Indstillinger
sårbehandling
lotte123
✭
Min mand blev sidste sommer stukket ved anklen af en inficeret myg – eller rettere, det gætter vi på, for han fik efterfølgende et mørkt mærke der. Vi formoder, det er sket, da vi ferierede oppe nord for polarcirklen, hvor der jo er en del myg, så at en enkelt skulle være inficeret, virker ikke usandsynligt.
Men, først i januar måned – et halvt år efter vi kom hjem - begyndte han at få nogle smerter der. Han har i forvejen en blodprop i knæhasen på det samme ben, så han er helt klar over, at han har dårligere blodomløb i det ben. Han gik til læge, der foreslog ham et flystrømpe, men efter et par dage, så blev det ”helt vildt” - smerter tog voldsomt til, og der gik hul og betændelse flød ud.
Til læge igen – og det blev konstateret, at der var stafylokok-infektion, som givet havde siddet indkapslet i længere tid. En penicillinkur, der løste det problem, men siden – og vi taler nu om 7-8 måneder!!! - har han rendt i mere eller mindre fast rutefart til læge for at få behandlet det sår. Selve såret læger vist, - langsomt, langsomt, langsomt......, men han har jo gået med diverse former for specialplaster lige siden, og derfor er huden omkring såret nu mere eller mindre ødelagt, og der dannes også sår der.
Vores læge har en sygeplejerske ansat, som faktisk lige præcis er specialuddannet i sårbehandling, og selv om det da HAR været på tale, at han skulle sendes til specialist, så fortæller denne sygeplejerske, at man nok ikke kan gøre mere, end det hun kan.
Min mand døjer stadig med voldsomme smerter og har nu de sidste par måneder været i smertebehandling, da det jo både går ud over hans hverdag, men også hans søvn, da han bliver vækket temmelig ofte af disse smerter og ikke kan finde ro igen.
Både han og jeg tror da, han får den optimale behandling, men jeg prøver her for at høre, om der er nogen, der har prøvet noget lignende – for det kan da ikke passe, at man skal gå i mange måneder med et sår – og samtidig have så voldsomme smerter – så er der nogen råd og ideer, måske en helt anden vinkel????
Faktisk er vi der, hvor vi seriøst overvejer at sælge vores dejlige hus og finde noget meget mindre at bo i, der ikke kræver mere end vi vil kunne betale os fra. Jeg har selv en ledsygdom, der gør, at jeg ikke magter så meget fysisk ved hus og have, og det gør han åbenbart heller ikke mere. Han er i hvert fald ved at knække – bare ved at få klippet hækken – et arbejde han snildt har kunnet klare før, og han er generelt et meget fysisk aktivt menneske.
På grund af et lille ”skide” sår på benet..... :-(
Men, først i januar måned – et halvt år efter vi kom hjem - begyndte han at få nogle smerter der. Han har i forvejen en blodprop i knæhasen på det samme ben, så han er helt klar over, at han har dårligere blodomløb i det ben. Han gik til læge, der foreslog ham et flystrømpe, men efter et par dage, så blev det ”helt vildt” - smerter tog voldsomt til, og der gik hul og betændelse flød ud.
Til læge igen – og det blev konstateret, at der var stafylokok-infektion, som givet havde siddet indkapslet i længere tid. En penicillinkur, der løste det problem, men siden – og vi taler nu om 7-8 måneder!!! - har han rendt i mere eller mindre fast rutefart til læge for at få behandlet det sår. Selve såret læger vist, - langsomt, langsomt, langsomt......, men han har jo gået med diverse former for specialplaster lige siden, og derfor er huden omkring såret nu mere eller mindre ødelagt, og der dannes også sår der.
Vores læge har en sygeplejerske ansat, som faktisk lige præcis er specialuddannet i sårbehandling, og selv om det da HAR været på tale, at han skulle sendes til specialist, så fortæller denne sygeplejerske, at man nok ikke kan gøre mere, end det hun kan.
Min mand døjer stadig med voldsomme smerter og har nu de sidste par måneder været i smertebehandling, da det jo både går ud over hans hverdag, men også hans søvn, da han bliver vækket temmelig ofte af disse smerter og ikke kan finde ro igen.
