Indstillinger
Er lungebetændelse ikke alvorligt?
Hejsa medlemmer på netdokter.dk,
Jeg ved ikke om det er det rigtige sted at spørge, men jeg vil gerne bede om et svar eller mening.
Jeg er en 16 årig pige som til hver dag elskede at løbe rundt og slå mig løs, jeg har altid været en glad og aktiv pige.
Men fra et halvandet års tid siden skete der en drejning, jeg blev ramt at den første lungebetændelse som udgjorde, at jeg, fik det rigtig dårligt.
Noget tid efter fik jeg pludseligt også konstateret astma og det hele blev bare værre og værre, jeg endte som 15 årig med at droppe alle mine fritids aktiviteter og andet, trods, at min kondition blev værre, jeg fik konstateret lungebetændelse et par gange og fik en del fravær på min skole.
Jeg er lige blevet færdig med 9. Men med så meget fravær at jeg ikke måtte fortsætte på gymnasiet, øv bøv :-(
Efter det hårde år begyndte min krop at udvikle en kold lungebetændelse som jeg begyndte at kunne mærke ved de symptomer jeg fik, en dag fik jeg det så dårligt at jeg næsten ikke kunne trække vejret og oven idet, havde jeg en voldsom hosten, jeg søgte så vagtlægen og blev bedt om at tage ud til Bispebjerg.
Jeg ankom så og da det blev min tur blev jeg undersøgt men lægen sagde at der intet var galt og at jeg heller ikke lød astmatiks (altså hun fik det til at lyde som om jeg var løgneren)
Jeg tog så hjem igen med samme problem i flere dage, mine forældre bad mig om at søge læge men jeg havde ikke selvtillid til det for ikke at få samme svar, eller bliver ydmyget på den måde igen så jeg holdte mig fra lægen.
Det fortsatte således i 2 uger indtil jeg begyndte at hoste blod op, jeg ringede igen til lægevagten og de bad mig om at holde mig væk fra mælkeprodukter.
Efter en helt uge hostede jeg stadigvæk blod og andet fra mine lunger, og mine forældre endte derefter med at ringe til min egen læge, jeg fik en tid med det samme og lægen fik konstateret at jeg har haft en langvarig lungebetændelse uden kendskab til det.
Jeg fik efter denne lungebetændelse det så dårligt at jeg ikke gik i skole i en hel måned, jeg blev så syg psykisk og fysisk at det præger mig indtil nu, jeg lider af åndenød og ofte hosten, jeg sover max 5 timer dagligt og sådan går mine dage.
Jeg blev af min egen læge henvist til en special læge ved lunge og allergi, jeg fandt så ud af at jeg lider af en svær astma og skal i behandling for det hver dag ved hjælp af inhilationspray.
Jeg har nu igen fået de samme symptomer og endnu en afvisning fra vagtlægen ved telefon opringning, jeg fik at vide at lægen ikke ville spilde sin tid på mig.
Syntes det er SMADER dårlig behandling, og nu venter jeg på at kontakte min egen læge. Hvis det viser sig at være en lungebetændelse igen, hvad syntes i så at jeg skulle gøre ved det?
Jeg har mistet så meget af min ungdom på grund af at lægen ike lyster at undersøge mig og komme mig i behandling i tide, jeg lever derfor af at jeg ikke kan lide at kontakte lægen når jeg så er syg.
Jeg ved ikke om det er det rigtige sted at spørge, men jeg vil gerne bede om et svar eller mening.
Jeg er en 16 årig pige som til hver dag elskede at løbe rundt og slå mig løs, jeg har altid været en glad og aktiv pige.
Men fra et halvandet års tid siden skete der en drejning, jeg blev ramt at den første lungebetændelse som udgjorde, at jeg, fik det rigtig dårligt.
Noget tid efter fik jeg pludseligt også konstateret astma og det hele blev bare værre og værre, jeg endte som 15 årig med at droppe alle mine fritids aktiviteter og andet, trods, at min kondition blev værre, jeg fik konstateret lungebetændelse et par gange og fik en del fravær på min skole.
