Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Har det sagt "klik" for min ven?

Redigeret 26 september, 2013, 17:44 i Åben debat om depression
Hej. Jeg har brug for nogle gode råd ang. min ven.
Han er min nabo og vi bor på samme gang og har været gode venner i et år. Han bor sammen med sin ven i en lille lejlighed og vi er alle sammen en "familie" på en måde. Han har været under meget stress da han har valgt at påtage sig ansvaret for en restaurant imens han stadig går i skole så han har ikke rigtig spist og taget vare af sig selv. Jeg har prøvet på at få ham til at spise og slappe af men da han er rigtig tykhudet og tror ikke på at det er noget der hedder dårlig stress. Han tror faktisk at det gør ham stærkere. Jeg har været rigtig bekymret om ham men her i aften så ved jeg ikke hvad det skete for ham. Han nægter at han har brug for mad og søvn (Han sover måske højst 5 timer om natten, hvis ikke kun 2-3 og nogle gange sover han slet ikke)

Vi sad og drak kop the og røg en enkelt smøg imens. Han er ikke ryger normalt, måske få gange i måneden - så eftersom han ikke havde spist hele dagen så fik han nikotinshock. Han begyndte at ryste og grine ustyrligt of fik utrolig energi. Til sidst så begyndte han at vrøvle og sige "Nej, nej nej nej!" og blev ved med at grine. Jeg spurgte om han havde det ok og han sagde at han havde det fantastisk! Men til sidst så begyndte han at stirre på mig (faktisk med anelse sindsygt blik, har ikke set det før hos ham) uden at blinke mens han grinte mere hysterisk. Jeg bad ham om at tage over til sig selv og få noget ordenligt at spise da nikotinen åbenbart havde ramt ham hårdt pga. hans mangel på mad. Han nægtede det og blev ved med sin opførsel. Jeg kom til at kigge væk i 30 sek. hvor jeg så ligepludselig mærkede hans læber på min hals hvor jeg så skubbede ham væk og bad ham om at gå og få noget søvn.

Han nægtede det og satte sig ned igen hvor han så blev ved med sin mærkelige opførsel. Han stod op og prøvede på at mærke mit hjerte hvor jeg skubbede ham væk og han frydede sig over at jeg var bange for ham. Han nægtede igen at tage over til sig selv og råbte "Tror du jeg er dum, hva! Du gider mig ikke *grin grin* Nej nej jeg er ikke dum!" Til sidst så fik jeg ham ud. Inden han gik så han stille til mig og lænte sit hoved op ad min pande hvor jeg så hans læber nærme sig - jeg kom ud af mit småshock og skubbede ham væk og sagde at han skulle gå, og det skulle være nu hvor han valgte at tage rigtig hårdt fat om min arm og ryste mig til inden han gik grinende og smækkede døren efter sig.

- Jeg har aldrig, aldrig set ham sådan før - han plejer at være meget rolig og hyggeligt at bruge tid sammen med ham. Jeg tænker om det er nikotinen der har slået ham sådan pga. han ikke har spist eller om det er sagt *klik* pga stressen? Skal jeg snakke med min ven, hans værelses kammerat og bede ham om at holde øje med ham (Mh. til opførsel, stress, spisning) ? Jeg blev simpelthen så bange og chokeret, så at jeg låste døren efter ham. Han vil ikke modtage hjælp, spise eller sove - så jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre.
Log in eller Registrér for at kommentere.