Indstillinger
Ingen sexlyst, men psyken fejler intet
Jeg har aldrig prøvet at være seksuelt opstemt, og ved heller ikke hvordan det føles at få en orgasme.
Jeg er 100% sikker på, at mit problem intet har med min psyke at gøre. Jeg har siden jeg var 14-15 år haft følelsen af, at der er noget fysisk galt med mig, netop fordi jeg ikke kunne mærke alverden i mit underliv. Jeg har forsøgt forskellige onani-teknikker, og jeg er da godtnok følsom i underlivet, men jeg er følsom på samme måde som jeg er i øjet.
Jeg fik menstruation da jeg var 11 år gammel, men bryster fik jeg aldrig. Både mine bedstemødre, min mor og mine mostre har normale bryster, men det var først da jeg ventede mit første barn jeg fik antydning af bryster. Min menstruation har aldrig været regelmæssig.
Jeg har godtnok 4 børn, men det har aldrig været nødvendig for mig at bruge prævention, for jeg bliver KUN gravid, hvis jeg tager den vitamin kur der kaldes "kanonkuren" i 3-4 måneder.
Min krop reagerer ikke på samleje eller berøring, den eneste nydelse jeg har ved sex, er den nærhed jeg har med min mand.
Jeg har aldrig oplevet noget grimt i forbindelse med sex, og jeg har det fint med min krop og er 100% tryg ved min mand.
Jeg henvendte mig til min læge med problemet for mange år siden, men min læge slog det hen med at det skyldtes psykisk usikkerhed.
Noget af det der også får mig til at tro, at jeg har et hormonproblem er, at jeg ALTID har uren hud, selvom jeg spiser sundt og fornuftigt. Jeg er ret sikker på, at min urene hud hverken skyldes candida eller mælkeallergi, jeg har brugt alverdens udelukkelsesmetoder, for at afhjælpe den urene hud.
Jeg håber inderligt, at jeg kan få et svar, som igen bare er en sludder om at det nok er noget psykisk. Jeg vil gerne være normal. Selvom manglende sexlyst oftest skyldes noget psykisk, så kan det ikke passe at det altid skyldes psyken.
På forhånd tak for svaret :-)
Jeg er 100% sikker på, at mit problem intet har med min psyke at gøre. Jeg har siden jeg var 14-15 år haft følelsen af, at der er noget fysisk galt med mig, netop fordi jeg ikke kunne mærke alverden i mit underliv. Jeg har forsøgt forskellige onani-teknikker, og jeg er da godtnok følsom i underlivet, men jeg er følsom på samme måde som jeg er i øjet.
Jeg fik menstruation da jeg var 11 år gammel, men bryster fik jeg aldrig. Både mine bedstemødre, min mor og mine mostre har normale bryster, men det var først da jeg ventede mit første barn jeg fik antydning af bryster. Min menstruation har aldrig været regelmæssig.
Jeg har godtnok 4 børn, men det har aldrig været nødvendig for mig at bruge prævention, for jeg bliver KUN gravid, hvis jeg tager den vitamin kur der kaldes "kanonkuren" i 3-4 måneder.
Min krop reagerer ikke på samleje eller berøring, den eneste nydelse jeg har ved sex, er den nærhed jeg har med min mand.
Jeg har aldrig oplevet noget grimt i forbindelse med sex, og jeg har det fint med min krop og er 100% tryg ved min mand.
Jeg henvendte mig til min læge med problemet for mange år siden, men min læge slog det hen med at det skyldtes psykisk usikkerhed.
Noget af det der også får mig til at tro, at jeg har et hormonproblem er, at jeg ALTID har uren hud, selvom jeg spiser sundt og fornuftigt. Jeg er ret sikker på, at min urene hud hverken skyldes candida eller mælkeallergi, jeg har brugt alverdens udelukkelsesmetoder, for at afhjælpe den urene hud.
Jeg håber inderligt, at jeg kan få et svar, som igen bare er en sludder om at det nok er noget psykisk. Jeg vil gerne være normal. Selvom manglende sexlyst oftest skyldes noget psykisk, så kan det ikke passe at det altid skyldes psyken.