Jeg er lige blevet færdig med 9. Men med så meget fravær at jeg ikke måtte fortsætte på gymnasiet, øv bøv :-(
Efter det hårde år begyndte min krop at udvikle en kold lungebetændelse som jeg begyndte at kunne mærke ved de symptomer jeg fik, en dag fik jeg det så dårligt at jeg næsten ikke kunne trække vejret og oven idet, havde jeg en voldsom hosten, jeg søgte så vagtlægen og blev bedt om at tage ud til Bispebjerg.
Jeg ankom så og da det blev min tur blev jeg undersøgt men lægen sagde at der intet var galt og at jeg heller ikke lød astmatiks (altså hun fik det til at lyde som om jeg var løgneren)
Jeg tog så hjem igen med samme problem i flere dage, mine forældre bad mig om at søge læge men jeg havde ikke selvtillid til det for ikke at få samme svar, eller bliver ydmyget på den måde igen så jeg holdte mig fra lægen.
Det fortsatte således i 2 uger indtil jeg begyndte at hoste blod op, jeg ringede igen til lægevagten og de bad mig om at holde mig væk fra mælkeprodukter.
Efter en helt uge hostede jeg stadigvæk blod og andet fra mine lunger, og mine forældre endte derefter med at ringe til min egen læge, jeg fik en tid med det samme og lægen fik konstateret at jeg har haft en langvarig lungebetændelse uden kendskab til det.
Jeg fik efter denne lungebetændelse det så dårligt at jeg ikke gik i skole i en hel måned, jeg blev så syg psykisk og fysisk at det præger mig indtil nu, jeg lider af åndenød og ofte hosten, jeg sover max 5 timer dagligt og sådan går mine dage.
Jeg blev af min egen læge henvist til en special læge ved lunge og allergi, jeg fandt så ud af at jeg lider af en svær astma og skal i behandling for det hver dag ved hjælp af inhilationspray.
Jeg har nu igen fået de samme symptomer og endnu en afvisning fra vagtlægen ved telefon opringning, jeg fik at vide at lægen ikke ville spilde sin tid på mig.
Syntes det er SMADER dårlig behandling, og nu venter jeg på at kontakte min egen læge. Hvis det viser sig at være en lungebetændelse igen, hvad syntes i så at jeg skulle gøre ved det?
Jeg har mistet så meget af min ungdom på grund af at lægen ike lyster at undersøge mig og komme mig i behandling i tide, jeg lever derfor af at jeg ikke kan lide at kontakte lægen når jeg så er syg.
Kommentarer
Jeg er ked af at høre, at du har haft det så dårligt og ikke har kunnet få ordentlig hjælp. Sådan burde det ikke være.
Jeg har desværre ikke nogen gode råd. Der er alligevel én ting, jeg gerne vil sige: Det er en dårlig idé at ringe til Lægevagten. Men det har du jo også fundet ud af på den hårde måde.
Det er bedre at bruge den praktiserende læge, som jo kender dig, og som kan henvise til specialister.
Lægevagten bruger man kun, hvis man akut har brug for lægehjælp uden for den praktiserende læges åbningstid, altså hvis det ikke kan vente til næste dag. Når Lægevagten har behandlet dig så dårligt, så tror jeg især det handler om, at lægevagten synes, at du burde have kontaktet din egen læge i stedet for.
Jeg håber, at du får nogle gode råd fra andre, så du kan blive rask.
Mange hilsner og god bedring
Kameliadamen
Jeg får tårer i øjnene, når jeg tænker på den behandling du har fået. Jeg har selv prøvet det, så jeg ved hvad man går igennem.
Men, jeg siger som kameliadamen, man skal ikke henvende sig til lægevagten, du skal bruge din egen læge.
Jeg ville ønske man fik tydelige oplysninger om hvordan man skal gebærde sig i den sundheds jungle. Jeg har på fornemmelsen mange ikke er klar over det.
