min kæreste siger hun er ved at midste følesene

dreng17

hey nd folk!
jeg har et problem min kæreste siger hun er ved at miste føleserne og vi har været sammen næsten 2 år nu men har fået af vide af hende veninde at hun græder over hn har sagt hun ikk vil mere og hun stadig har føleser men ikk kan fordi jeg er meget overvågende og jaloux det ved jeg atr jeg kan ændre på og har tænkt mig at gøre det
men hvordan for jeg hende til at stoppe med at ignorer mig og sige sandheden til mig om hun faktisk er ked og stadig gerne vil ?
hjææælp!!!

lotte123

Du skriver, at du er meget overvågende og jaloux, og at du kan ændre på det, men så spørger jeg lige forsigtigt: Hvorfor har du så ikke gjort det for længe siden?

Jeg ved naturligvis ikke, hvorfor din kæreste er ved at miste følelser for dig, men jeg gætter at netop den overvågning og jalousi netop er grunden, for det er dybt nedbrydende at have en jaloux kæreste.
Og – så gætter jeg på, at I vist er ret unge – I har været sammen i to år, og for ret unge, er det meget lang tid, hvor man netop udvikler sig, og ofte i meget forskellig retning, hvorfor det også kan være, at I ganske enkelt er vokset fra hinanden.

Men - der er altså også stor sandsynlighed for, at det er dig, der har ødelagt jeres forhold. Jalousi er en negativ og ødelæggende følelse, og i sin iver for netop at fastholde et forhold, er det meget ofte den jaloux person, der selv kvæler det.

Jeg vil bestemt foreslå dig at søge hjælp til det behov, du har for at overvåge og være jaloux – du ved endda, at det givet er der hunden ligger begravet.

Din kæreste har mistet følelser for dig, og det kan du nok ikke gøre noget ved – og jeg hæfter mig ved, at du vil have råd til, hvordan DU får hende til at få disse følelser igen, og hvordan DU får hende til at sige, at hun stadig gerne vil.

Det kan du altså ikke – følelser er ikke noget, man kan bestille og bare få – hvis de først er døde, så er de døde, og du bør derfor lade hende gå, for du kan altså ikke tvinge hende til at holde af dig igen, og så længe du tror sådan, så har du altså problemer, som du bør have hjælp til.

Og ja – det er da hårdt, når du stadig holder af hende, og derfor er det vigtigt, at du gør noget for at komme din jalousi til livs, for det er den, der har ødelagt dette forhold, og vil også være den, der ødelægger det næste og det næste.....

dreng17

jwg har snakket med en af hendes venner og hun siger hun græder over det og hun ikk vil have det til at slutte og hun svaner mig og stadig elsker mig...
men når jeg snakker med hende er det kun det modsatte hun siger til mig...
ved godt jeg selv har ødelagt det ved godt det er på grund af jalousi og ved godt jeg ikk kan tvinge hende eller noget men det er det hendes ven siger hun siger noget helt andet der gør mig forvirret tror du det er fordi hun er bange for det vil ske igen ??
tak for dit svar

lotte123

Nu er et forhold jo ikke en gættekonkurrence, og det er jer to, der skal finde ud af det, og ikke jeres venner.

Men - det kan jo være, du har været for grov ved hende, og hun derfor er bange for dig, og ikke tør sige tingene lige ud. Jeg kan ikke helt gennemskue, hvad det er, du skriver, for jeg får ud af det, at hun over det hele siger, at hun er glad for dig og gerne vil fortsætte. ???

I skal naturligvis sætte jer sammen stille og roligt, og få talt ud om jeres problemer, og du skal love hende, at du vil respektere hende - ligegyldigt hvad hun kommer frem til. Du er da nødt til at sige til hende, at du netop hører at hendes venner har et andet indtryk, end hvad du får. Og vil hun slutte, så er du også nødt til at respektere det, og lade hende gå. Vil hun fortsætte, så må du da også have forklaring på det, hvis hun siger noget helt andet til vennerne. Også hun må beslutte sig.

Som nævnt gætter jeg, at I er meget unge - du kalder dig dreng17, så mon ikke 17-tallet er din alder? - og så unge mennesker skal altså ikke bruge så frygtelig megen energi på diverse parforholdsproblemer.

Sandsynligheden for at man i den alder finder sin livsparter, er så uendelig lille, at man netop ikke skal kæmpe for noget, der ikke er værd at kæmpe for.

Det er ikke i den alder, man allerede for længst har fundet den, man skal dele hele sit liv med - eller rettere, det sker, og er da sket, men simpelt hen så sjældent, at man nok ikke skal forvente det.