Mistet følelser
Hej
:-) jeg skriver da jeg total har mistet alle føelser for min kæreste, vi har haft et turbolent forhold, med utroskab (som er begået af mig) og han har tilgivet mig.
Ved godt det er noget svineri, at være utro.. Men har bare savnet omsorg og kærlighed.
Jeg elsker ham af hele mit hjerte, men han har altid kommet mig sidst...
Han ignorer mine opkald, han bliver væk i flere dage uden at give lyd fra sig, og har gjort det igennem 8 år nu. Jeg har flere gange smidt ham ud, men har taget ham tilbage igen...
Han har også haft et misbrug af amfetamin, som jeg ikke på nogen måde kan accepter... Jeg syntes det er svagt og klamt at han skulle tage det for at kunne komme igang. Det er sjældent han gør det, jeg plejer at opdage det, og så føler jeg han sætter en kniv i hjertet på mig, fordi han ødelægger sin krop, han svigter mig, fordi jeg har en barndom der er præet af misbrug. Jeg har aldrig selv taget stoffer og drikker næsten aldrig pga min fortid.
Han er pt syg ( deprission ) og får piller for det, og så fangede jeg ham i lige at have taget amfetamin, jeg blev rasende, og midstede alt min respekt og føelser for ham, vi er stadig sammen, jeg føler jeg trækker mig længer og længer væk fra ham, hvilket jeg ikke har lyst til....
Vi har ikke haft sex i en Måned nu, hvilket aldrig er sket før, men jeg har bare ikke lyst til hverken at se ham i øjnene eller røre ved ham. Jeg har mistet alt for ham.
Vi har sammen 2 børn, og jeg har sagt at jeg under ingen omstændigheder vil have nogen form for narko ind for min dør, uanset om det er i hans pung eller i jakkelommen. Jeg er fuldstændig ligeglad men hans lorte undskyldninger, fx. Sidst han tog noget, sagde han at han syntes det var synd at jeg selv skulle gøre rent, vaske tøj osv osv, og han bare ligger og sover...
Jeg ved at de piller han får, gør at i indkøringsperioden er han meget træt og sover meget, jeg kan sagtens klare det selv, bare han får det bedre. Han skal bare sove hvis han er træt.
Han tog det sågar inden han skulle hente vores børn, hvilket han ikke gjorde alligevel, da jeg bad ham skride hjem til hans forældre og brænde at og blive der til dagen efter. Vores børn skal ihvertfald ikke opleve den svigt jeg har fået ind gennem hele min barndom......
Jeg blev rasende og hysterisk, og nu har jeg ingen lyst til noget med han. Intet jeg venter bare på han smutter på arbejde så jeg kan blive fri for at se og høre på ham.....
Han er en meget kærlig og omsorgsfuld person "på bunden"
Jeg forstår bare ikke at han siger han elsker mine børn og mig, og så bliver han væk i flere dage, han respekter ikke at jeg ikke vil acceptere min kæreste tager stoffer, han ignorer mine opkald når han er ude ved en kammerat. Jeg ved han ikke er mig utro. Han tager måske stoffer hver halve år eller mindre, måske mere, men det opdager jeg. Hvergang...
Ved ikke hvad jeg skal gøre, han er min eneste ene, og jeg elsker ham, men har ikke lyst til ham, fordi han bliver ved med at svigte.
Jeg vil hjælpe ham altid, og ville aldrig være ond eller modbydelig ved ham. Har givet ham et ultimatum nu. At hvis han en gang mere tager stoffer skal han pakke sit kram og flytte, for mine børns velbefindende betyder mere ind ham.
Så har de bedst af ikke at se ham, før han kan give rene pis prøver over længer tid. Så kan han godt få dem hver 2 weekend. Men jeg kommer ikke og samler ham op igen. Det er slut nu, jeg orker ikke at skal være mor for ham, skælde ham ud og forklare hvad stofferne gør ved kroppen og ved hans personlighed. Jeg har sagt til ham han er ligeglad med os, ligeglad med mine meninger osv. Men mest af alt at han kan finde på at tage stofferne, det ser jeg som at han skider på hans børn......
Jeg er total forvirret og fyldt af had til stofferne.
Hvordan får jeg lyst til ham? Er klar over det bunder i tillid, men hvordan får jeg det tilbage igen?
Jeg vil gøre mange ting for ham, men min grænse er nået nu. Og bliver nød til at tænke på mine børn...
:-) jeg skriver da jeg total har mistet alle føelser for min kæreste, vi har haft et turbolent forhold, med utroskab (som er begået af mig) og han har tilgivet mig.
