Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Kronisk hovedpine på 3. år

Redigeret 7 juni, 2017, 13:52 i Kroniske smerter
Hej.
Jeg er en 40 årig mand,som indtil for 2½ år siden også var en frisk ung mand. Det stoppede brat, da jeg fik en knaldende hovedpine en aften. Min praktiserende læge bagateliserede det med at det nok var stress.
Min hovedpine sidder for det meste i tindingerne men får også nogle gevalige anfald andre steder i hovedet. Har hovedpine døgnet rundt, har kun ro når jeg sover. Så snart jeg vågner er det der igen. Jeg får daglige hovedpiner så jeg ikke kan se farver, og er meget svimmel. Generelt har jeg det meget dårligt.Efter 6 mdr fik jeg overbevist lægen om at sende mig til neurolog. Og så tog det ellers fart. Jeg blev sendt til MR-skanning og indlagt på OUH med undersøgelse for kræft,hiv og alverdens andre sygdomme. De kunne se at jeg havde en "svær menigial opladning", men alle prøver viste sig at være ok.Så deres foreløbige diagnose var at jeg havde haft viral meningitis og oplevede efterveerne af den Jeg var indlagt i en uge hvor jeg bla fik lavet en "Blood Patch" ,hvor de fik skudt 20 ml blod ind i hjernen. Dette skulle gøre at hullerne efter mengitis´en blev "fyldt op igen". Blev sendt hjem med den besked at det hele nok var blevet bedre om 7 - 11 uger. Men 4 mdr efter var jeg stadig dårlig. De forskellige tiltag som de gjorde på OUH har hjulpet kortvarigt, men nu var det tilbage med fuld kraft. Jeg er ansat som pakkepost hos PostDanmark, forsøger at passe det så godt som muligt. Men det er svært når man har hovedpine 24-7.

OUH kontaktede Glostrup Hospital, hvor de har Dansk HovedpineCenter. De forklarede min historie, og Glostrup sagde at de gerne ville kigge på min sag.

Jeg var til undersøgelse derovre, hvor de gjorde det klart, at jeg skulle indlægges i 3 uger hos dem. Det er noget af en udfordring, når man bor i Odense, og dårligt kan få ens liv til at hænge sammen her. Men jeg tog selvfølgelig mod tilbuddet, og lod mig indlægge.
Først skulle jeg ud af mit medicinforbrug, som nu var på 8 Dolol + 6 Panodil dagligt.
De prøvede mange forskellige ting, bla en ny "Blood Patch", hvor de fik 27 ml blod ind. Det undrede dem meget, da jeg jo havde fået 20 ml ind på OUH, der skulle ikke være plads til så meget mere derinde. Derudover fik jeg lagt en blokade inde i hjernebarken som skulle gøre, at min hjerne ville slappe mere af. De 3 uger gik, og jeg blev sendt hjem med noget medicin som hedder "Indo-met". Det skulle hjælpe mig i overgangen til at blive smertefri.

Det er nu et år siden jeg var indlagt på Glostrup Hospital. Jeg har stadig lige mange smerter som for 2 år siden. Jeg har været i behandling med Saroten helt op til 175 mg pr dag. Det har heller ikke hjulpet noget, og derfor er min læge startet forfra med blodprøver og hjertediagrammer igen.

Eneste diagnose som jeg har fået er "New Daily Persistent Headache" som bare er et andet navn for kronisk hovedpine. Jeg har seslvfølgelig prøvet alt alternativt også Kranio-sakral Terapi, som egentlig hjalp, men som alt andet kun kortvarigt. Jeg har været til Healer, Zoneterapeut og alverdens andre ting.
Er der nogle herinde som deler min frustration over en kronisk hovedpine. Har du haft eller har du kronisk hovedpine så skriv gerne om dine udfordinger.

Posten
«1

Kommentarer

  • Joe, jeg har da lidt af kronisk hovedpine og jeg led også af migræne. Det var ganske forfærdeligt. Jeg havde samtidig smerter i underlivet

    Jeg var på rigshospitalet til undersøgelse, men der blev ikke fundet nogen årsag. Min læge kunne heller ikke hjælpe mig på nogen måde.

    Jeg fik ofte massage, Det hjalp kortvarigt.

    En dag, hvor jeg klagede min nød til en ny fysioterapeut kendte hun grunden til alle mine smerter.
    Det viste sig, at min ene ben var en smule længere end det andet. Da jeg fik lidt mere højde under den ene sko og havde fået god massage på de ømme muskler forsvandt hovedpinen. Også smerterne i underlivet.

