Jeg kan ikke mere...
Hej,
Jeg er en ung pige på 23 år som gennem hele mit liv har lidt af angst. Til tider, eksempelvis under sygdom har jeg haft mange angstanfalde, men ellers har jeg formået at leve et 'normalt' liv med angsten. Den har kun periodevis forringet min livskvalitet, dog har jeg altid formået at komme ud af 'boblen' og fortsætte mit liv.
Jeg skriver til jer fordi jeg i en periode over 2-3 uger har haft en konstant angst for at jeg bliver sindssyg. Det er noget som påvirker min dagligdag og jeg har utrolig svært ved at lade 'tanken' slippe. Helt specifikt er jeg bange for at miste kontrollen over mig selv. Mine tanker kører konstant på 'hvad nu hvis..' Hvad nu hvis jeg blev som ham fra nyhederne osv.
Frygten har denne gang taget en helt ny drejning og jeg fanger mig selv konstant i at tænke at mine tanker ikke er normale. (Tankerne er for det meste af skræmmende karakter - tanker omkring at skade mig selv, min familie) Jeg har været ved min læge og har derfra fået fortalt at jeg er utrolig stresset. Udover lægen har jeg haft en telefonisk samtale med en psykolog som ikke lagde så meget vægt på min bekymring om sindslidelsen men snarer om stressen. Jeg skriver til jer da jeg ikke kan leve med den forfærdelige bekymring, hvad mere kan jeg gøre for at få sat en dæmper på al den bekymring udover at have kontaktet læge og psykolog?
De venligste hilsner fra en meget bekymret pige.
Jeg er en ung pige på 23 år som gennem hele mit liv har lidt af angst. Til tider, eksempelvis under sygdom har jeg haft mange angstanfalde, men ellers har jeg formået at leve et 'normalt' liv med angsten. Den har kun periodevis forringet min livskvalitet, dog har jeg altid formået at komme ud af 'boblen' og fortsætte mit liv.
Jeg skriver til jer fordi jeg i en periode over 2-3 uger har haft en konstant angst for at jeg bliver sindssyg. Det er noget som påvirker min dagligdag og jeg har utrolig svært ved at lade 'tanken' slippe. Helt specifikt er jeg bange for at miste kontrollen over mig selv. Mine tanker kører konstant på 'hvad nu hvis..' Hvad nu hvis jeg blev som ham fra nyhederne osv.
Frygten har denne gang taget en helt ny drejning og jeg fanger mig selv konstant i at tænke at mine tanker ikke er normale. (Tankerne er for det meste af skræmmende karakter - tanker omkring at skade mig selv, min familie) Jeg har været ved min læge og har derfra fået fortalt at jeg er utrolig stresset. Udover lægen har jeg haft en telefonisk samtale med en psykolog som ikke lagde så meget vægt på min bekymring om sindslidelsen men snarer om stressen. Jeg skriver til jer da jeg ikke kan leve med den forfærdelige bekymring, hvad mere kan jeg gøre for at få sat en dæmper på al den bekymring udover at have kontaktet læge og psykolog?
De venligste hilsner fra en meget bekymret pige.
Kommentarer