Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Motionsløb +60

Redigeret 3 juni, 2015, 06:24 i Motion
Jeg er en mand på 69, almindelig af bygning.
Begyndt at løbe fordi kolesteroltal og blodtryk er for højt, og jeg vil gerne undgå medicin.
Jeg har løbet i 2½ måned, og har de sidste 2 måneder løbet 3 km.
Det skal siges at jeg er nybegynder, og vel naturligt nok ikke kan løbe hele strækningen ud i eet, - dvs. løber 400 m. og går ca.200 m. uden ophold.
Det kan mærkes i læggene og ikke mindst "pusten", men det er ok, og det er jo skønt om morgenen hvor det ikke er så varmt.
Det skal siges at vejene jeg løber på består af stabilgrus, hvilket vel ikke er det optimale.
Min starttid på strækningen var 32 min. -den er nu 25 min. når jeg strammer den.
Mit spørgsmål er nu:
Er disse tider håbløse ( jeg havde regnet med 20 min. inden sommeren var slut), og er det for dårligt at jeg ikke kan løbe 3 km. uden at geare ned??
Flemming

Kommentarer

  • Næ - jeg synes da lyder rigtigt godt og flot. Du har allerede fået tiden 7 minutter ned på et par måneder - det er da rigtigt flot, og sommeren er jo ikke forbi endnu - du skal som nok nå dit mål og skidt da med om det bliver oktober, før det er nået.

    Vi har jo alle et sted, hvor vi starter - og som du beskriver det, så nyder du også det her, og er kommet i gang på en god måde - og det ER altså det vigtigste.

    Fortsæt du bare på den måde med små og rolige fremskridt - det kan da kun være godt for dig, og der er absolut ikke noget her, der er "for dårligt" - tvært i mod.

    Dejligt at du har fundet en god motionsform, som du kan lide og som er god for dig. Det kommer da kun positivt tilbage.

    Selv om det er noget mere kedeligt, så kan jeg foreslå dig, at når det bliver vinter og det kan være glat - og dermed farligt at løbe, så smut hen i et fitnesscenter og tag turen på et løbebånd i stedet, så du holder løbet ved lige - også i de mørke måneder.
  • Hej Flemming

    Jeg synes, det er super sejt at du er kommet i gang! Jeg må sige, at jeg er lidt nysgerrig på, om du stadig løber og hvordan det eventuelt går med tider og distancer!?

    Min egen far er netop startet med at løbe af de samme grunde som fik dig i gang. Han må siges at være en anelse overvægtig og kæmper også en del med luften, mens han løber. Det er nok meget naturligt :-)

    I starten døjede han også med ret ømme muskler, selv om han tog den med ro på sine løbeture. I fællesskab fandt vi ud af, at Nike Free som hverdagssko (som jeg selv sværger til!) hjalp hans muskler med at restituere hurtigere/bedre. Jeg ved ikke, om det er videnskabeligt bevist, men jeg tænker, at den blide aktivering af musklerne til hverdag, gør en positiv forskel.

    Jeg finder som regel mine Nike Free sko på denne hjemmeside: www.sport24.dk/nike-free/

    Ville bare give rådet videre :-) God løbelyst!
  • GretheKGretheK
    Redigeret 12 november, 2024 13:00

    Hej Flemming,

    Det er imponerende, at du som 69-årig har taget initiativ til at begynde at løbe for at forbedre dit kolesteroltal og blodtryk. At du allerede har reduceret din tid på 3 km fra 32 til 25 minutter på blot et par måneder viser en stærk vilje og dedikation.

    Det er helt normalt som nybegynder at kombinere løb og gang, især når man starter op. At løbe 400 meter og derefter gå 200 meter er en effektiv måde at opbygge udholdenhed på uden at overbelaste kroppen. Med tiden vil du sandsynligvis kunne øge løbedistancen og reducere gangintervallerne.

    Hvis du søger et struktureret program til at hjælpe dig med at nå dit mål om at løbe 3 km uden pauser, kan du overveje dette 5 km løbeprogram for begyndere:

    Programmet er designet til gradvist at øge din løbedistance og kan tilpasses dit nuværende niveau.

    Husk at lytte til din krop og tage det i dit eget tempo. Det er vigtigt at undgå skader, især når man starter en ny træningsrutine. Fortsæt det gode arbejde, og held og lykke med din løbetræning!

Log in eller Registrér for at kommentere.