På forhånd tak for svaret :-)
Kommentarer
Jeg vil ikke træde dig over tæerne eller noget, men man skal også VILLE sex. For nogle sker det helt automatisk, og andre må arbejde lidt for at finde lysten. Det kan være nødvendigt at gå helt derind hvor man vitterligt kun er sig selv og kun kan tænke på sig selv, finde den "form" for sex man virkelig har lyst til, og gå efter den. Det være sig porno, tåmassage eller hvad ved jeg. Det har du sikkert prøvet, samt en masse andet, og og hvis du ikke tror på at det vil kunne hjælpe, skulle du måske simpelthen bare prøve hormon-vejen, måske sådan noget Viagra for kvinder eller et andet konkret middel/kosttilskud/medicinprodukt?
Jeg foreslår, at du beder om at få en henvisning til en dygtig gynækolog og der insisterer på at blive grundigt undersøgt.
Og - så er jeg nysgerrig; hvordan har du fundet ud af, at du skal have en sådan vitaminkur for at blive gravid?
Jeg kunne nemlig også foreslå dig, at kontakte en dygtig biopat og få undersøgt, hvordan det ser ud med mineraler og eller vitaminer i din krop.
Og - så findes der jo mennesker, der simpelt hen er aseksuelle - prøv at søge lidt om det og se, om der skulle være noget, du genkender i den forbindelse.
Du fortæller, at det 100% ikke er psykisk betinget, men har du nogen sinde prøvet at også få det undersøgt? Der kan sagtens være et eller andet fortrængt traume, der netop senere udløser sig i et fysisk problem.
Til sidst - så skal du overveje, hvor stort problemet i grunden er hos dig. Hvis du har det godt, er glad og tilfreds med livet, at både du og din mand har det fint med den form for seksualitet, I har - så er det måske i bund og grund godt nok.
Jeg fandt ud af det med kanonkuren, fordi vi i 2 år forgæves forsøgte at jeg blev gravid, jeg læste så om kanonkuren og wupti så blev jeg gravid. Før vi forsøgte at fremstille vores første barn tog jeg P-piller i 2-3 måneder, men stoppede med det samme da P-pillerne påvirkede mit humør negativt og jeg pledtblødte uafbrudt i de måneder.
I 17 år har jeg ikke brugt nogen former for prævention, de gange vi har ønsket at jeg skulle blive gravid, der har jeg taget kanonkuren i 1-3 måneder og så er jeg blevet gravid. I alle årene har vi haft sex 1-3 gange om ugen, så det er ikke sølibat der har gjort at jeg ikke har fået flere børn.
Jeg har altid været ked af, at jeg ikke er som alle andre kvinder, jeg føler mig på en måde ukvindelig.
Jeg har flere gange forsøgt at få hjælp hos lægen, men han lukker emnet før jeg helt får fortalt om det, han er overbevist om at det er noget psykisk.
Jeg har ALDRIG været ude for nogen former for traumer, og jeg VIL absolut gerne have sex, og det sårer mig lidt, når der bliver sat spørgsmålstegn ved det.
For 6-8 år siden så jeg et Oprah program, som netop handlede om 2 kvinder som beskrev 100% det samme som mig, de blev testet og undersøgt og der viste det sig netop, at der var noget galt med deres hormonbalance. Indtil de fik hjælp hos Oprah var de også blevet fejet af med, at det måtte være dere psyke der var noget galt med.
Skal man have en henvisning fra sin læge, for at kunne komme til gynækolog?
Og jeg synes da klart, at du bør og skal insistere på at få undersøgt din hormonbalance, og at det er noget fis, at din læge bare afviser dig, det kan han/hun simpelt hen ikke tillade sig. Det er DIN krop og du har jo netop i mange år haft denne fornemmelse af, at der er noget galt. Jeg bliver simpelt hen så forbandet, når de læger nægter at LYTTE til deres patienter.
