Det at føde et barn
http://lokalavisen.dk/section/xweb-tv/1009&id=7304
Det lyder da rigtig dejligt. Det vil jeg ønske for alle fødende kvinder, at de får en så god oplevelse, som det kan gøres. I dag må de endda holde manden i hånden. Det hjælper også.
Jeg har aldrig glemt min første fødsel for mange år siden.
En læge stod og skældte mig ud, jordemoderen tog ham faktisk i rette. Sagde det han forlangte ikke kunne lade sig gøre. Bad ham give mig noget bedøvelse, men det kunne han ikke finde ud af.
Glemme det gør man ikke. Så det ville da være dejligt, hvis det at føde i vore dage kunne gøres til en god stund, som man kan tænke tilbage på.
Omgivet af venlige mennesker. Smerte ja, men det bliver nemmere at udholde, når man ikke samtidig overfuses.
Jeg ville gerne selv have haft den oplevelse.
Enten som en god oplevelse eller det modsatte. Mit barn så jeg heller ikke før anden dagen, da overlægen opdagede jeg overhovedet ikke havde set min søn.
Han blev gal og sagde til personalet, de øjeblikkelig skulle sørge for dette.
Jeg ved ikke, hvorfor linket henviser til numserysten. Meget sjovt. Måske man skulle prøve. Men det står altså ude i siden: Fødende kvinder beroliges
Det lyder da rigtig dejligt. Det vil jeg ønske for alle fødende kvinder, at de får en så god oplevelse, som det kan gøres. I dag må de endda holde manden i hånden. Det hjælper også.
Jeg har aldrig glemt min første fødsel for mange år siden.
En læge stod og skældte mig ud, jordemoderen tog ham faktisk i rette. Sagde det han forlangte ikke kunne lade sig gøre. Bad ham give mig noget bedøvelse, men det kunne han ikke finde ud af.
Glemme det gør man ikke. Så det ville da være dejligt, hvis det at føde i vore dage kunne gøres til en god stund, som man kan tænke tilbage på.
Omgivet af venlige mennesker. Smerte ja, men det bliver nemmere at udholde, når man ikke samtidig overfuses.
Jeg ville gerne selv have haft den oplevelse.
Enten som en god oplevelse eller det modsatte. Mit barn så jeg heller ikke før anden dagen, da overlægen opdagede jeg overhovedet ikke havde set min søn.
Han blev gal og sagde til personalet, de øjeblikkelig skulle sørge for dette.
Jeg ved ikke, hvorfor linket henviser til numserysten. Meget sjovt. Måske man skulle prøve. Men det står altså ude i siden: Fødende kvinder beroliges
Kommentarer
Jeg kunne godt tænke mig, at man i stedet for at lave lys og lyd-effekter, virkelig arbejde på at tilbyde kvinderne nogle fornuftige fødestillinger, der også kunne give jordemoderen en god arbejdsstilling.
Jeg vil igen opfordre til at man seriøst undersøger og overvejer konceptet: Hjemmefødsel.
Og inden man hysterisk afviser det med bemærkninger om, at nej - det er for farligt, nej- hvis nu noget går galt osv., så virkelig sætter sig ind i, hvad det i grunden er.
Det kan KUN lade sig gøre, hvis man har en helt og aldeles ukompliceret graviditet. De fagligt kompetente kan lige til sidste øjeblik fraråde det - og det gør det også - hvis der bare er den mindste mistanke om, at alt ikke er, som det skal være.
Også på sygehuset går der oftest mindst ½ time fra kejsersnit er blevet besluttet - til det rent faktisk sker. På den tid kan man sagtens nå sygehuset med en ambulance.
Langt, langt de fleste fødsler ER altså fuldstændigt ukomplicerede, og den absolut rolige og afslappende atmosfære, det altså ER at føde hjemme i vante omgivelser, bør man egentligt overveje langt mere, end de fleste desværre gør.
Jeg har haft den uforglemmelige oplevelse at være med ved to af min datters fødsler, der netop foregik hjemme i sofaen.
Total ro og afslapning i hele forløbet - og bagefter? Ja, så puttes mor, far og barn i vante omgivelser. De skal ikke forholde sig en hel masse andet - de skal ikke afvente, at der måske er noget mad, de skal ikke op og putte en øm mor og et helt nyt barn ind i en bil og køre hjem osv. osv.
Oprydning? Det ER altså "Peace of cake" - det passer altså ikke, at der følger en masse voldsomt svineri med.
Jeg foreslår her - undersøg mulighederne - fordele og ulemper - inden du afviser dem.
Venlige omgivelser og beroligende musik mener jeg er noget af det bedste.
Med hensyn til den fødestilling har du da fuldstændig ret. Man presser knapt så godt i den stilling. Tænk at ligge helt ned, når man skal på wc, det har ingen vist lyst til. Og det føles jo noget på den måde.
