Hvorfor skal det være så svært at få hjælp???
Hej
Jeg har lidt af generaliseret angst og panikangst siden barndommen. Jeg har gode og mindre gode perioder, og pt. er jeg inde i en rigtig dårlig periode. Jeg har det som en overspændt, overnervøs fuldblodshest, udstyret med en radar, der kan opfatte ALT, og farer sammen ved den mindste lyd eller ved det mindste fysiske symptom. Lige nu er det angsten, der har overtaget, og trods åndedrætsøvelser, meditations apps osv. hjælper det ikke.
Jeg har altid værget mig ved at tage medicin, især efter at have læst indlægssedlen - jeg har altså en slags angst for at tage medicin! Får jeg mon nogle af alle de mange bivirkninger? Bliver min personlighed påvirket? Osv. Osv.
Det samme gælder motion - jeg tror, at jeg kan falde om, hvert øjeblik det skal være, synes at mit hjerte gør ondt eller slår for hurtigt/uregelmæssigt. Alt sammen hjulpet godt på vej af et barndomstraume, hvor en relativt ung person (og en bekendt af familien) faldt død om ved siden af mig under et motionsløb, og jeg stod helt alene med vedkommende i et stykke tid.
I det hele taget synes jeg, at mange af min barndoms traumer hænger ved, og jeg er ret træt af, at jeg ikke bare kan slippe dem.
Jeg er efterhånden ved at indse, at jeg nok ikke kan komme uden om medicin, og har fået en henvisning til en psykiater, (den nærmeste bor 100 kom væk), men ak, der er ½ års ventetid, og lige nu har de ferie. Så jeg må altså have det dårligt indtil da.
Jeg har før ringet til rådgivninger, og sågar opsøgt psykiatrisk skadestue en dag det var rigtigt slemt, men uden held. Lægen jeg talte med rådede mig til at vende mig mod Gud, hvilket da også er fint nok, men det hjalp ikke særligt meget.
Jeg har ellers fundet masser af steder, der vil hjælpe mig (fx privatpraktiserende psykiatere og kognitive psykologer), de koster bare min. 1200 kr. i timen, og det har jeg ikke råd til. Her i området er der stort set ingen psykiatere og kognitive psykologer, der har overenskomst med sygesikringen, og dem der har, har mange, mange måneders ventetid.
Jeg har gået hos et par alment praktiserende psykologer (efter mange måneders ventetid), men det hjalp ikke specielt meget, den ene kom også altid for sent.
Jeg synes, at det er lidt en "jungle" - der findes et "hav" af terapeuter, terapiformer, psykologer m.v., men hvem skal man vælge, hvem er "gode", og hvad virker? Mange reklamerer de rene mirakler. Jeg har efterhånden brugt ret mange penge på behandling, men synes ikke at det rykker, og har stadig ikke fundet den/det rigtige. Jeg havde dog en god psykolog, mens jeg læste i København via studenterrådgivningen, hun hjalp mig meget.
Jeg er bange for, at jeg ikke kan passe mit job (som er relativt nyt), som jeg har det nu. Jeg har alt for mange sygedage, og sover elendigt om natten. Jeg kan gå glad i seng, og alligevel vågne med et kæmpe angstanfald 2 timer senere, og den manglende søvn giver hovedpine og spændinger. Jeg er også ked af mine børns "er du nu syg igen mor" kommentarer. Jeg føler ikke, at jeg kan overkomme ret meget mere, end febrilsk at prøve at passe mit job.
Jeg bliver også lidt harm over, at det skal være så dyrt/tage så lang tid at få behandling. Hvis jeg havde en fysisk sygdom, ville det blive fikset rimeligt hurtigt - gratis. Hvorfor gælder det ikke psykiske lidelser??? Der er dog en chance for, at jeg kan blive bedre, og i stand til at blive på arbejdsmarkedet, passe min familie osv. Er det Velfærdsdanmark - et land kun for dem , der har råd - i hvert fald, når man har det psykisk dårligt?
Jeg skriver dette indlæg for at få luft - og for at høre om andres historier med at komme i behandling, og hvad der har hjulpet jer.
Jeg bor i Vestsjælland.
Jeg har lidt af generaliseret angst og panikangst siden barndommen. Jeg har gode og mindre gode perioder, og pt. er jeg inde i en rigtig dårlig periode. Jeg har det som en overspændt, overnervøs fuldblodshest, udstyret med en radar, der kan opfatte ALT, og farer sammen ved den mindste lyd eller ved det mindste fysiske symptom. Lige nu er det angsten, der har overtaget, og trods åndedrætsøvelser, meditations apps osv. hjælper det ikke.
Jeg har altid værget mig ved at tage medicin, især efter at have læst indlægssedlen - jeg har altså en slags angst for at tage medicin! Får jeg mon nogle af alle de mange bivirkninger? Bliver min personlighed påvirket? Osv. Osv.
