Når livet pludselig falder sammen.
Hej alle sammen.
Jeg er ny her og håber inderligt at der er nogen der kan hjælpe mig.
Jeg har altid været en glad, frisk og lykkelig pige selvom livet ikke altid har været nemt. Jeg har gået igennem nogen ting der har gjort det svært at være som alle andre, da det meste af min barndom gik ud på at være stærk. Jeg har altid været hende der smiler og gøre andre glad. Men inderst inde har jeg haft det forfærdeligt med alle de problemer mit liv har budt på. Forstå mig ret jeg er taknemmelig for alting og jeg klager ikke. Jeg føler at jeg blot er blevet et stærkere menneske med al den bagage jeg har fået med mig.
Det jeg ønsker hjælp til er mit problem der er opstået for nylig. Min mor og søskende rejste for omkring en måned siden på ferie hvor jeg ikke kunne tage med pga. eksaminer. Det der fordi kun min far bror og jeg der var hjemme. Min far arbejder fra ca. 15:00 til 23:00 så han er på arbejde det meste af dagen pånær fredag og lørdag hvor han har fri. Min bror arbejder også meget da han har sit eget firma så ham ser jeg ikke så meget.
Jeg har haft det rigtig dårligt fysisk og psykisk de seneste 2-3 måneder. Jeg var forlovet og gik så fra min forlovet. Det gjorde endelig slet ikke ondt at gå fra ham da jeg vidste det var det bedste for mig. Da jeg gik fra ham var min mor og søskende ude og rejse så jeg manglede dem utrolig meget især som støtte da telefon opkald ikke altid er som de var her. Jeg har ikke haft svært ved brudet.
De seneste par uger har været et helvede. Jeg har grædt, været meget alene og utrolig ensom. Jeg følte mig virkelig psykisk dårlig. Jeg har svært ved at smile og være glad. Det føles somom jeg kun kan se ulykke selvom jeg rent faktisk har alt hvad jeg har brug for. En fantastisk familie, dejlige veninder der elsker mig og er lige kommet ind på drømme udd. så tingene er som de skal. Det bare somom jeg mangler et eller andet. Jeg føler ikke jeg er lykkelig, jeg føler jeg har den største depression nogensinde. Oven i det lider jeg af emetofobi der er angst for kvalme og at kaste op. Det har både ødelagt mit liv men også gjort mig angst for så mange ting.
Jeg håber inderligt der er nogen der kan hjælpe mig med gode råd eller komme med nogen ting de synes jeg burde gøre. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg føler mig syg og svag. Jeg plejer at være utrolig stærk og være den der hjælper andre, men nu er det mig der pludselig står og har brug for hjælp. Mine veninder ved ikke dette da jeg ikke har lyst til at dele det med dem af visse årsager. Håber virkelig der er nogen der kan hjælpe mig.
Hilsen den triste.
Jeg er ny her og håber inderligt at der er nogen der kan hjælpe mig.
Jeg har altid været en glad, frisk og lykkelig pige selvom livet ikke altid har været nemt. Jeg har gået igennem nogen ting der har gjort det svært at være som alle andre, da det meste af min barndom gik ud på at være stærk. Jeg har altid været hende der smiler og gøre andre glad. Men inderst inde har jeg haft det forfærdeligt med alle de problemer mit liv har budt på. Forstå mig ret jeg er taknemmelig for alting og jeg klager ikke. Jeg føler at jeg blot er blevet et stærkere menneske med al den bagage jeg har fået med mig.
Det jeg ønsker hjælp til er mit problem der er opstået for nylig. Min mor og søskende rejste for omkring en måned siden på ferie hvor jeg ikke kunne tage med pga. eksaminer. Det der fordi kun min far bror og jeg der var hjemme. Min far arbejder fra ca. 15:00 til 23:00 så han er på arbejde det meste af dagen pånær fredag og lørdag hvor han har fri. Min bror arbejder også meget da han har sit eget firma så ham ser jeg ikke så meget.
Jeg har haft det rigtig dårligt fysisk og psykisk de seneste 2-3 måneder. Jeg var forlovet og gik så fra min forlovet. Det gjorde endelig slet ikke ondt at gå fra ham da jeg vidste det var det bedste for mig. Da jeg gik fra ham var min mor og søskende ude og rejse så jeg manglede dem utrolig meget især som støtte da telefon opkald ikke altid er som de var her. Jeg har ikke haft svært ved brudet.
De seneste par uger har været et helvede. Jeg har grædt, været meget alene og utrolig ensom. Jeg følte mig virkelig psykisk dårlig. Jeg har svært ved at smile og være glad. Det føles somom jeg kun kan se ulykke selvom jeg rent faktisk har alt hvad jeg har brug for. En fantastisk familie, dejlige veninder der elsker mig og er lige kommet ind på drømme udd. så tingene er som de skal. Det bare somom jeg mangler et eller andet. Jeg føler ikke jeg er lykkelig, jeg føler jeg har den største depression nogensinde. Oven i det lider jeg af emetofobi der er angst for kvalme og at kaste op. Det har både ødelagt mit liv men også gjort mig angst for så mange ting.
Jeg håber inderligt der er nogen der kan hjælpe mig med gode råd eller komme med nogen ting de synes jeg burde gøre. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg føler mig syg og svag. Jeg plejer at være utrolig stærk og være den der hjælper andre, men nu er det mig der pludselig står og har brug for hjælp. Mine veninder ved ikke dette da jeg ikke har lyst til at dele det med dem af visse årsager. Håber virkelig der er nogen der kan hjælpe mig.
Hilsen den triste.
