forladt og frustreret!
Hej,
Jeg er helt ny herinde og er egentligt lidt skræmt ved tanken om at lægge et indlæg ind, men nu prøver jeg alligevel.
Jeg havde en kæreste i gennem tæt på 10 år, som netop for 3-4 mdr siden har forladt mig fordi han forelskede sig i en kollega og de var blevet enige om at det skulle være dem.
Vi har som par været meget igennem og været sammen det meste af vores ungdom (jeg var 18 da vi mødte hinanden), det har været sjovt og dejligt, men vi var også forskellige.
Han havde det sidste halve års tid været mærkelig og tilbageholdende i forhold til mig og jeg ved jo så nu hvorfor. Han endte med at fortælle mig det kl 3 om natten på en bytur, hvilket var helt forfærdeligt. Vi er gået fra at være alt for hinanden igennem 10 år til fra det ene øjeblik til det andet ingen kontakt at have og han gik direkte hjem til hende. og jeg flyttede dagen efter.
Det sindssygt hårdt at tænke på hvad der har været foregået mellem dem og hvor langt videre fra mig han har været før jeg overhovedet blev indblandet i hvad der foregik. Han flyttede ind til hende nærmest dagen efter vores brud og de er så kærester med alt hvad indebære nu, hvilket er virkelig hårdt at "se" på. Jeg er så sur, bitter, ked af det og frustreret over situationen og over at have det sådan her. Kan godt acceptere at det måske ikke skulle være os, men at han har gjort som han har og løjet og ført mig sådan bag lyset er det værste jeg nogensinde har prøvet..
Har det så svært med at han endelig er så lykkelig (og udviser det for hele verden bl.a via de sociale medier. Vi er ikke venner der mere, men masser af fælles venner osv...) nu hvor han har fået hende og er af med mig.
Vil så gerne bare glemme ham og være ligeglad med hvad de end må have!:(
Nogen der har prøvet lignene eller har gode råd?
vh mig fra Sjælland.
Jeg er helt ny herinde og er egentligt lidt skræmt ved tanken om at lægge et indlæg ind, men nu prøver jeg alligevel.
Jeg havde en kæreste i gennem tæt på 10 år, som netop for 3-4 mdr siden har forladt mig fordi han forelskede sig i en kollega og de var blevet enige om at det skulle være dem.
Vi har som par været meget igennem og været sammen det meste af vores ungdom (jeg var 18 da vi mødte hinanden), det har været sjovt og dejligt, men vi var også forskellige.
Han havde det sidste halve års tid været mærkelig og tilbageholdende i forhold til mig og jeg ved jo så nu hvorfor. Han endte med at fortælle mig det kl 3 om natten på en bytur, hvilket var helt forfærdeligt. Vi er gået fra at være alt for hinanden igennem 10 år til fra det ene øjeblik til det andet ingen kontakt at have og han gik direkte hjem til hende. og jeg flyttede dagen efter.
Det sindssygt hårdt at tænke på hvad der har været foregået mellem dem og hvor langt videre fra mig han har været før jeg overhovedet blev indblandet i hvad der foregik. Han flyttede ind til hende nærmest dagen efter vores brud og de er så kærester med alt hvad indebære nu, hvilket er virkelig hårdt at "se" på. Jeg er så sur, bitter, ked af det og frustreret over situationen og over at have det sådan her. Kan godt acceptere at det måske ikke skulle være os, men at han har gjort som han har og løjet og ført mig sådan bag lyset er det værste jeg nogensinde har prøvet..
Har det så svært med at han endelig er så lykkelig (og udviser det for hele verden bl.a via de sociale medier. Vi er ikke venner der mere, men masser af fælles venner osv...) nu hvor han har fået hende og er af med mig.
Vil så gerne bare glemme ham og være ligeglad med hvad de end må have!:(
Nogen der har prøvet lignene eller har gode råd?
vh mig fra Sjælland.
Kommentarer
Jeg kan kun sige, at de fleste af os vel netop har prøvet at blive svigtet af en person, man virkelig troede på. Det kan være partneren, en veninde, en nær kollega osv..., og nogle oplever det netop voldsommere end andre, fordi det bliver gjort på en ualmindelig grim måde.
Din reaktion er helt naturlig, men ikke desto mindre ubærlig af den grund.