Både han og jeg tror da, han får den optimale behandling, men jeg prøver her for at høre, om der er nogen, der har prøvet noget lignende – for det kan da ikke passe, at man skal gå i mange måneder med et sår – og samtidig have så voldsomme smerter – så er der nogen råd og ideer, måske en helt anden vinkel????
Faktisk er vi der, hvor vi seriøst overvejer at sælge vores dejlige hus og finde noget meget mindre at bo i, der ikke kræver mere end vi vil kunne betale os fra. Jeg har selv en ledsygdom, der gør, at jeg ikke magter så meget fysisk ved hus og have, og det gør han åbenbart heller ikke mere. Han er i hvert fald ved at knække – bare ved at få klippet hækken – et arbejde han snildt har kunnet klare før, og han er generelt et meget fysisk aktivt menneske.
På grund af et lille ”skide” sår på benet..... :-(
Kommentarer
Sikke en skrækkelig historie!
Det er rigtigt at sårsygeplejersker er dygtige, meeen jeg vil nu godt tillade at tvivle lidt på jeres læges sygeplejerske. Godt nok har hun et kursus, men laver jo også en masse andre ting i hverdagen. Hun går alene og bliver derfor heller næppe fagligt stimuleret hverken fra læger eller andre sårsygeplejersker. Og jeres læge er jo en almindelig praktiserende læge og ikke ortopædkirurg eller karkirurg -hvor sårsygeplejerske altså almindeligvis netop er i skadestuer og diabetesambulatorier netop under ortopædkirurgisk og evt. karkirurgisk afdeling. Så det er også svært for ham at komme med faglig stimulation inden for sårpleje og heling.
Sygeplejersken kommer givet på et kursus i ny og næ, men det er da ikke det samme som at være sammen med kolleger inden for feltet dagligt.
Så jeg synes da det vil være helt på sin plads at kræve at få en specialist til at se på det.
Når sår ikke vil hele, skyldes det dårlig blodcirkulation og evt. vedvarende infektion i en skidt kombination. Det vil derfor være en god ide lige at få tjekket hvordan blodomløbet egentligt har det i det ben. Det kan gøres med en blodtryksmåling i benet. Og så skal han da til en kirurg. Måske skal der skæres lidt væk omkring såret for at det kan hele bedre. Måske skal blodcirkulationen laves bedre -det skal en karkirurg kigge på.
Det er i hvert fald helt vanvittigt at I overvejer at flytte fra jeres hus bare fordi jeres læges sygeplejerske mener hun kan klare hele verden...
Tak for dit fyldige svar, der ligger ret tæt på, hvor også jeg er.
Min mand er netop taget af sted til sit næsten ugentlige besøg hos lægen, og vi diskuterede det netop – igen igen – grundigt i går, og jeg var da der, hvor jeg overvejede at tage med ham, for selv om min mand da er en atypisk mand, der virkelig GÅR til læge, når han har problemer, så har jeg fornemmelse af, at han er lige ”venlig nok”, når han er der, for jeg er faktisk i tvivl om, han har fået fået gjort det fuldstændigt klart, hvor mange problemer og hvor mange smerter, han rent faktisk går og døjer med. Han går ikke og klynker, men jeg kan jo se det på hans øjne og hans ansigt, at det nok gør endnu mere ondt, end selv jeg fornemmer. Han er nu i 60-erne, på efterløn, og jeg ser det som noget ret så alvorligt, hvis han begynder at falde af på den, og netop ikke får rørt sig nok. Han har altid været en aktiv person, har altid et eller andet fysisk, han går og pusler med, og nu er det ved at blive et projekt for ham at gå en tur.
På den anden side – så er han jo en voksen mand, der ellers er fuldt ud i stand til at formulere sig, og jeg har det dårligt med at skulle spille ”mor” for ham, så selv om han da syntes, det var helt fint, hvis jeg tog med, så forstår han også mit argument for alligevel at lade være.
Vi har, som nævnt, igen diskuteret det, og jeg håber, han nu kommer hjem med en melding om, at der skal ske noget mere – i hvert fald noget mere effektivt - i denne situation.
Generelt er vi rigtigt godt tilfredse med vores læge, som ellers er virkelig god til at sende videre i systemet, når det synes nødvendigt; samtidigt er hun meget god til at lytte. Denne sygeplejerske er i øvrigt nyansat, så det kan være en årsag til, at vores læge nu mener, at en del ting netop kan klares hjemme i konsultationen.
