Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Second (and third) opinion ønskes

Redigeret 13 september, 2013, 19:02 i Angst
Hej alle.

Jeg håber nogen kan give mig nogle gode råd til hvordan jeg slipper ud af et Hexalid (benzo) forbrug. Det har stået på i omkring seks år. Der har været perioder jeg slet ikke har taget det, men desværre også mange perioder hvor jeg har taget det dagligt. Min læge er informeret om at jeg i perioder har taget flere end hun har givet mig - jeg har nemlig købt en masse i udlandet af angst for at løbe tør en dag.

Nu er jeg et sted i mit liv hvor jeg føler mig mentalt klar til at give slip på Hexalid - og har smidt alle dem ud som jeg havde fra udlandet. Tilbage er 'kun' dem jeg får af min læge - de skal bruges mod angstanfald, og vi har aftalt at jeg som maksimum må tage 3x5mg om ugen.

Jeg vil gerne slippe Hexalid helt, men der er et problem forbundet med det: For jeg sover skidt, så jeg tager tit Hexalid om natten, og er generelt ret bekymret om dagen - - - så jeg levet vel egentlig et ret stressfuldt indre liv.

Jeg føler at jeg har så kort tid hver gang jeg er hos min læge, at der aldrig rigtig er tid til at snakke ordentligt om tingene. Det virker desværre også som om hendes viden er begrænset, så jeg har prøvet at undersøge tingene selv, og vil høre hvad andre mener.

Min plan for at komme ud af Hexalid er: I en periode bruge 40mg Propanalol (betablokker), morgen og aften - kombineret med 30mg Amitriptylin inden sengetid, for at opnå en roligere søvn.

Hvis denne kombination ikke er farlig, og tilmed gør mig mere rolig dag og nat, så tror jeg på, at jeg er helt færdig med Hexalid. Efter en tid, måske en måned, kan jeg så trappe ud af Propanalol/Amitriptylin igen.

Hvad synes I? Er der nogen der har erfaringer de vil dele med mig?

Mange tak,

Uni

Kommentarer

  • Hej. jeg gik selv ud af nogle benzo'er for et stykke tid siden, uden at tage noget andet i stedet. Jeg holdt bare op. Det gik fint for mig. Ikke alle kan gøre det på den måde. De andre præparater, du nævner, kan godt give en del bivirkninger. Det er vigtigt at være opmærksom på. Men ellers synes jeg, din plan om at tage noget andet medicin i en periode lyder meget fornuftig. Det er godt, du gør noget for at komme ud af benzoforbruget. Jeg blev meget afhængig og meget sløv af dem.
    Venlig hilsen Martin
Log in eller Registrér for at kommentere.