Det samme gælder motion - jeg tror, at jeg kan falde om, hvert øjeblik det skal være, synes at mit hjerte gør ondt eller slår for hurtigt/uregelmæssigt. Alt sammen hjulpet godt på vej af et barndomstraume, hvor en relativt ung person (og en bekendt af familien) faldt død om ved siden af mig under et motionsløb, og jeg stod helt alene med vedkommende i et stykke tid.
I det hele taget synes jeg, at mange af min barndoms traumer hænger ved, og jeg er ret træt af, at jeg ikke bare kan slippe dem.
Jeg er efterhånden ved at indse, at jeg nok ikke kan komme uden om medicin, og har fået en henvisning til en psykiater, (den nærmeste bor 100 kom væk), men ak, der er ½ års ventetid, og lige nu har de ferie. Så jeg må altså have det dårligt indtil da.
Jeg har før ringet til rådgivninger, og sågar opsøgt psykiatrisk skadestue en dag det var rigtigt slemt, men uden held. Lægen jeg talte med rådede mig til at vende mig mod Gud, hvilket da også er fint nok, men det hjalp ikke særligt meget.
Jeg har ellers fundet masser af steder, der vil hjælpe mig (fx privatpraktiserende psykiatere og kognitive psykologer), de koster bare min. 1200 kr. i timen, og det har jeg ikke råd til. Her i området er der stort set ingen psykiatere og kognitive psykologer, der har overenskomst med sygesikringen, og dem der har, har mange, mange måneders ventetid.
Jeg har gået hos et par alment praktiserende psykologer (efter mange måneders ventetid), men det hjalp ikke specielt meget, den ene kom også altid for sent.
Jeg synes, at det er lidt en "jungle" - der findes et "hav" af terapeuter, terapiformer, psykologer m.v., men hvem skal man vælge, hvem er "gode", og hvad virker? Mange reklamerer de rene mirakler. Jeg har efterhånden brugt ret mange penge på behandling, men synes ikke at det rykker, og har stadig ikke fundet den/det rigtige. Jeg havde dog en god psykolog, mens jeg læste i København via studenterrådgivningen, hun hjalp mig meget.
Jeg er bange for, at jeg ikke kan passe mit job (som er relativt nyt), som jeg har det nu. Jeg har alt for mange sygedage, og sover elendigt om natten. Jeg kan gå glad i seng, og alligevel vågne med et kæmpe angstanfald 2 timer senere, og den manglende søvn giver hovedpine og spændinger. Jeg er også ked af mine børns "er du nu syg igen mor" kommentarer. Jeg føler ikke, at jeg kan overkomme ret meget mere, end febrilsk at prøve at passe mit job.
Jeg bliver også lidt harm over, at det skal være så dyrt/tage så lang tid at få behandling. Hvis jeg havde en fysisk sygdom, ville det blive fikset rimeligt hurtigt - gratis. Hvorfor gælder det ikke psykiske lidelser??? Der er dog en chance for, at jeg kan blive bedre, og i stand til at blive på arbejdsmarkedet, passe min familie osv. Er det Velfærdsdanmark - et land kun for dem , der har råd - i hvert fald, når man har det psykisk dårligt?
Jeg skriver dette indlæg for at få luft - og for at høre om andres historier med at komme i behandling, og hvad der har hjulpet jer.
Jeg bor i Vestsjælland.
Kommentarer
Ja, du har ret, det er svært, men du skal da have bearbejdet det som giver dig angst eller bliver det værre.
Eneste mulighed for at få det gratis er enten lægehenvist terapi på en afd. eller at man har det så dårligt at man bliver indlagt.
Jeg var i gruppeterapi på daghospital, dvs. man kun skal være der, når der er aftalt behandling. Det der hjælper mig er gestaltterapi som jeg selv betaler.
Der findes mulighed for terapi over Skype, så man ikke skal ud, men det koster jo.
Kh Helle8
Når du nævner kroppen, er det selvfølgelig vigtigt at få den med. Jeg kan varmt anbefale body-sds, som er et godt supplement til terapi, også for mig.
Det koster også penge af egen lomme, måske kan du få et legat et eller andet sted fra, spørg evt. en relevant forening. Pøj pøj med det.
Der findes en angstforening, som har selvhjælpsgrupper, se på nettet. Helle8
Hvis du tænker at du er ved at være parat til medicin, så kunne du måske prøve at tale med din læge igen. Hun vil sikkert godt påbegynde medicinskbehandling, indtil du kan komme til psykiater.
Når du tænker at det er svært at få hjælp, så tænk på at der er et område som du ikke har prøvet, som måske kan hjælpe dig.
Bedste hilsener