækkelighed. Du kan heldigvis rigtigt godt lide din arbejdsplads, så det betyder formentlig at du har gode kollegaer der kan støtte og hjælpe dig. Du er elev, sug til dig og spørg. Der er ingen der kan det hele fra starten, så prøv at lægge den bekymring fra dig.
Mit indtryk var at du bekymrede dig både professionelt (på arbejdet) og privat. Det er rigtigt hårdt ikke at have et frirum og jeg kan godt forstå hvis overskuddet svinder og du føler dig træt. Det kan godt være det er stress (eller også er), men når jeg læser det du skriver så synes jeg at din hovedvægt ligger på en følelsesmæssig belastning.
Mit råd er derfor at få den hjælp der skal til at lette bekymringerne om det nu er at tale med kollegaer, kæreste, familie eller venner.
Jeg kunne godt skrive mere, men jeg synes det er bedre at vente til du har haft muligheden for at give udtryk for din mening om hvordan jeg forstod det du har skrevet.
Det er klart, at bekymringer kan stresse én så meget, at man bliver ekstra træt.
Men hvis jeg var dig, ville jeg alligevel bestille en tid ved lægen for at blive tjekket for diverse mangler. Jeg tænker især på D-vitaminmangel og jernmangel, som er de to ting, der hyppigst giver træthed. Men bed for en sikkerheds skyld om at blive tjekket for alle de mangler, som en praktiserende læge kan undersøge for. Det koster ikke ret meget ekstra for sundhedsvæsenet, når nu lægen alligevel skal tage en blodprøve.
Selv gik jeg i årevis med træthed, der efterhånden også udviklede sig til åndenød, svimmelhed og meget uroligt hjerte. Jeg fik en masse undersøgelser, men ingen tænkte på at tjekke mig for mangeltilstande, før min tilstand var så alvorlig, at jeg måtte sygemeldes. Det viste sig, at jeg havde meget alvorlig jernmangel.
Masser af danskere – knap halvdelen − har D-vitaminmangel, og ca. halvdelen af menstruerende kvinder har jernmangel, viser undersøgelser. Når man har bekymringer, er det klart, at man lettere bliver slået ud, hvis man i forvejen har en mindre modstandskraft, på grund af mangeltilstande.
Jeg håber for jer, at din mor ikke fejler noget alvorligt.
God bedring
Kameliadamen