Ven vil have sex
Jeg har et problem, jeg har ikke særligt mange venner...så jeg kan ikke bare sige "dig gider jeg ikke mere".
Men jeg er glad for dem jeg har.
Mit problem er at min ene ven er blevet forelsket i mig - det er ikke følelser jeg kan gengælde - da jeg er meget, meget glad for ham som menneske - og sætter ham højt på den måde - jeg nyder hans selskab og elsker at snatkke med ham. Men ikke noget sexuelt - eller andet.
Nu er det sådan at han vil i seng med mig - han fortæller at han "får erektion" når han ser mig . (Ja det siger han ..men vel ikke hele tiden).
Vi har før - da begge er singler - spist sammen - og vi kan godt li at drikke kaffe sammen (en sjælden gang). Vi har samme humor ..og ja han gir mig en dejlig ro og jeg er glad for ham.
Jeg har været løssluppen med ham ...og vi har sovet let sammen - jeg gik hjem da jeg ikke vil i seng med ham.
Jeg har så haft en slags forhold i et stykke tid og det har jeg ikke mere og før det har jeg kendt nogen andre.
Nu kan min ven ikke forstå at jeg ikke vil i seng med ham - når jeg vil i seng med andre. Fysisk er han meget spinkel og høj - og jeg er ikke til tynde og spinkle mænd.
Han kommer meget tæt på og han bliver ved - og ved - at ryge tilbage til mit tøj osv...og til at han har lyst til mig ...
Han vil ikke bare gå i byen han vil gå i byen som kæreste.
Men skønt han mentalt tænker mig så tænder han mig ikke fysisk og med andre ting.
Jeg er meget glad for ham......hvordan skal jeg dog sige noget til ham?
Men jeg er glad for dem jeg har.
Mit problem er at min ene ven er blevet forelsket i mig - det er ikke følelser jeg kan gengælde - da jeg er meget, meget glad for ham som menneske - og sætter ham højt på den måde - jeg nyder hans selskab og elsker at snatkke med ham. Men ikke noget sexuelt - eller andet.
Nu er det sådan at han vil i seng med mig - han fortæller at han "får erektion" når han ser mig . (Ja det siger han ..men vel ikke hele tiden).
Vi har før - da begge er singler - spist sammen - og vi kan godt li at drikke kaffe sammen (en sjælden gang). Vi har samme humor ..og ja han gir mig en dejlig ro og jeg er glad for ham.
Jeg har været løssluppen med ham ...og vi har sovet let sammen - jeg gik hjem da jeg ikke vil i seng med ham.
Jeg har så haft en slags forhold i et stykke tid og det har jeg ikke mere og før det har jeg kendt nogen andre.
Nu kan min ven ikke forstå at jeg ikke vil i seng med ham - når jeg vil i seng med andre. Fysisk er han meget spinkel og høj - og jeg er ikke til tynde og spinkle mænd.
Han kommer meget tæt på og han bliver ved - og ved - at ryge tilbage til mit tøj osv...og til at han har lyst til mig ...
Han vil ikke bare gå i byen han vil gå i byen som kæreste.
Men skønt han mentalt tænker mig så tænder han mig ikke fysisk og med andre ting.
Jeg er meget glad for ham......hvordan skal jeg dog sige noget til ham?
Kommentarer
Nu har du denne ven, der vel er kommet frem til, at du ikke er en ven mere, men netop et kæresteemne – og så er balancen jo desværre brudt.
Du kan beklageligvis kun gøre en ting, og det er at fortælle ham, at du holder vældigt meget af ham som den gode ven, han er, men at du altså ikke ser ham som et kæresteemne, og at du ikke tænder seksuelt på ham, og at han altså ikke skal gøre sig nogen forhåbninger om et seksuelt samvær med dig.
Det kan så komme til at koste jeres venskab, desværre – men det vil det givet også gøre, hvis du bliver ved med at holde ham hen. Og – det går helt klart i stykker, hvis du bøjer dig og har sex med ham, selv om du ikke har lyst.
På den anden side, så tvivler jeg en anelse på hans følelser, for hvis han ser sådan på det, at du godt kan have sex med ham, når du kan have det med andre – så ser han øjensynligt ikke den seksuelle akt som værende noget, der betyder noget.
Han tænder på dig, ja – men hvis han var oprigtigt forelsket i dig, så ville han vel ikke have en så nedgørende holdning til det – eller hvad? Det kan du godt tale med ham om. Derfor er det ham, der sætter jeres venskab på et skråplan, hvis han ”bare” vil have sex med dig, fordi du kan have det med andre.
I øvrigt – når du en gang finder den rette, vil du muligvis falde for en, der ikke lige har den type udseende, som du mener at være til. Det er nogle andre værdier, der tæller, så hvis du udelukkende afviser ham, fordi han ikke ser ud, som dit drømmeideal, men ellers supplerer dig på andre punkter, så skal du da lige overveje en ekstra gang, om han egentlig alligevel ikke er den rette for dig.
Gid jeg bare ku slynge det ud men det tør jeg ikke ..så jeg "lades som ingenting og smiler og griner og siger "jeg har en anden osv så nej det kan jeg ikke"...!
