Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Stress, angst anfald og maveproblemer?

Redigeret 10 september, 2013, 08:22 i Stress
Hej alle.
Jeg er en 31 årig mand der vågnede for ca 14 dage siden op med trykken for brystet, svimmelhed, kvalme og generel ubehag; da det føltes som et hjerteanfald og kun blev værre tog jeg på skadestuen hvor jeg fik taget blodtryk, et EKG og blodprøver. I løbet af natten blev symptomerne langsomt svagere og resultater fra prøverne viste at der ikke umiddelbart var problemer med mit hjerte, for højt blodtryk, anæmi osv.

I dagene efter gik det lidt op og ned, med mildere anfald af svimmelhed, trykken for brystkassen og ubehag - jeg vågnede især op om natten med ubehag og ovenstående symptomer.
Ved en opfølgning hos lægen, blev han enig om at det nok var stress med angstanfald og at jeg skulle slappe af og evt tage beroligende medicin ved svære anfald.

Siden er det gået op og ned, men generelt lidt bedre, måske fordi jeg har fået en vis vished om at det ikke er livstruende. Der er dog kommet andre symptomer til, så som en let-moderat stikkende fornemmelse i ny og næ bag brystkassen i venstre side, stivhed i nakke og ryg, oppustethed og den generelle fornemmelse af ubehag er forblevet (men kommer og går).

I nat vågnede jeg dog op igen, med en følelse af stærk ubehag og oppustethed der bare ikke ville gå væk. Jeg forsøgte at drikke vand, lave fysiske øvelser til at hjælpe evt gas ud osv., og selvom det hjalp lidt gik det ikke rigtig væk. Jeg faldt dog i søvn igen og vågnede her til morgen med mildere symptomer.
Er der nogen der har prøvet noget lignende og evt. fået en anden diagnose? Jeg er klar over at stress passer på meget af det ovenstående, men tænkte om der også kunne være en anden bagvedliggende fysisk forklaring? Ville nemlig meget gerne slippe for at skulle have det så dårligt, da det virkelig påvirker min hverdag.

Jeg har trappet ned for diverse stressende aktiviteter, men passer stadig mit studie så godt jeg kan. Jeg laver moderat fysisk aktivitet, så som gåture, let motion i fitnessrum og svømning, spiser relativt sundt og føler mig ikke stresset mentalt (selvom man jeg godt kan være det uden at vide det).
Takker

Kommentarer

  • Hej
    Det ville være lækkert hvis du ville skrive hvad for noget medicin du er starte op på og hvor lang tid efter opstart du fik problemerne. Der er ikke ret meget medicin der ikke kan have en eller anden form for bivirkning med maven så det er en mulighed. Hvis ikke det kom inden for en dag eller 3 af at du startede på medicinen så tvivler jeg dog på at problemet er der og selv da er det kun en mulighed.

    Får du drukket tilstrækkeligt med væske? Har du smerter i maven ellers eller samtidig?

    Er problemerne større hvis du har spist meget fed mad (pizza eller lignende)?
Log in eller Registrér for at kommentere.