Jeg er i vildrede!

MiaEmilia92

Hej alle brugere.

Jeg er en ung pige på 20, der igennem mange år har haft det psykisk dårligt, jeg har dog ikke fået stillet en diagnose, da jeg har meget svært ved at opsøge en læge og snakke om mine problemer, samt at jeg synes det er pinligt! og det er derfor jeg søger hjælp hos jer, så jeg måske(?) kunne få et andet syn på mit problem.

Sagen er den, at jeg igennem de sidste 3 års tid, har haft det utroligt dårligt når det kommer til min krop. Jeg føler mig alt for tyk hist og her, og ser ikke andet end fedt, når jeg kigger mig i spejlet. (hvilket jeg nok gør omkring 10 gange om dagen) Jeg tænker konstant på hvad jeg indtager af mad, og sørger altid for at der intet fedt er i. Hvis jeg har spist noget jeg har fundet upassende, er jeg gået ud og kastet det op, for ellers får jeg det simpelthen så dårligt med mig selv, og bliver utilpas! Det skal siges, at der sagtens kan gå dage imellem, og derfor vil jeg ikke betegne mig som bulimiker? Jeg sulter heller ikke mig selv! Eller dyrker sport for den sags skyld, jeg vil dog bare gerne tabe mig og bestemt ikke tage på!

Jeg kan godt mærke på mig selv, at det går mig meget på, at jeg konstant har det dårligt med mig selv og hele tiden tænker på at jeg er for tyk, eller at jeg går i noget tøj jeg se for stor ud i. Samtidig er min kæreste og familie begyndt at synes det er irriterende, at jeg er blevet så fedtforskrækket, og tit hidser mig op over, hvis de laver for fed mad. (de kender dog ikke til mine inderste tanker)

Jeg har også lagt mærke til, at jeg er begyndt at lave mønstre i min hverdag, såsom at lave bestemte tider jeg må spise, og at jeg f.eks ikke må spise mere knækbrød, hvis jeg har spist det én gang tidligere osv. Jeg har skåret alt sukker, fed mad og hvidt brød ud af min kost, samt mad der er for mange kJ i osv. Jeg nægter simpelthen at spise det!

Kunne skrive meget mere, men det vil jeg dog ikke byde jer.

Mit endelige spørgsmål er så, er det helt normalt for en på min alder at have det sådan som jeg har det, og er det måske noget der går i sig selv?
- Er det slet ikke så slemt, og bare mig der tænker for meget uden grund?

Jeg har simpelthen så svært ved, at indse når noget er galt med mig. Jeg hader at gå til andre med det, for det lyder sikkert åndssvagt og måske slet ikke er så slemt.

Men der er vel en grundt til at jeg skriver her?

Håber inderligt at der er nogle der har givet sig tid til at læse mit laaange indlæg, i såfald tusind tak! Håber på nogle svar

Mvh

Det skal siges at jeg er ca 160 høj og vejer omkring 49/50 kg +-, og har derfor et bmi der siger jeg er normal vægtig

Rejen47

Først og fremmest lyder det ikke normalt det, du beskriver. Men om du er syg, eller du reelt har for lidt at gå op i, og burde lave noget, du er så optaget af, at du slet ikke har tid til at se dig i spejlet 10 gange om dage, skal jeg ikke kunne sige. Men jeg synes, du skal snakke med en læge om, hvordan du har det.
Om ikke andet så fordi, man har bullimi, når man kaster sin mad op med jævne mellemrum. Den sygdom handler ikke om vægt eller kost, men om at man har et sygeligt forhold til sin krop. Derudover ætser din mavesyge dine tænker og indre organer, hver gang du kaster op, så i løbet af ikke så lang tid, så begynder du at få skader på dine organer, hvilket ikke kan helbredes, og på dine tænder, hvor du jo altid kan få et gebis.
Sidst men ikke mindst så bør du opsøge din læge, fordi det ikke lyder, som om du har det godt med dig selv, og derfor vil det sikkert være en god idé med en henvisning til en psykolog, så du kan få arbejdet med hele dit selvbillede og selvværd.

MiaEmilia92

Jeg har skam en masse at gå op i, såsom min uddannelse og fritidsinteresser. Jeg har bare et behov for at kigge mig i spejle,vinduer osv. for at se om jeg ser tyk ud. Og kan godt se, at det måske ikke er normalt, og derfor spørg jeg til råds, pga. jeg ikke kan se alvoren i det, og ikke vil indse at jeg måske har et problem, før jeg får det bekræftet.