Det på en måde sandt da jeg er brændende forelsket i en.
Men ja det er svært ..for jeg er SÅ GLAD for ham og vi snakker og hygger perfekt sammen. Jeg ved at denne mand ville beskytte og elske mig og være en voksen mand for mig.
Men ...og så er vi tilbage til udgangspunktet....og ja gode venner er sjældne og grunden til jeg siger nej til ham er at jeg ikke vil miste ham som ven. Det er han for dyrebar til. Sex kan jeg have med andre. Men ikke ham.
Men – jeg synes også du skal sætte dig ned og tænke lidt over, hvor vigtigt udseendet er i forhold til følelser.
Den mand jeg i dag er meget lykkeligt gift med på 13. år er en mand, som jeg forvejen havde kendt i næsten 20 år. Det er muligvis nok en anden historie, men alligevel. Da vi lærte hinanden at kende var vi begge gift – vi mødte hinanden i en forening, vi begge var medlemmer af – blev gradvist bedre og bedre venner, men var slet ikke seksuelt tiltrukket af hinanden, men noget var der jo. Hver gang vi mødtes blev vi altid tiltrukket af at sidde sammen og havde tætte samtaler. Vi kom også til at lære hinandens ægtefæller at kende, men var altså udelukkende gode venner.
Senere blev vi hver især skilt og vi mistede faktisk forbindelsen nogle år – han fik en anden kæreste, så det var under ingen omstændigheder derfor vores ægteskaber kuldsejlede, han blev skilt nogle år før mig, og da jeg blev skilt havde jeg ikke set ham nogle år.
Og så en dag, da jeg havde været alene et par år kontaktede han mig og vi fandt med tiden sammen i et forhold som ingen af os overhovedet fortryder i dag.
Og ja, jeg var også noget bange for om vores – nyfundne – venskab ville blive ødelagt ved at vi indledte et forhold, men ind i mellem må man jo satse her i livet og ligegyldigt hvad, hvis han vil noget mere end venskab med dig, så kommer det til at koste, hvis ikke du melder klart ud.
Og er det ægte venskab, så bør man også være åben og ærlig – det nytter ikke, du bare griner af ham, det har jo ikke så meget med venskab at gøre, hvis han viser dig sine følelser, og du griner af ham, vel?
Vær åben og ærlig – fortæl ham hvor meget du holder af ham, at du netop er så bange for at ødelægge jeres venskab, hvis det bare handler om, at han vil en tur i høet med dig, fordi det har du været med andre, det er stadig det argument fra hans side, jeg ikke helt kan forholde mig til skal handle om ægte følelser fra hans side, så netop dette kan du i den grad godt slå ned på.
Sex kan man vel få alle vegne – kærlighed og følelser er noget helt andet, der helt og aldeles IKKE handler om, om man er spinkelt eller kraftigt bygget, har mørkt eller lyst hår, brune eller blå øjne.
Så håber jeg ikke at de her tanker ville strejfe mig? Og gjorde de det …tænkte jeg ”øv hvor er han mager”…så er det nok ikke så bæredygtigt.
Men: mit hjerte er låst og min kærlighed er bundet (af mig) til en anden. Og var der ikke denne anden – så var det stadig ikke min ven jeg ville ”komme sammen med” fordi jeg ”måtte have en”. Der skal mere til.
Det en hård nød den situation, når ens ven føler sådan for en, og den man selv elsker ...vil være ven.
Så jeg kan se det fra alle sider.
”Sex kan man få alle vegne” hmmm ja efterhånden ved jeg hvad det betyder. Jeg må dog sige at det kan man altså ikke med god sex. Der er stor forskel.
Og første skridt, for at have sex med en må være at man tænder på vedkommende.
Nej jeg kan godt se at det ikke går at jeg griner og slår det hen – det er fordi jeg er konfliktsky omkring det – og ærligt talt så synes jeg også han går tæt på og kræver følelser af mig som jeg slet ikke har endsige har tænkt på. Det var så jeg tænkte ”hvor kom det fra”?
Så der havde jeg gået og overset alt hans godhed varme og kærlige udtryk (skræmmende at man kan ”ikke se det” ) …men jeg ville heller ikke se det – ville bare ignorere det og nyde ham som ven.
Det meget svært for mig at skulle sidde og sige de her ting til ham. For jeg gør ham jo ked af det.
Tak fordi du delte din varme og livskloge historie.
Men - jeg mener nu stadig, at hvis han nu er så god en ven, så bør du altså uden nogen form for problemer kunne sige til ham, at du netop holder voldsomt af ham som en ven, men at du altså slet ikke kan se ham som en partner. Du kan også fortælle ham, at du vil være frygteligt ked af at miste ham som ven, men du kan jo ikke hykle følelser, du simpelt hen ikke har - det får ingen af jer jo glæde af.
Hvis ikke I kan tale om noget sådant på en god og alvorlig måde, så kan han da ikke være den tætte og nære ven, du tror.
Og - når du nu har en anden, du er forelsket i, så er det vel også det, du fortæller din ven.