    Migrænen havde jeg stadig, men jeg fik et råd om at tage lakseolie. Det kunne jeg på det tidspunkt ikke købe i Danmark, men jeg tænkte om ikke levertran kunne gøre det samme. Det kunne det. Migræne har jeg ikke haft siden.

    Hovedpine har jeg nu uhyre sjældent. Faktisk kun, når mine brilleglas ikke passer og skal korrigeres.

    Hvorfor fortæller jeg dig dette, fordi du måske skal tænke på andre ting end lige hovedet. Måske findes årsagen et andet sted.

    Har du været hos en øjenlæge. Er dit syn, som det skal være. Mangler du vitaminer, mineraler, fedtsyrer og hvad det nu hedder alt sammen.

    Det skader ikke at overveje det.

    Bruger du hele dagen nogle bestemte bevægelser. Det er bare tænkt ud fra mit eget problem. Min hovedpine kom ikke fra hovedet, men fra et helt andet problem. Og det gav mig en forfærdelig hovedpine.
  • Hej.

    Jeg bliver tjekket for diverse ting hver måned. Får taget ca 10 blodprøver om måneden, hvor de tjekker alt fra stofskifte til vitaminer. Jeg lider af B-12 mangel ,B - og D vitamin mangel. Ustabilt stofskifte og meget andet. :-)
    Men jeg er i behandling omkring alt dette, men min læge kan se at det ikke bliver optaget i kroppen (ikke ret meget ihvertfald). Men det skulle ikke give hovedpine, da vi har taget prøver i perioder hvor jeg ikke var med hovedpine og da viste de sig at være det samme.
    Det eneste at de kan sige med sikkerhed er, at mit immunsystem er helt væk. Har været hos øjenlæge (det ser helt perfekt ud) og ørelæge, da jeg har susen i ørene, siden jeg startede med at have hovedpine. Det så også fint ud. Jeg har været til udredning på OUH for struma, da mine stofskiftetal svingede meget, og der er tilfælde af struma i min familie. Men her var der heller nogen hjælp at hente. Så som min læge siger : Der er et eller andet i vejen, det viser både skanninger og prøver. Men lige at finde årsagen har indtil nu taget 2½ år. Det er lidt tungt.
  • Ja, det forstår jeg. Jeg håber du "ramler" ind i en, der måske har prøvet noget lignende og ved noget om, hvad der eventuelt kunne hjælpe.
    Jeg ved det ikke er sjovt, men en ting kan du være glad for, lægen tager dig alvorligt. Det sker ikke altid.
  • Ja, jeg er rigtig tilfreds med min nye læge. Glemte at nævne at jeg skiftede for ca 1 år siden, da hun (den gamle) stadig bagateliserede det trods indlæggelser og masser af prøver. Så hun blev skiftet og har siden fået en vildt seriøst læge, som ikke bare lige giver op. Det er altså rart, når man står med håret helt nede.
    Jeg var også til psykolog i en periode, da det var meget tæt på, at jeg gik helt ned med flaget.
    Så jeg håber også at der snart sker et eller andet.
  • Hej

    Dit indlæg er godt nok gammelt, men håber at du stadig er aktiv bruger af Netdoktor og vil komme med en tilbagemelding på din hovedpine.

    Jeg har lige været igennem et forløb der minder meget om dit. Jeg blev syg d. 18 november med en meget voldsom hovedpine, synsforstyrrelser, kvalme, opkast, susen/ringen for ørene og ondt i nakken og mellem skulderbladende og ud i armende. I de to md hvro det var værst, der kunne jeg holde mit liv ud hvis jeg lå helt vandret. Hvis mit hoved bare kom en smule op fra vandret, så var det som om at lynet slog ned i mit hoved, en meget voldsom smerte. Jeg blev indlagt d 20. november med mistanke om blodprop, meningitis m.m.
    Jeg fik lavet to lumbalpunktur, som viste forhøjet infektionstal. Prøverne blev analyseret for alverdens alvorlige sygdomme, men alle negative. Jeg fik også lavet en "blood-patch" den havde for mig også kun en kortvarrig virkning. Jeg blev sendt hjem efter en uges indlæggelse med beskeden. Vi tror at det er viral meningitis og det går nok over efter 14 dage. Det er nu 3 md siden og jeg har stadig mange gener. Jeg er pt sygemeldt, og det går nogen lunde med at ligge på sofaen, jeg har stadig permanent tinnitus og ondt i nakken, men hvis jeg laver bare lidt mere end at ligge ned, så får jeg voldsom hovedpine, svimmelhed og synsforstyrrelser.

