Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Ekstrasystoler

Redigeret 8 august, 2013, 05:00 i Hjerteproblemer
Hej.

Jeg døjer en del med ekstrasystoler - og selvom jeg har fået af vide, at det ikke er farligt, bryder jeg mig ikke om det. Måske fordi jeg kommer til at tænke på, om det nu også er det jeg mærker i kroppen eller om det kan være andet.

Jeg har læst en masse i andre indlæg om det, hvor mange beskriver det som ubehageligt.

Er der nogen der måske kan fortælle lidt mere om, hvordan det føles i kroppen for jer? Jeg tænker - hvordan ubehageligt ?

Jeg mærker nemlig ikke som sådan at mit hjerte slår hurtigere eller holder pause, men får underlig følelse omkring hjertet.
Det skal siges at jeg er undersøgt for hjertesygdomme og alt er helt normalt.

Håber der er nogen der vil prøve at beskrive følelsen lidt mere.

Kommentarer

  • Hej Honnolulu

    Dengang jeg havde meget hjerteuro af den slags, som lægerne ikke tager alvorligt, var jeg desværre ikke ret god til at mærke efter. Jeg lærte efterhånden at ignorere det. Så egentlig kan jeg ikke huske, hvordan det var.

    Min erfaring er, at lægerne er alt for hurtige til at affeje hjerteproblemer. Det kan ganske vist godt være, at de fleste tilstande med hjerteuro er ganske ufarlige, men derfor er de alligevel belastende eller irriterende. Og sådan som jeg ser det, hører det med til god lægegerning at hjælpe patienterne af med helbredsproblemer – også i de tilfælde, hvor problemet ikke er livsfarligt.

    Det viste sig efter mange års hjerteuro, at jeg havde jernmangel. Jernmangel kan give symptomer som træthed, svimmelhed, hårtab, sår i mundvigene, dårlig nattesøvn, diarré og uroligt hjerte. Jeg havde alle disse symptomer. Alligevel blev mine helbredsproblemer affejet som ”noget psykisk” eller overgangsalder, skønt der i øvrigt ikke var det mindste tegn på, at jeg var i overgangsalderen.

    Og det viste sig, at jeg slap for hjerteuroen, da jernmanglen omsider blev opdaget, og jeg kompenserede for den.

    Min påstand er derfor, at meget hjerteuro og ekstrasystoler kommer af mangeltilstande. Hvis det ikke er jern, der mangles, så kan det være magnesium eller D-vitamin. Og det kan da godt være, at den hjerteuro, der skyldes mangeltilstande, ikke er livsfarlig, men det kan da aldrig være sundt at mangle f.eks. jern eller magnesium eller D-vitamin.

    Jeg kan læse mig til, at lægerne tager et EKG, når en patient henvender sig med hjerteuro. I sin tid blev jeg endda henvist til en hjertespecialist, som også tog et EKG og bagefter forklarede mig, at jeg ikke fejlede noget som helst, underforstået at jeg var et pylrehoved, der henvendte sig uden grund.

    Derfor lærte jeg at ignorere mine symptomer. Jeg fatter ikke, at lægerne ikke som det første – ud over EKG’et - tager blodprøver til undersøgelse af, om der er mangeltilstande.

    Jeg fatter ikke, at læger ikke har en tjekliste at gå frem efter, i stedet for at affeje folk uden at undersøge dem for alle de tilstande, der faktisk kan være årsag til problemet.

    Mange hilsner

    Kameliadamen

    P.S. har du prøvet at læse forskellige beskrivelser, der findes på nettet? Her er nogle:

    http://www.apoteket.dk/Sygdomsleksikon/ ... toler.aspx

    https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme- ... -systoler/

    http://radiodoktoren.dk/radiodoktoren/2 ... systoler-2
Log in eller Registrér for at kommentere.