Som om alt er uvirkeligt og drømmeagtigt
Okay, først og fremmest så aner jeg ikke om emnet hører til her, men jeg har hørt at det kan være et symptom ved angst, så måske nogen af jer kender til det.
Jeg er 15 år, og oplevede dette første gang som 10-11 årig. Dengang vidste jeg ikke hvad det var, og sagde bare til mine forældre at jeg havde det underligt. Det er først nu jeg har prøvet at slå symptomerne op og fundet ud af, at andre også oplever dette, og at det har et navn, nemlig depersonalisering. Ud af det blå kan jeg få det sådan. Som om jeg pludselig er uvirkelig, hele verden er uvirkelig, og alt kunne bare være noget jeg forestillede mig. Jeg har ingen sans for tid overhovedet, der kan være gået 5 minutter eller 15 sekunder. Det er som om alt er todimensionalt, og når jeg taler er det som om det slet ikke er min egen stemme eller mine egne ord. Ligesom at jeg kan kigge mig selv i spejlet og føle at det er en fremmed jeg kigger på. Det er også som om min krop er mindre følsom - der skal mere til, for at jeg kan mærke noget som helst. Jeg bliver ved med at prøve at finde ud af om det hele bare er en drøm, men det er det aldrig. De seneste 9-12 måneder har det været stort set konstant, men i en meget mildere form selvfølgelig. Ind imellem er det meget voldsomt, så voldsomt at jeg ryster og black outer i et sekund eller to. Det sker oftest når jeg er sammen med mange mennesker, når lyset er dæmpet og når der er meget baggrundsstøj. Kan nogen f jer genkende noget af dette, eller virker jeg bare sindssyg? Og hvis i kan, hvad gør i så for at komme af med det? Jeg kan ikke snakke med min læge om det, for det ville kræve at jeg fortalte mine forældre det, og det har jeg altså virkelig ikke lyst til, og jeg magter ikke beskrive hvorfor. På forhånd mange tak :-)
Jeg er 15 år, og oplevede dette første gang som 10-11 årig. Dengang vidste jeg ikke hvad det var, og sagde bare til mine forældre at jeg havde det underligt. Det er først nu jeg har prøvet at slå symptomerne op og fundet ud af, at andre også oplever dette, og at det har et navn, nemlig depersonalisering. Ud af det blå kan jeg få det sådan. Som om jeg pludselig er uvirkelig, hele verden er uvirkelig, og alt kunne bare være noget jeg forestillede mig. Jeg har ingen sans for tid overhovedet, der kan være gået 5 minutter eller 15 sekunder. Det er som om alt er todimensionalt, og når jeg taler er det som om det slet ikke er min egen stemme eller mine egne ord. Ligesom at jeg kan kigge mig selv i spejlet og føle at det er en fremmed jeg kigger på. Det er også som om min krop er mindre følsom - der skal mere til, for at jeg kan mærke noget som helst. Jeg bliver ved med at prøve at finde ud af om det hele bare er en drøm, men det er det aldrig. De seneste 9-12 måneder har det været stort set konstant, men i en meget mildere form selvfølgelig. Ind imellem er det meget voldsomt, så voldsomt at jeg ryster og black outer i et sekund eller to. Det sker oftest når jeg er sammen med mange mennesker, når lyset er dæmpet og når der er meget baggrundsstøj. Kan nogen f jer genkende noget af dette, eller virker jeg bare sindssyg? Og hvis i kan, hvad gør i så for at komme af med det? Jeg kan ikke snakke med min læge om det, for det ville kræve at jeg fortalte mine forældre det, og det har jeg altså virkelig ikke lyst til, og jeg magter ikke beskrive hvorfor. På forhånd mange tak :-)
Kommentarer
Det du oplever er ikke så unormalt som du måske tror.
Du er ikke ved at blive sindsyg og du skal ikke være bange for det.
Det kan antage mange former såsom at man føler sig vægtløs, kommer ud af sin krop og meget andet "sjovt" .
I Danmark kalder vi det bare automatiske tankestrømme, i Indien kalder de det
ukontroleret partiel rejsning af kondalini .
Det er en hel videnskab at lære at styre/regulere det .
I en bog "Secrets of mindcontrol" , på dansk "Hemmelighederne ved sindets
beherskelse" er der nogle gode tips. vh søren .