Ved godt det er noget svineri, at være utro.. Men har bare savnet omsorg og kærlighed.
Jeg elsker ham af hele mit hjerte, men han har altid kommet mig sidst...
Han ignorer mine opkald, han bliver væk i flere dage uden at give lyd fra sig, og har gjort det igennem 8 år nu. Jeg har flere gange smidt ham ud, men har taget ham tilbage igen...
Han har også haft et misbrug af amfetamin, som jeg ikke på nogen måde kan accepter... Jeg syntes det er svagt og klamt at han skulle tage det for at kunne komme igang. Det er sjældent han gør det, jeg plejer at opdage det, og så føler jeg han sætter en kniv i hjertet på mig, fordi han ødelægger sin krop, han svigter mig, fordi jeg har en barndom der er præet af misbrug. Jeg har aldrig selv taget stoffer og drikker næsten aldrig pga min fortid.
Han er pt syg ( deprission ) og får piller for det, og så fangede jeg ham i lige at have taget amfetamin, jeg blev rasende, og midstede alt min respekt og føelser for ham, vi er stadig sammen, jeg føler jeg trækker mig længer og længer væk fra ham, hvilket jeg ikke har lyst til....
Vi har ikke haft sex i en Måned nu, hvilket aldrig er sket før, men jeg har bare ikke lyst til hverken at se ham i øjnene eller røre ved ham. Jeg har mistet alt for ham.
Vi har sammen 2 børn, og jeg har sagt at jeg under ingen omstændigheder vil have nogen form for narko ind for min dør, uanset om det er i hans pung eller i jakkelommen. Jeg er fuldstændig ligeglad men hans lorte undskyldninger, fx. Sidst han tog noget, sagde han at han syntes det var synd at jeg selv skulle gøre rent, vaske tøj osv osv, og han bare ligger og sover...
Jeg ved at de piller han får, gør at i indkøringsperioden er han meget træt og sover meget, jeg kan sagtens klare det selv, bare han får det bedre. Han skal bare sove hvis han er træt.
Han tog det sågar inden han skulle hente vores børn, hvilket han ikke gjorde alligevel, da jeg bad ham skride hjem til hans forældre og brænde at og blive der til dagen efter. Vores børn skal ihvertfald ikke opleve den svigt jeg har fået ind gennem hele min barndom......
Jeg blev rasende og hysterisk, og nu har jeg ingen lyst til noget med han. Intet jeg venter bare på han smutter på arbejde så jeg kan blive fri for at se og høre på ham.....
Han er en meget kærlig og omsorgsfuld person "på bunden"
Jeg forstår bare ikke at han siger han elsker mine børn og mig, og så bliver han væk i flere dage, han respekter ikke at jeg ikke vil acceptere min kæreste tager stoffer, han ignorer mine opkald når han er ude ved en kammerat. Jeg ved han ikke er mig utro. Han tager måske stoffer hver halve år eller mindre, måske mere, men det opdager jeg. Hvergang...
Ved ikke hvad jeg skal gøre, han er min eneste ene, og jeg elsker ham, men har ikke lyst til ham, fordi han bliver ved med at svigte.
Jeg vil hjælpe ham altid, og ville aldrig være ond eller modbydelig ved ham. Har givet ham et ultimatum nu. At hvis han en gang mere tager stoffer skal han pakke sit kram og flytte, for mine børns velbefindende betyder mere ind ham.
Så har de bedst af ikke at se ham, før han kan give rene pis prøver over længer tid. Så kan han godt få dem hver 2 weekend. Men jeg kommer ikke og samler ham op igen. Det er slut nu, jeg orker ikke at skal være mor for ham, skælde ham ud og forklare hvad stofferne gør ved kroppen og ved hans personlighed. Jeg har sagt til ham han er ligeglad med os, ligeglad med mine meninger osv. Men mest af alt at han kan finde på at tage stofferne, det ser jeg som at han skider på hans børn......
Jeg er total forvirret og fyldt af had til stofferne.
Hvordan får jeg lyst til ham? Er klar over det bunder i tillid, men hvordan får jeg det tilbage igen?
Jeg vil gøre mange ting for ham, men min grænse er nået nu. Og bliver nød til at tænke på mine børn...
Kommentarer
Jeg synes at det lyder som om at han allerede har et aktivt misbrug. Den måde han opfører sig på, er grunden til at du mister dine følelser for, og det synes jeg er en sund og naturlig reaktion.
Sig at han skal flytte nu for din egen og børnenes skyld, så du ikke kommer til at gentage hvad du selv har oplevet.
VH