Hvad skal jeg gøre
Jeg er overvægtig , jeg vejer 107 kg og hvert gang jeg vil på kur ender jeg med at grovæde, når jeg er fast besluttet på at tabe mig er hjernen bare ikke med, det er ligesom den styre mig, når jeg ser noget i skabene eller køleskabet så er det ligesom min hjerne tvinger mig til at spise det frem for at ligge det tilbage ... Er der andre har samme problem???
Kommentarer
Du er svært overvægtig og du lever således livet farligt, men det ved du givet.
Du skal ikke på en eller anden kur - nej, du skal have professionel hjælp til en fuldstændig total og livsvarig kostomlægning. Alle de der kure og piller er intet værd, hvis man virkelig vil tabe sig, og man ender som oftest med at tage det hele på igen + nogle ekstra kilo, så lad være med den slags.
Det er ikke meningen, at man skal sulte sig for at tabe sig - begynder man først på det, så går det galt.
Mit råd er, at når du nu er så overvægtig, som du er, så bør du gå til din læge og bede om hjælp. Du kan måske blive henvist til en diætist, der i samarbejde med dig kan lave en kostplan, der passer til dig - og som du så skal følge helt slavisk. Og - det kan være, det i samarbejde med den diætist, vil være en god ide om du fik noget hjælp til at ændre på dit psykiske syn på mad.
Jeg kan også foreslå dig at kontakte Vægtvogterne/Vægtkonsulenterne eller Slankedoktor, som reklamerer her på siderne, og så følge deres program, men jeg foreslår helt klart, at du starter med at få lægen ind over, så du kan få den rette og helt seriøse hjælp her i starten.
Du vil erfare, at den nye kost også er fuldt ud mættende og rigelig, og du skal derfor ikke forholde dig til, at du går sulten i seng.
På den sunde måde vil du tabe dig - varigt, og du skal forholde dig til, at det jo givet har taget sin tid at blive så overvægtigt som du er - det tager mindst lige så lang tid, at få det væk igen; et vægttab på ca. ½ kilo om ugen i gennemsnit er det sundeste - og det lyder da ikke så voldsomt, vel?
Så - hellere bruge et par år på noget, der virkelig virker, fremfor de der "hovsa-kure", der lover at man er slank på få uger - for sådan ER den virkelige verden altså ikke,
Held og lykke med det - også du kan komme slank ud på den anden side, hvis du vel at mærke får noget god og professionel hjælp.