Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

utro/ægteskabsproblemer/glemt hianden

Redigeret 19 juli, 2013, 06:47 i Ægteskabsproblemer
Hej

Ja så ramte det også mig efter 23 år, hvoraf vi har været gift i 22 år jeg har altid elskede min kone over alt i denne verden og har været haft utroligt begær og lyst til hende i alle de år.

Men en lang historie der gøres kort, vi gik konkurs med firma, hus, bil ja alt røg sig en tur og vi kan ikke eje noget i dag og ejer intet, men det klarede vi også fint selv om vi boede i en campingvogn i et halvt års tid vi havde det dejligt.

Jeg blev fyret fra det job jeg fandt efter firmaet gik ned og gik i lære, det er jeg så snart færdig med. ( nå ja det skal jo også lige siges der er et utal af fogdesager og inkasso sager )

I løbet af det sidst års tid er vi ligesom drevet ind i en hverdag hvor vi ikke var der for hinanden og glemte os i dette ægteskab, min kone begyndte at sove når hun kom hjem og når hun var vågen drejede det hele sig om slankekur og det vægttabs sted hun gik på og vi skulle spise sundt og rigtigt og efter disse regler, mildt sagt jeg har været ved at brække mig det hænger mig langt ud af halsen.

Men nå hun sov jeg var vågen, jeg kunne sidde oppe til kl 4-5 om morgnen for så at sove 1 time stå op gå på arbejde, jep det resulterede i en næsten svær depression og går i dag til psykolog, men og nu kommer det så da jeg sad der selv og alene begyndte jeg at chatte med en anden kvinde BUM.

Det stod på i 4½ mdr. ca. og vi blev dybt forelsket og er det stadig om det ville virke i det virkelige liv WHO NOWS så gider egentligt ikke høre på jeres fordomme herom.

Det der så er sket er jeg har fortalt min kone jeg ikke elsker hende mere og det har været sådan i ca. 6 mdr. siden årsskiftet og jeg har fundet en anden, hun blev selvfølge utrolig ked af det og kan ikke holde op med at græde når hun tænker tanken, vi har så været meget igennem det sidst stykke tid og har prøvet at komme tilbage men jeg kan ligesom ikke finde mine følelser igen for hende kun medlidenhed og en utrolig angeren dårlig samvittighed for hvad jeg gjorde ( men som en lille men skal det siges hun var mig utro for 17 år siden med fysisk kontakt ikke samleje og det er jeg aldrig helt kommet mig over men har gemt det væk ).

For et par dage siden sagde hun nu skulle jeg bestemme mig om jeg ville hende eller flytte og pga. det har stået på så længe som det har og jeg er ved at være meget træt fysisk og psykisk sagde jeg ok jeg flytter for vi får det ikke bedre sammen, vi råber ikke vi skriger ikke men taler sammen normalt med lidt snerren og gråd, nu er sagen så den vi tager på en lille ferie for at snakke tingene igennem, men imellem tiden har hun så skrevet til hele familien hendes siden at jeg forlader hende og til sin søster har hun fortalt jeg har været utro og hun har ikke kunne holde tæt så alle har fået af vide at jeg har været utro ( sandt ) men jeg tror ikke jeg kan se dem i øjnene igen for i bund og grund er det ikke sådan jeg er jeg har altid haft afsky for utro ægtefæller og NU ER JEG SELV EN AF DEM.

Jeg har et had til hvad jeg har gjort men det er nu sådan det er så har ikke brug for jeres fordomme omkring det men gode råd til om hvordan man kommer vider.

Det skal også sige hun er utroligt forelsket i mig nu men da det stod på havde hun en tvivl om hun elskede mig men nu er det en voldsom forelskelse men jeg har det mere som jo jeg elsker hende men som en god ven for hun er dejlig og mor til mine 3 unger der er 22-19 og 16.

Der er sikkert noget der er glemt i denne tekst og måske noget der er rodet men håber i får et billede af vi er i et sandt helvede.

mvh

enskidtfyr

Kommentarer

  • Det er naturligvis svært at få alle facetter med fra et liv, når det skal gøres på få linier i et debatforum, så derfor kan jeg naturligvis kun forholde mig til det, der står – og ikke det, der ikke er nævnt.