Jeg kommer tilbage med resultat af dagens lægebesøg. :-)
Tak.
Han fik heldigvis forklaret, at han ikke magtede det her mere, hvilket der da også var forståelse for.
Så det bliver spændende at se, hvornår han bliver indkaldt til sygehuset. :-)
I 2006 var vi også på ferie oppe nord for polarcirklen, og der fik han faktisk også et inficeret stik - og det gav også et bakteriefyldt sår, der blev behandlet, men slet, slet ikke som det her. Han fik penicillin og havde en forbinding nogle få uger, og så var det det. Faktisk havde både han og jeg totalt glemt det sår, og er først for nyligt kommet i tanker om, at han jo rent faktisk HAR prøvet at have et sådant sår før.
Her for en måneds tid siden havde han igen fået stafylokokker i, og så tog smerterne for alvor til - og lægen sagde da også i dag, at hun regner med, at der endnu en gang er gået betændelse i. Han er blevet podet igen, og han får svar en af dagene.
Såret bliver ellers behandlet efter alle kunstens regler - også den hjemmebehandling han selv foretager er fuldstændigt klinisk korrekt med alkens korrekte hjælpemidler og toppen af hygiejne - så måske du har ret; der sidder nok "noget" inde bag ved, som forhindrer dette sår i at læge.
Når han skal til undersøgelse på sygehuset, så går jeg nok med - om ikke andet så for, at der så er to sæt ører, der hører, hvad der bliver sagt.
Det kan være noget frygtelig noget kunne jeg forstå. Man tror jo dårligt nok at et lille sår kan give så meget "galskab", men det kan det åbenbart.
Han blev hele tiden behandlet på sygehuset, ja var faktisk indlagt en stor del af tiden.
Jeg kan godt forstå du tager med, for det kan nemt glippe, når det er en selv det går ud over. Så er det rart af have en følgesvend.
Den arme mand, han har holdt ud alt for længe. Nu må vi håbe de ved noget mere på sygehuset.
Vi har jo netop hele tiden troet, at NU gik det vist lidt bedre, NU gik det den rette vej - og så er det gået skævt igen - og sådan har de vist også troet henne ved lægen.
Der var heldigvis overhovedet ingen problemer med at håndklædet nu blev kastet i ringen - og nogle mere faguddannede skal tage over. Både læge og sygeplejerske havde fuld forståelse for, at der nu måtte noget helt, helt andet til - selv om de altså slet ikke kan komme med forslag til, hvad det så skal være.
Dog er operation faktisk blevet nævnt.
Jeg melder tilbage, når der vides noget mere, for jeg tror egentlig at netop det emne kan have almen interesse; et uskyldigt inficeret myggestik, og hvad det kan føre til.
Det lille sår, der startede med en knapnålsstørrelse har da også udviklet sig til en historie på 10 x 10 cm - og jo, jeg skrev cm - ikke mm.
Han var i går ved den behandling fuldstændigt ude i hampen af smerter, der dog i dag er aftaget en hel del.
Det blev også vurderet, at han ikke selv skal skifte forbinding, så nu skal der komme en hjemmesygeplejerske hver anden dag og gøre det. Det bliver spændende, hvordan sådan noget foregår, for det har vi da aldrig prøvet. Hun skal komme første gang i morgen, og i dag har vi så prøvet at ringe, for at få en bare nogenlunde tidshorisont på, hvornår hun kommer til vores meget lille landsby, der oven i køber ligger helt ude i det ene hjørne af kommunen, men det kan vi ikke få svar på.
Man aner øjensynligt simpelt hen ikke, om der i morgen er patienter, der skal behandles.
Og ja, vi ved godt, at hvis man skal have en sådan behandling, så må man vel være parat fra tidlig morgen og til der så kommer en.
Vi håber meget, det bliver kortvarigt. I hans tilfælde handler det om, at det er meget smart om han inden har fået badet - eller i det mindste har fået badet det sår, og det må ikke tørre ud, så han skal så have såret dækket med noget film, så det er klar, når hun kommer og giver forbinding, så det er ikke "bare lige" - at han skal have skiftet en forbinding, hvor han kan afbryde hvad han ellers er i gang med.