Kan ikke styre mig selv
Hej alle herinde!
Jeg skriver herind fordi at jeg ikke har andre jeg kan snakke med det om. Men jeg har et problem, som jeg håber nogen af jeg måske ved hvad er!
Jeg er en snart 15 årig pige, og jeg har verdens bedste veninder og har haft en helt perfekt barndom, med verdens bedste forældre, så det er ikke fordi at jeg er vokset op i et dårligt miljø, der er intet der! Jeg har også altid været en rigtig glad pige, så det er også derfor jeg ikke aner hvorfor det her er sket for mig.
Alt startede i marts-maj 2012, hvor mit liv begyndte at gå ned af bakke. Jeg fik en masse forfærdelige tanker om at jeg ikke var god nok, ingen elskede mig mere, og at jeg burde tabe mig for at blive smuk! Det gjorde jeg så, og så intet forkert i det dengang. Jeg tabte i alt 15 kg på 4 måneders tid. Jeg overbevidste mig selv om at jeg var glad, og endte til sidst med bare at tro på det. Men jeg tog på en eller anden måde næsten alt på igen, og endte på 40 kg. Det var så i julen 2012 at jeg fortalte en veninde om det, fordi at jeg vidste hun havde de samme problemer. Men jeg fortalte hende også at jeg kastede op, og det tror hun stadigvæk på den dag idag. Problemet er bare at jeg slet ikke kaster alle mine måltider op. Jeg har prøvet på det, men jeg kan overhovedet ikke finde ud af det. Jeg har ikke engang dårlig samvittighed over det, jeg har fortalt det til hende så mange gange, at det næsten føles som om det er sandt. Jeg ved virkelig ikke hvorfor, måske fordi at jeg ville ønske at jeg kunne? Men udover det så har jeg i hele 2013 haft rigtig dårlig selvtillid, og min vægt har svinget rigtig meget. jeg vejer 38 kg nu, men vil ned på 25 kg, jeg har bare rigtig svært ved at holde mig fra de søde sager. Imens alt det her har stået på, har mit forhold til alle ændret sig meget. Jeg føler ikke at jeg kan være mig selv, og jeg er så usikker på mit udseende og personlighed, at jeg isolerer mig selv fra mine veninder, fordi at jeg føler at jeg bare er en plage for dem. Men selvom jeg ikke er sammen med dem mere i min fritid, har vi det stadigvæk rigtig sjovt i skolen. Men mit forhold til mine forældre og søster er heller ikke så godt mere. Jeg har sommetider været så ked af det, at jeg har skåret i mig selv. Men det underlige er at jeg stadigvæk er en glad pige, men ligepludselig kan mit humør ændre sig voldsomt meget, og jeg har meget svært ved at styre min vrede. Det er bare blevet et rigtig stort problem, og jeg fylder alle med løgn
Jeg har også udviklet mange regler for mig selv, og det er virkelig bare et helvede.. Jeg føler ikke at jeg kan være mig selv, jeg er decideret bange for at gå ud, fordi at jeg er bange for at folk vil dømme mig. Bare at bestille noget, eller tale i telefon med fremmede er svært for mig. Jeg er simpelthen så kontrolleret og alt driver mig til vanvid, selvom jeg bare samme tid er glad? jeg er meget forvirret..
Jeg kan ikke forklare alt skriftligt, så jeg har bare fortalt jer det vigtigste, men hvorfor er jeg blevet sådan? Det er bestemt ikke sådan jeg ønsker at være! Håber at i kan hjælpe mig, eller bare give mig nogle svar på om det er meget normalt for en teenager, eller om jeg er psykisk syg??
Jeg skriver herind fordi at jeg ikke har andre jeg kan snakke med det om. Men jeg har et problem, som jeg håber nogen af jeg måske ved hvad er!
Jeg er en snart 15 årig pige, og jeg har verdens bedste veninder og har haft en helt perfekt barndom, med verdens bedste forældre, så det er ikke fordi at jeg er vokset op i et dårligt miljø, der er intet der! Jeg har også altid været en rigtig glad pige, så det er også derfor jeg ikke aner hvorfor det her er sket for mig.
Alt startede i marts-maj 2012, hvor mit liv begyndte at gå ned af bakke. Jeg fik en masse forfærdelige tanker om at jeg ikke var god nok, ingen elskede mig mere, og at jeg burde tabe mig for at blive smuk! Det gjorde jeg så, og så intet forkert i det dengang. Jeg tabte i alt 15 kg på 4 måneders tid. Jeg overbevidste mig selv om at jeg var glad, og endte til sidst med bare at tro på det. Men jeg tog på en eller anden måde næsten alt på igen, og endte på 40 kg. Det var så i julen 2012 at jeg fortalte en veninde om det, fordi at jeg vidste hun havde de samme problemer. Men jeg fortalte hende også at jeg kastede op, og det tror hun stadigvæk på den dag idag. Problemet er bare at jeg slet ikke kaster alle mine måltider op. Jeg har prøvet på det, men jeg kan overhovedet ikke finde ud af det. Jeg har ikke engang dårlig samvittighed over det, jeg har fortalt det til hende så mange gange, at det næsten føles som om det er sandt. Jeg ved virkelig ikke hvorfor, måske fordi at jeg ville ønske at jeg kunne? Men udover det så har jeg i hele 2013 haft rigtig dårlig selvtillid, og min vægt har svinget rigtig meget. jeg vejer 38 kg nu, men vil ned på 25 kg, jeg har bare rigtig svært ved at holde mig fra de søde sager. Imens alt det her har stået på, har mit forhold til alle ændret sig meget. Jeg føler ikke at jeg kan være mig selv, og jeg er så usikker på mit udseende og personlighed, at jeg isolerer mig selv fra mine veninder, fordi at jeg føler at jeg bare er en plage for dem. Men selvom jeg ikke er sammen med dem mere i min fritid, har vi det stadigvæk rigtig sjovt i skolen. Men mit forhold til mine forældre og søster er heller ikke så godt mere. Jeg har sommetider været så ked af det, at jeg har skåret i mig selv. Men det underlige er at jeg stadigvæk er en glad pige, men ligepludselig kan mit humør ændre sig voldsomt meget, og jeg har meget svært ved at styre min vrede. Det er bare blevet et rigtig stort problem, og jeg fylder alle med løgn
Jeg har også udviklet mange regler for mig selv, og det er virkelig bare et helvede.. Jeg føler ikke at jeg kan være mig selv, jeg er decideret bange for at gå ud, fordi at jeg er bange for at folk vil dømme mig. Bare at bestille noget, eller tale i telefon med fremmede er svært for mig. Jeg er simpelthen så kontrolleret og alt driver mig til vanvid, selvom jeg bare samme tid er glad? jeg er meget forvirret..Jeg kan ikke forklare alt skriftligt, så jeg har bare fortalt jer det vigtigste, men hvorfor er jeg blevet sådan? Det er bestemt ikke sådan jeg ønsker at være! Håber at i kan hjælpe mig, eller bare give mig nogle svar på om det er meget normalt for en teenager, eller om jeg er psykisk syg??
Kommentarer