Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Dreng på 17 hjælp

Redigeret 1 september, 2013, 03:44 i Åben debat for mænd
Hej jeg er en dreng på 17 som i lang tid har gået og haft det dårligt. Jeg har haft det dårligt i noget tid fordi jeg tænker meget over mine venner og er bange for at miste dem. Jeg tænker også på fremtiden hvor jeg er bange for at jeg aldrig får en kæreste ( har aldrig haft en ) eller bare får en dårlig fremtid. Jeg er lige startet på Gymnasiet og den klasse jeg går i bryder jeg mig ikke om. Jeg føler ikke jeg har nogle venner der og føler ikke de bryder sig om mig. Jeg har venner men er bange for at miste dem og når jeg ikke er sammen med dem føler jeg mig ensom.
Og jeg synes det er hårdt at tænke på at skulle gå sådan i 3 år med dem fra den klasse. De venner jeg har kender også mange så jeg er på en måde bange for at blive hold udenfor og føler mig derfor ensom. Da de også er kommet i en klasse de nogenlunde godt kan lide.

Håber nogle kan hjælpe lidt :)
- Mange tak på forhånd :)

Kommentarer

  • Hej Dreng på 17.
    Først vil jeg sige, at jeg synes det er rigtig fint, at du rækker ud efter hjælp. Hvis du lige er startet i gymnasiet, så har du jo 3 år til at blive tryg ved dem i din nye klasse og lære dem at kende.
    Det virker som om dit overordnede problem er usikkerhed/frygt og måske også en del mindreværd. Frygt for at miste, frygt for en dårlig fremtid og frygt for at de andre ikke kan lide dig.
    Er de her ting noget som du kan tale med dine forældre eller venner om?

    Måske ville det være godt for dig, at komme i noget psykoterapi, det har jeg selv været, og det har hjulpet mig meget i forhold til usikkerhed, frygt og dårligt selvværd.

    En anden idé kunne være nogle mindfullnes-kurser. Meditation er en god måde at lære sig selv at kende på, og lære at være sammen med sin ensomhed, så man ikke er så afhængig af andre.

    Kram fra

    Henrik
Log in eller Registrér for at kommentere.