Skal jeg blive indlagt?

kristina19

Jeg er diagnoseret med en depression og er i medicinsk behandling. Udover det snakker jeg også med psykolog. Men jeg får det slet ikke bedre. Jeg hader mig selv, fordi jeg føler mig god nok. Jeg er bange for fremtiden, for alle de valg jeg skal tage - og jeg har hver dag lyst til at tage livet af mig selv. Den eneste grund til jeg ikke har gjort det er fordi jeg ved jeg vil skuffe min familie.

Jeg har nu fået det så slemt at jeg overvejer hvordan mit selvmord skal ske. Hvilken metode skal jeg tage i brug, og jeg har gentagne gange taget mig selv i at google det, hvilken metode der er mest smertefri. Når jeg sidder på mit værelse leder jeg efter steder jeg kan hænge mig fra, og når jeg går ud i køkkenet begynder jeg at lede efter panodilerne istedet for noget at spise fx.

Er det en god idé at få mig indlagt?

M1cha3l

Jeg synes du skal tale med nogen om hvordan du har det. Din læge, din psykolog eller måske Livslinien som der er en henvisning til her på siden eller andre du mener vil være passende.

Livslinien - tlf.: 70 201 201

Papili0

Hej du
Svaret er ja... men:
Jeg vil råde dig at ringe derind først, lige som jeg gjorde i starten af august. Så vil de højst sandesynsligt fortælle dig, at du kan komme ind og tale med dem hvis du føler behov for det.
Jeg selv fortalte dem i telefonen om min lyst til bare at sluge et helt glas piller, men da jeg kom derind kunne jeg ikke få ordene ud af munden. De har jo oftest lidt travlt sådan nogle steder og det er faktisk også tit de oplever, at der ikke er plads til, at de kan indlægge folk - så det er et nederlag man må være indstillet på kan komme Alligevel lod de mig dog indlægge i et døgns tid (for en belastning/krise-reaktion oven på en rigtig hård periode). Da jeg kom ud dagen efter var jeg faktisk positivt indstillet - det var nok bare pausen fra mine omgivelser der havde hjulpet meget og så var det tanken om, at nu skulle det nok gå fremad. De ville nemlig skrive til min læge - men tiden skulle jeg selv ringe og bede om.
Nu, i slutningen af september, er den positive indstilling slået helt i stykker igen... Der gik nemlig lang tid før jeg kunne få lov til at tale med min læge og da hun så havde henvist mig til psykiatrien i Hvidovre, viste det sig, at de ikke kunne hjælpe mig der.. Nu venter jeg stadig på få en tid i distrikts psykiatrien i Glostrup og i mellem tiden har jeg på INGEN måde fået nogen form for hjælp.
Jeg er ret desperat selv lige nu... men indlæggelsen hjalp da for mig i nogle dage

LineAa2012

Hejsa,

Det er rigtigt trist at høre du ikke har det godt, men hatten af for dig at du tager skridtet og skriver herinde for råd. Jeg synes der er nogle gode råd, specielt livslinien som står ovenfor er nok en god ide. Det er nok der jeg ville starte hvis jeg var dig!

Hang in there - you can do it!

Knus og kram,

Line