Jeg vil ikke gøre dig psykisk syg - under ingen omstændigheder - men det er altså de færreste, der har gået gennem livet uden at have været udsat for en eller anden voldsom oplevelse, der altså for nogen kan sætte sig til noget, der kan poppe op langt senere; at du har en seksuel "blokering" behøver ikke at betyde, at du derfor har været seksuelt misbrugt - det kan sagtens være en helt, helt anden oplevelse, der netop har "sat" sig der.
Jeg hæfter mig dog ved, at du har haft denne fornemmelse af, at der var noget galt, siden du var i tidlig pubertet. En sådan fornemmelse er da i sig selv ret traumatiserende. Hvordan fik du hjælp til behandling af en sådan følelse - og i øvrigt på et tidspunkt af dit liv, hvor du er allermest sårbar?
Men - lad det nu ligge - og forhåbentligt har det intet med noget sådant at gøre, men forlang ganske enkelt at få den hormonbalance undersøgt, og det skal din alm praktiserende læge altså ikke bestemme.
Jeg har altid døjet med uren hud, og jeg mener ikke bare en enkelt bums i ny og næ, jeg har så uren hud på ryggen, at jeg ALDRIG kunne drømme om at gå i tøj der viser bare det mindste af min ryg eller skuldre.
Jeg har IKKE candida, for i alle årene har jeg undgået, Hvidt brød/mel sukker, mælkeprodukter, chokolade syltede ting osv osv osv, netop fordi jeg gør hvad jeg kan for ikke at gøre problemet værre.
Jeg er ikke psykisk traumatiseret, og jeg er såååååååååå ked af, hver gang jeg forsigtigt har forsøgt at finde svaret på hvad der er galt, så er folk sikre på at det er noget psykisk der er galt :'-(
Jeg ved godt at manglende sexlyst, som det ofte kaldes, oftest skyldes noget sexlyst. Jeg mangler ikke lysten til sex, min krop reagerer bare overhovedet ikke.
Jeg skrev herinde i håb om, at en der har prøvet noget tilsvarende kunne afsløre, hvad der kan gøres, for det der med at lære min krop at kende, være tryg ved min krop, LAAANGT forspil osv osv osv, det er blevet praktiseret. Jeg er tryg ved min krop, og forbinder ikke sex med noget negativt.
Jeg er ret overbevist om, at mine forskellige fysiske problemer allesammen hænger sammen. problemet er bare at jeg ikke ved hvad der er galt med mig, og at jeg ikke kan finde nogen, som vil anerkende at jeg har brug for at få undersøgt hvad der er årsagen til mine fysiske problemer.
Men - jeg skriver faktisk også, at du jo netop skal lade det ligge, og så har jeg jo også netop foreslået dig, at du skal forlange at blive undersøgt for hormonbalance - og hvis din læge ikke vil henvise dig, så kan det da være gode penge at give ud til en speciallæge.
Jeg foreslog dig også at kontakte en dygtig biopat, der måske i øvrigt også kan måle hormontilstand - det ved jeg ikke, men det kan du da spørge om.
Så - et eller andet sted bliver også jeg ked af, at du vælger udelukkende at forholde dig til det, som du er overbevist om, det IKKE er.
Jeg undskylder - men har altså i bedste mening netop givet dig andre forslag, som jo - som jeg ser det - var hvad du eftersøgte.
Personlig har jeg i årevis døjet med et helt, helt andet problem - har rendt Herodes til Pilatus uden at få hjælp, men pludseligt kommer jeg i kontakt med en, der går ind et helt, helt andet sted og med et helt, helt andet fokus - og ja - så fik jeg løst mit problem.
Så for mig at se - så gælder det da ikke om at afvise på forhånd, men simpelt hen gå målrettet i gang fra en ende af - og i dit tilfælde bør det da helt klart være, at du i første omgang forlanger og insisterer på at få målt din hormonbalance.
Jeg har skam været til både hypnotisør, psykolog, kinesiolog, zoneterapeut og søgt hjælp hos lægen. Jeg har ikke udelukket noget som helst på forhånd :-)
Jeg har ingen anelse om mine forskellige fysiske problemer har en sammenhæng, men jeg tror det.
Tak for dit svar. Jeg håber stadig, at en som har været i samme situation får øje på mit indlæg, og kan fortælle hvad hun har gjort :-)