Lægevagten burde venligt have oplyst dig om du skulle henvende dig hos din læge.
Og så burde der sørges for folk er klar over fremgangsmåden her i landet.
Jeg har også prøvet at være meget syg og min egen læge gjorde intet. Så havde jeg desværre kun lægevagten tilbage.
Heldigvis mødte jeg til sidst en læge, som kunne se jeg var syg og indlagde mig på sygehuset. Jeg var indlagt en uge, så indbildning var det ikke.
Derefter skiftede jeg læge. Lægevagten er det sidste sted jeg ville henvende mig. Jeg blev også uhøfligt behandlet.
Jeg kan godt følge dig i man får det så dårligt psykisk, når man gang på gang bliver svigtet. Det er ikke nemt at komme over.
Du føler i øjeblikket du har mistet en masse ungdom. Det har du ikke for du er ung meget længe endnu. Du har tid til at blive rask og så kan du følge op på det du nu er bagefter. Du skal nok nå det.
Med ønsket om god bedring og vær glad for din læge, som tog/tager dig alvorligt. Det gjorde min daværende læge ikke.
Først og fremmest gør det mig ondt at høre at du har haft det på samme måde, jeg håber på at det går frem for dig og at du bliver taget i gode hænder igen,
Jeg takker for jeres hilsen og jeres besvarelse.
Jeg var akut syg kan man sige, så det var ikke med egen fri vilje jeg tog til læge vagten.
Jeg kunne næsten ikke få været og jeg ryster rigtig meget når det sker, kan følge dem i at hvis det ikke kan vente, må man søge. Jeg valgte at søge fordi jeg følte det var akut og blev bange for min vejrtrækning, ved ikke om i skulle kende det men det er som et chok man får under sådanne en tilstand. Desuden læste jeg også på en anden side at når man fik de symptomer som jeg gjorde var det ok, at kontakte lægevagten.
Ds jeg var faktisk var nået lægevagten, var der INGEN patienter til stede, så jeg tror ikke at de havde så travlt.
Ja, jeg er stadig ung med et langt liv tilbage, men det tager bare så meget på en at ende med næsten ligefrem være bange for at søge lægevagten i tilfælde som mine.
Selvfølgelig var det i orden at søge vagtlægen i det første tilfælde.
Men denne gang bør du gå til din læge. Der får du også den bedste behandling, for vagtlægen er kun til brug i nød.
En lungebetændelse skal tages alvorligt, for det er alvorligt. Det er frygteligt du blev afvist, men jeg har desværre hørt det før.
Jeg tror mange mennesker henvender sig unødvendigt til vagtlægen. Derfor bliver vi andre ikke altid taget alvorligt. Min søster døde efter en blodprop, som ikke blev taget alvorligt.
I gamle dage kom lægen styrtende. Jeg husker endnu, da min far fik en blodprop. Lægen kom farende i sin pyjamas og hjalp ham. Desværre overlevede min far ikke.
Vi må være blevet mange flere mennesker, for den slags kan man naturligvis ikke i dag.
Tak for dine venlige ord. Jeg har netop fundet en læge, som jeg føler mig tryg ved. Men det sidder stadig i mig, den måde jeg er blevet behandlet på, derfor forstår jeg så inderlig godt din følelse.
ps. Jeg ville ønske man fik en undskyldning, når lægen tager så meget fejl, det ville hjælpe. Men det gør man ikke.
Håber du kommer længere frem psykisk og er glad for at høre at du har fundet en læge som hjælper dig og giver den omsorg,behandling og hjælp en patient nu har brug for.
Jeg har været hos min egen læge Idag, det viste sig at være en lungebetændelse og forværret astma igen, helt pudsigt at lægevagten sagde at jeg hverken lød astmatiks eller andet.
Er glad for at jeg var stærk nok til at søge hjælp denne gang og ikke frygtede ydmygelsen igen.