Jeg kan tilføje, da jeg fødte skulle jeg ligge med benene oppe i "bøjler", som ved en underlivsundersøgelse. Hvor rart var lige det. Dengang gjorde man "honnør" under stuegangen og sagde: javel, til alt. Det er da heldigvis blevet ændret.
Jeg kan også huske der var en overgang hvor alle skulle klippes. Hvad var det dog for noget forfærdeligt noget. De kan nemt se, hvis man er ved at revne. Huden bliver hvidlig. Hvor mange har efterfølgende haft problemer med det.
Og tiden hvor alle skulle bedøves i skeden. Jeg husker en, der var meget bange for nummer to fødsel. Jeg sagde til hende, du bliver jo bedøvet i skeden. Det er det jeg er bange for, sagde hun, det gør frygtelig ondt.
Ærlig talt tror jeg heller ikke den bedøvelse hjalp på nogen måde.
I tidens løb er der fundet på så mange tossestreger, at det blev en videnskab at føde et barn. Fødsler skal sætte i gang og jeg ved ikke hvad. Nu opdager de så at midlet skader både mor og barn.
Nå, men det er jo godt, hvis man nu endelig kan finde ud af, at lade den fødende få lov til at føde i fred og ro og gerne hjemme om muligt. Men jeg har mine tvivl.
Bliver kvinder sendt hjem med det samme fra sygehuset i dag ?? Det er barske forhold, hvis det forholder sig på den måde.
Jeg kunne ikke stå på mine ben efter fødslen. Det kunne jeg ikke de første par dage.
Ja men, jeg er da sikker på, at sådanne lys/lydeffekter er dybt beroligende og hilser bestemt tiltaget velkommen. Sygehuse er jo i forvejen generelt bare så grimme og så deprimerende, at man bliver mere syg bare af at komme der ind.
Også fint at man er holdt op med alt det stikkeri og klipperi - den oplevede jeg også.
Men lige til dit sidste spørgsmål: Jo, hvis man har været gennem en normal og ukompliceret fødsel - som de fleste jo heldigvis er, og som man jo på en mange gange bedre måde, kunne have klaret der hjemme, så ryger man ud efter 4 eller er det helt oppe på 6 timer efter fødslen.
Nu har jeg beklageligvis tilbragt mere tid end godt er på sygehuse de seneste år, og så keder man sig jo ganske gevaldigt det meste af tiden, men jeg har fundet en virkelig god underholdning, når jeg har været på de afdelinger, hvor udsigten har været til det:
Man ser først en mand komme gående målrettet med en lift i den ene hånd og en stor taske i den anden - han styrer hen mod sin bil; så moser han på livet løs med at få det lille nye barn placeret korrekt i den dertil indrettede autostol, og for førstegangsfædre, så er det jo lige noget, man skal lære.
En tid efter ser jeg så den nye mor komme - kun går med, små, små skridt - støtter sig til, hvad hun nu kan finde på ruten. De problemer eller smerter jeg eventuelt døjer med - bliver ganske sat i relief, når jeg ser det syn; den stakkes kvinde lider alle kvaler og ser ud som om hun kan dejse omkuld, hvad øjeblik det skal være, men det er altså også hvad man bliver udsat for, men da fint hvis hun i det forløb kan tænke på den dejlige musik og det gode lys. :-)
Og ja - det kunne have været undgået, hvis familien havde tænkt på hjemmefødsel.
I min tid var man indlagt hele fem dage efter - men altså på en fire-sengsstue, hvor samtlige børn på skift græd om natten, så der altså ikke blev nogen form for nattero, sååå - det er som nok bedre at komme hjem igen hurtigst muligt.
Heller ikke jeg blev den gang overhovedet konfronteret med, at det altså godt kunne lade sig gøre at føde hjemme.
Da jeg fødte var der ingen børn på stuen, så det var dejligt at kunne slappe af. Men jeg undrede mig noget over, jeg ikke fik mit barn at se. Jeg havde slet ikke set ham. Han var så lille, at han ikke kunne ammes med det samme.
Afdelingssygeplejersken rystede sygeplejersker og patienter for, så jeg turde ikke sige noget. Alle var bange for hende det gale spektakel. Hun skældte og smeldte.
En dame, der besvimede inden hun var kommet i seng, fik en skideballe af den anden verden, fordi hun var gået på toilettet, som hun dog havde fået ordre på at gøre. Hun var så forvirret, at jeg ikke tror hun lagde mærke til hun blev skældt ud. Vi andre rystede i vores senge.
Utroligt vi fandt os i det. Men de havde desværre magten. Måske skulle jeg have fået et hysterisk anfald da hun vred øret om på min søn, så han skreg, møgkælling. Jeg skulle have sladret til overlægen, som var et venligt menneske.