Du har åbenbart været klar over, at der var noget galt i et godt stykke tid, og jeg kan da kun være enig med dig, at metoden han valgte at slutte på var ualmindelig led, og at han så samtidigt har haft noget kørende med en anden i øjensynligt længere tid – uden at du har været klar over, at det var det, der var galt, gør det da kun værre.
Du har fået kørt dine følelser over med et damptog, og det tager da helt bestemt sin tid at komme over det, men du må stole på, at også du kommer over det her, og kommer igennem denne voldsomme sorg og vrede som du har lige nu.
På et tidspunkt – og det er forhåbentligt om ikke så lang tid endda, så vil også du kunne se tilbage på denne tid og tænke: ”Godt han kom ud af mit liv, for hvad så jeg dog i ham?” Sådan hverken kan eller skal du tænke lige nu, og nej – selvfølgelig kan du ikke være ligeglad med det, der er sket. Jo, du kan sige til dig selv, at du vil være ligeglad, men du er det jo ikke, hvorfor du heller ikke skal bruge energi på at prøve.
Jeg kan kun sige, at det lige nu ER hårdt, og du har lov til at være såret, men at du altså også kommer gennem det her på en god måde, hvis du da selv vil.
Nu er det snart efterår – og der starter et hav af diverse aktiviteter; prøv at melde dig til noget, du kunne tænke dig; det kan være en eller anden forening, noget sport eller noget andet som interesserer dig. Prøv at komme ud, prøv at sætte fokus på noget andet, end at du er blevet svigtet så voldsomt.
Det eneste, jeg direkte vil fraråde er, at du farer ud og prøver at finde en ny kæreste, for det er du slet, slet ikke klar til. Der skal gå nogen tid, hvor du finder ud af, hvad DU vil, hvad der giver DIG noget positivt her i livet – og først når du er der, så skal de se, så dukker der igen en sød fyr op, som du kan have et godt og tillidsfuldt forhold til.
Bedste tanker
Jeg kan virkelig have svært ved at forestille mig at komme helt over svigtet og sorgen over at blive valgt fra på den måde, som jeg her har oplevet. Realistisk ved jeg jo godt at jeg ikke vil have det som jeg har nu for altid, men det er så svært at overbevise sig selv om.
Det værste for mig er klart hvordan han bare stormer videre og har det som på en lyserød sky. Ikke at jeg ikke onder ham gode ting og lykke, men det svært når konsekvensen af hans lykke er at jeg ligger her tilbage og alene uden for forsvar.
Vh mig.
Men – han har jo øjensynligt kørt et dobbeltspil i en længere periode, og er totalt lettet over, at det spil han har kørt, som jo også et sted er ret så belastende, nu er overstået.
Jeg synes, du skal prøve at tænke på ham som det skvat, han jo har vist sig at være, for det han har budt dig, er da bare noget af det laveste. Hans følelser for dig har øjensynligt været aftagende – og i stedet for at tage tyren ved hornene, få talt med dig om, hvordan og hvorledes, givet mulighed for, at I SAMMEN kunne finde en løsning, SAMMEN måske finde ud af, at det nok alligevel ikke holdt – ja, så har han i smug bare kastet sig ud i et andet forhold og ladet dig sidde uvidende om det hele.
Han skal som nok få sine øretæver her i livet, hvis det er måden han prøver at løse konflikter på.
Prøv om du alligevel kan være glad over, at det ikke blev ham, der skulle være far til jeres eventuelle børn. Vær glad over, at du fik set den side af ham inden det blev for sent for dig at finde en partner, der er dig væsentligt mere værdig.
Og ja – det her er bare ord, jeg ved det, men du får givet aldrig forklaring på, hvorfor han har gjort, som han gjorde over for dig, hvorfor du virkelig må prøve at holde dig på egen banehalvdel – hvad han gør nu, kan du ikke gøre noget ved, og du får det bare værre af at bruge energi på at pine dig selv med, at han altså øjensynligt bare jubler og er glad, men du sidder med smerten.
Prøv at komme ud, prøv at have nogle aktiviteter, der får dig til at tænke på andre ting – og jo, langsomt (og ja givet for langsomt) men altså sikkert, så vil du også komme ”op på hesten” igen.