Jeg frygter problemer
Hej derude!
Jeg bor sammen med min bedste ven og det er 80% af tiden fantastisk, problemet er de perioder han får, hvor han går helt i sort. Hans nedture kan vare alt fra et par dage til et par uger(det længste jeg har oplevet var 22 dage hvor han ikke kunne se lyst på tilværelsen).
Når han får sine nedture kan de fleste mærke det på ham. Der hviler en vis ligegyldighed over ham og han påtager sig skylden for alt mellem himmel og jord. Når han til gengæld ikke er nede, fungerer han ganske normalt, ihvertfald som en gennemsnitlig dansk ung fyr(det skal siges, at han er 19 på nuværende tidspunkt).
Hans forældre er skilt, hvilket han i perioder stadig snakker om, at han har det lidt svært med. Samtidig er han glad for ikke at se sin far så tit. Hans far er maniodepressiv/bipolar i en rimelig slem grad og har flere gange snakket med min ven, når han har mindedes de gange hans far har truet med at tage livet af sig selv og hele familien. Det er hårde historier, kan jeg informere om.
Det jeg frygter nu, med den adfærd han er begyndt at have(det har ikke stået på mere end et par år - altså ikke gennem hele hans opvækst), er at han kan udvikle samme lidelse som sin far. Jeg ved intet om det og vil da gerne høre om nogle her ved noget.
Under alle omstændigheder tænker jeg, at det nok er smart at prøve at få ham til at snakke med en psykiater, men det vil ikke være rart at presse ham til(har snakket med ham om det, men han synes ikke det er nødvendigt).
/Aron
Jeg bor sammen med min bedste ven og det er 80% af tiden fantastisk, problemet er de perioder han får, hvor han går helt i sort. Hans nedture kan vare alt fra et par dage til et par uger(det længste jeg har oplevet var 22 dage hvor han ikke kunne se lyst på tilværelsen).
Når han får sine nedture kan de fleste mærke det på ham. Der hviler en vis ligegyldighed over ham og han påtager sig skylden for alt mellem himmel og jord. Når han til gengæld ikke er nede, fungerer han ganske normalt, ihvertfald som en gennemsnitlig dansk ung fyr(det skal siges, at han er 19 på nuværende tidspunkt).
Hans forældre er skilt, hvilket han i perioder stadig snakker om, at han har det lidt svært med. Samtidig er han glad for ikke at se sin far så tit. Hans far er maniodepressiv/bipolar i en rimelig slem grad og har flere gange snakket med min ven, når han har mindedes de gange hans far har truet med at tage livet af sig selv og hele familien. Det er hårde historier, kan jeg informere om.
Det jeg frygter nu, med den adfærd han er begyndt at have(det har ikke stået på mere end et par år - altså ikke gennem hele hans opvækst), er at han kan udvikle samme lidelse som sin far. Jeg ved intet om det og vil da gerne høre om nogle her ved noget.
Under alle omstændigheder tænker jeg, at det nok er smart at prøve at få ham til at snakke med en psykiater, men det vil ikke være rart at presse ham til(har snakket med ham om det, men han synes ikke det er nødvendigt).
/Aron