Som skrevet, bryder jeg mig ikke om at tage til læge med det, da jeg er bange for at de bare ser det som en åndssvag ting, og noget der måske ikke er så slemt. Og så bryder jeg mig ikke om, at snakke om mine indre følelser.

Kathinga2

Jeg synes, du lyder ret normal. ALLE kvinder spejler sig i butiksruderne.

tulle2000

Hej!
Jeg kender desværre ikke selv til din problematik. Men jeg synes absolut ikke, at det lyder normalt. Jeg synes, at du skal gå til din læge og få en snak med ham/hende. Så kan I sammen finde ud af, hvad der skal ske. Det giver problemer for dig i din hverdag, og er ved at give konflikter i din familie, og det kan ikke være rigtig. Desuden har din krop også behov for at få fedtstof, så jeg tror ikke, at det er sundt totalt at skære det ud af din kost. Det er bare min mening. Håber, at den kan være med til at sende dig afsted til din læge. :-)

lotte123

Det kan være at MANGE kvinder går og spejler sig i butiksruder o.l., men jeg vil afvise, at ALLE gør det, og jeg synes heller ikke, at fordi mange gør det , at det så skal være en normal adfærd. Her tales endda om, at det er et absolut behov for at holde øje med, om man nu ser tyk ud, og det gør man altså ikke, når man har den vægt, som MiaEmila fortæller.

Nu er det jo desværre blevet sådan, at faktisk over 50% af den vestlige Verdens befolkning er overvægtige, så en ung pige, der vejer lige i underkanten af normalvægtig, bør altså ikke have et sådant behov, og det er bestemt ikke sundt for et selvværd.

Faktisk har rigtigt mange kvinder problemer med, om de nu ser rigtige ud, og de kan altid finde fejl ved sig selv, og har temmelig svært ved at se de gode ting – både mht udseende og mht intellekt, og det giver dem faktisk mange – og helt unødvendige – problemer i dagligdagen. Jeg ved ikke hvorfor mange kvinder har disse mindreværdskomplekser, men det skyldes jo nok alle de reklamer, vi bliver
bombarderet med i dagligdagen; med alle disse super-fantastiske modeller, der er stylet op som kunstværker – og heller ikke disse modeller ser i virkeligheden så fantastiske ud – det er ren fantasi, som altså kvinder, bliver bjergtaget af, og tror de skal leve op til.

Jeg synes faktisk også, at du – MiaEmilia – er ved at udvikle noget, der kan blive til alvorlige problemer, især dit behov for at begrænse dig selv i, hvad du nu mener, du må spise.

Dit BMI tyder faktisk på, at du er lige i underkanten af normalvægtig, men på den anden side, så fortæller du også, at du ikke dyrker nogen form for motion, og det kan betyde, at din krop måske netop er en smule ”skævfordelt”, så du synes, du ser tyk ud nogle steder på kroppen, selv om du absolut ikke bør veje mindre.

Jeg foreslår, at du begynder at dyrke en form for motion, f.eks. noget svømning eller måske noget fitness – dog uden brug af de alt for tunge vægte. Det gælder om at få trænet dine muskler på en harmonisk måde - og det i sig selv gør, at kroppen bliver mere harmonisk.

Det er fornuftigt at spise sundt, men det er ikke fornuftigt at helt afholde sig fra fedt, for kroppen har altså brug for fedt, men selvfølgelig af den gode slags.

Du fortæller også, at du gennem mange år har haft det psykisk dårligt, men ikke har fået nogen form for hjælp, og at du synes, det er pinligt. Det er IKKE pinligt at søge hjælp, når man har det dårligt, , for får du først hjælp til dine psykiske problemer, så kommer det andet givet helt af sig selv.

Nu ved jeg jo ikke, hvori dine psykiske problemer består, og beklageligvis er den alment praktiserende læge sjældent særligt godt uddannet i den slags, men hvis du ellers på nogen måde kan finde økonomisk mulighed for det, så vil jeg anbefale dig at opsøge en dygtig psykoterapeut, hvor du kan få talt dine problemer igennem. Det kan være, du slet ikke behøver så mange konsultationer.