    Som jeg læser dit indlæg, så har I haft et godet liv sammen, og I har også fået oplevet nogle voldsomme skyggesider af livet – med konkurs, hvor hele jeres hverdag røg sig en tur. Jeg læser også, at I rent faktisk klarede denne voldsomme nedtur på en god måde, men nedturen er jo ikke slut – i har stadig hængepartier, så som foged- og inkassosager, hvilket vel sagtens betyder, at i det øjeblik, du er færdig med din nye uddannelse, og der måske skulle være et vist håb forude – rent økonomisk, ja – så står der stadig en stribe kreditorer og venter, hvorfor der vel ikke er nogen udsigter til at jeres økonomiske situation retter sig de første mange år?

    Når sådan noget sker, så reagerer vi jo forskelligt – din kone har haft en periode, (har måske stadig??) , hvor hun simpelt hen er dødhamrende træt, og har derfor sovet rigtigt meget, hvilket i øvrigt ikke er en helt ualmindelig adfærd.

    Du har reageret anderledes – du har søgt og ledt efter lidt glæde og positivitet – og har beklageligvis valgt at søge efter noget nemt og ukompliceret, nemlig at chatte med en anden kvinde.
    Jeg har egentlig ikke forstået, om du så rent faktisk har mødt hende, eller om du ”bare” har chattet intimt med hende, men lad det nu ligge – både du og din kone opfatter det som utroskab.

    I hvert fald har du – i denne alvorlige krise – valgt at fortælle din kone, at du ikke elsker hende mere, hvilket naturligvis har såret hende voldsomt, hvilket vel ikke er mærkeligt, og når sådan noget sker, så er der kommet andre spilleregler ind i et forhold, så derfor kan jeg ikke se det forkerte i, at hun har fortalt det til sin familie. Hun har da brug for opbakning fra sit bagland.

    Jeg følger også, at det må være utroligt hårdt for hende, at du fortæller hende, at du ikke elsker hende, at du har fundet en anden – men du har stadig ikke handlet på det, I er ikke flyttet fra hinanden, så det er altså helt rimeligt, at hun nu har bedt dig om at finde ud af, hvad du vil – og så handle på det.

    Jeg forstår også, at du/I virkelig har forsøgt om I kunne finde sammen igen, men du skriver jo også at du altså ikke kan finde de følelser frem igen, og så ER der jo ikke mere at gøre.

    Selvfølgelig har du dårlig samvittighed over, hvad du har gjort, men hvis du har mistet dine følelser for din kone, så er det jo noget, der under alle omstændigheder ville ske.

    Du fortæller, at du altid har følt afsky over for utro ægtefæller, men i langt de fleste tilfælde af utroskab, sker det jo netop fordi, det er gået galt i forholdet – og fordi man ikke får det modspil og den bekræftelse, man har brug for, og det sker også oftest, fordi man har glemt at tale sammen, at holde sig opdaterede på hinanden, hvilket også er, hvad jeg kan forstå er sket i jeres tilfælde.

    I har gennemlevet en voldsom krise i jeres liv, og I har glemt at forholde jer til hinanden i denne proces, har glemt at være opmærksomme på hinandens – naturligt forskellige – reaktioner på krisen.

    Selvfølgelig skal I tage på denne ferie sammen, selvfølgelig skal I prøve at få talt det ordentligt igennem en gang til, men hvis den ene parts følelser (dine) er helt døde, så vil I begge få det bedre hver for sig, og forhåbentligt som gode venner. I kan også vælge noget parterapi, men I skal have samme mål for denne terapi. Det nytter ikke, hvis dit mål er at komme ud på en pæn måde, og hendes er at I skal finde sammen igen – for så er det givet spild af penge.

    Du skriver, at det er et helvede – men det er det kun, hvis ikke du alligevel er afklaret omkring dine følelser for din kone – og det er måske det, du i første omgang skal bruge noget energi på.
Log in eller Registrér for at kommentere.