En lille bitte baby. Hvad skulle det til for. Ikke andet end ondskab, samtidig skældte hun ud.
Hun havde aldrig selv fået børn, det var måske derfor hun var så gal.
Ja, nu bliver jeg vred. Det skulle ingen prøve på i dag, så gik jeg til angreb.
Næste gang var jeg så bange for sygehuset, at jeg ikke turde komme der og heldigvis kunne jeg denne gang føde hjemme. Men en ny venlig læge og en ny ung jordemor. Sikken en forandring.
Det har heldigvis ændret sig - men det med uartige medarbejdere findes da stadig. Forleden var jeg med min mand på sygehuset, hvor han skulle have et sår på benet undersøgt, og nej- det er ikke særligt godt, og lægen var da også noget bekymret. Han ville have det røngtgenfotograferet, og det med det samme, så han fik puttet ham ind i programmet.
Vi fik vejen at vide, men vi var jo netop naturligt bekymrede og derfor vel sagtens lidt mere forvirrede end normalt. Vi fandt gangen, men ikke lige, hvor vi skulle gå ind, så vi kiggede ind i et tomt kontor. I det samme kom en ansat forbi - om hun var læge, sygeplejerske eller hvad, så vi ikke, da hun havde ryggen til og naturligvis ikke fandt det nødvendigt at vende sig, men vi spurgte hende lige om vej. Hun svarede i forbifarten, at det da stod lige der med 30 cm store bogstaver over døren, så det burde selv vi da kunne opdage. Alle øvrige afdelinger på det sygehus har skilte i øjenhøjde, blot ikke lige den.
Jeg blev beklageligvis så paf, at jeg ikke nåede den bemærkning der kom til mig få sekunder efter, nemlig:
"Det ville godt nok være en dejlig arbejdsplads, hvis ikke det var for alle de tåbelige patienter og deres lige så tåbelige bekymring og nervøsitet."
Men - det har jo intet med fødsler at gøre. Sjovt nok er den trafik med, at fødsler er en sygdom, der kræver hospitalsindlæggelse jo af nyere dato. Vi skal ikke længere tilbage end Matadortiden; der blev overklassens kvinder indlagt, mens arbejderklassen, der jo havde både dårligere plads, dårligere boligforhold og derved dårligere hygiejne, kunne klare det hjemme.
Efterhånden som vi fik mere velfærd i Danmark, så skulle alle være "fine" og derfor føde på klinik eller hospital.
Nu fattes riget penge, det skal dog stadig foregå på sygehus, men den stakkels kvinde bliver sendt hjem umiddelbart efter - og det må altså være ganske rædselsfuldt, at skulle gå den tur ud til bilen umiddelbart efter en fødsel.
Nej - ikke om jeg fatter, at mange flere ikke bare prøver at undersøge mulighederne for hjemmefødsel.
Jeg læste om mobberiet på sygehusene, det er kun få dage siden. Mobbere skulle ud og det lige med det samme.
Så kan de lære det, kan de.
Da jeg lå virkelig meget syg på sygehuset for få år siden og man endnu ikke vidste, hvad der var galt mødte jeg en sur nattevagt. Når man kaster op og har det mere end dårligt, så er det ganske forfærdeligt at møde sådan et menneske. Jeg var alt for syg til at protestere over hendes behandling af mig.
Ærgeligt, du ikke fik svaret hende for det havde hun fortjent og jeg skulle have klaget, da jeg endelig fik det bedre.
Da jeg blev udskrevet – og min mand var på job – kom jeg frem til, at jeg simpelt hen ofrede pengene og ville tage en taxa hjem, 15 km. Denne sygehjælper var nærmest himmelfalden, det var da alt, alt for dyrt, så hun forklarede mig den nemmeste smutvej til busstoppestedet, og fandt tider , beregnede at jeg nok ville være nogen ekstra tid om at nå stoppestedet, så hun beregnede også hvor lang tid, jeg skulle bruge, så jeg med god samvittighed kunne hvile undervejs, men altså heller ikke skulle vente for længe ved stoppestedet.
Jeg ville gerne lige have en flaske vand med, så hun for af sted, fandt en flaske med destilleret vand (som vel sagtens koster en hel del) men det blev hældt ud, så jeg kunne tappe fra hanen, for den slags skulle jeg da heller ikke bruge penge på nede i kiosken.
Jo – med sådan en på afdelingen, kan man da blive helt ked at at blive udskrevet. :-)
Jo – vi skal også huske de gode oplevelser.
Hun kom straks med en tablet, som tog min voldsomme kvalme og jeg fik en smule mad ned. Hun var virkelig hjælpsom og venlig. Og det får man det bedre af.
Så der er også gode oplevelser, de dumme slår bare så hårdt.