    Jeg er virkelig nysgerrig for at høre om du har fundet en løsning. Jeg vil da godt sparres for tre år i helvede.
  • Jeg så desværre ikke Feld2412's indlæg den gang, for så var jeg allerede der kommet med det råd, jeg kommer med her.

    Jeg led af nærmest invaliderende migræne – 10-12 anfald hver måned, der varede to-tre dage, så det var godt ikke tit, jeg havde det godt.

    Desværre var jeg fyldt 40 år, så min daværende læge gad kun sige ”overgangsalder” og give mig en recept, og jeg blev bare mere og mere dårlig.

    Heldigvis fik jeg kontakt med en meget dygtig akupunktør, der hjalp mig. Og nej – selvfølgelig er heller ikke det en ”hovsa-kur”, hvor man bliver rask fra den ene dag til den anden; også den behandling tager tid.

    Gradvist blev mine anfald færre og færre for til sidst helt at forsvinde – og det er nu snart en del år siden, jeg har haft migræne – og det er faktisk kun meget sjældent jeg i det hele taget får hovedpine.

    Jeg kan derfor kun anbefale akupunktur, men – det skal være en, der virkelig er grundigt uddannet i faget, hvilket man naturligvis bør sikre sig i forvejen – enten studere en hjemmeside eller kontakte og forhøre sig.

    Lægeverdenen har fået øjnene op for akupunkturens gode egenskaber – men beklageligvis tror mange læger, at et week-end kursus eller to er nok, hvilket er det glade vanvid.

    En RIGTIG akupunktør har en meget lang uddannelse bag sig – endda længere end et lægestudie. Det er old-gammel kinesisk lægevidenskab og forskellen er, at man i den østerlandske lægekultur ser på kroppen som et hele – og ikke som den vestlige lægevidenskab kun ser hver enkelt kropsdel som et speciale, der intet har med resten at gøre.

    I mit tilfælde handlede det om, at jeg havde fået fjernet min galdeblære en hel del år tidligere, men ingen læge fik tanken, at det kunne hænge sammen med de migræneanfald – og det gjorde jeg da heller ikke selv.

    Så – dine (og Feld2412's) voldsomme hovedpineanfald kan med overvejende sandsynlighed sagtens skyldes en ubalance et helt andet sted i kroppen – oftest i tarmsystemet – og det er givet denne ubalance, der skal behandles for at kurere hovedpinen.

    Da jeg ofte plæderer for akupunktur, ville det være dejligt om nogen ville komme med tilbagemeldinger om deres erfaringer på dette område.

    Ps. Min overgangsalder begyndte først over 15 år senere, så det var 100% ikke det, der var mit problem som 40-årig.
  • Hej
    Har du prøvet akupunktur, zoneterapi eller botoxbehandlinger? Det er meget forskelligt, hvad der kan hjælpe ved hovedpine. Botox virker vidst kun, hvis der er tale om spændingshovedpine.
    Er alt håb ude kan du prøve Body SDS. Kontakt eventuelt www.bodyrestart.dk

    God bedring - jeg håber, at du kan bruge mine forslag til noget.
  • Hej. Jeg lider stadig, men ud over hovedpinen, har jeg nu også blevet ramt af noget som hedder Trigenimus-neuralgi. Det er smerter i nervebanerne i de store ansigtsnerver. Så det er blevet lidt mere øv.
    Jeg har bl.a prøvet flg. :
    Akupunktur
    Zoneterapi
    Kranio-Sakral terapi
    Healing
    Botox har jeg foreslået, men OUH har ingen positive
    erfaringer med det i min situation
    Jeg får nu også medicinsk ilt 15l/min i 3-5 min ved anfald.
    Arbejder i fleksjob i den lokale SuperBrugsen. 12 t pr uge

    God bedring
  • Tak for de gode råd. Det går pt. bedre. Jeg er startet op i noget praktik to timer tre dage om ugen, og det kan jeg lige overskue (er ikke så meget når jeg kommer hjem). Jeg får stadig hovedpine, men ikke hver dag, har stadig tinnitus (nogle dage virkelig slemt). Min største udfordring er, at mit hoved ikke kan overskue flere påvirkninger (larm, mange mennesker etc.) Ikke en skide god combi med at jeg er pædagog! Jeg går lige nu hos en "Manuel Terapeut-Eksamineret Massør, Idrætsskadeterapeut, Rygterapeut & Akupunktør" Hun mener at det hele kommer af muskelspændinger, så det går jeg efter lige nu. Men jeg tror ikke helt at det er hele forklaringen, men er jo nødt til at starte et sted!

    God bedring
  • Hej, jeg har selv kæmpet med en frygtelig spændingshovedpine, der betød at jeg intet kunne foretage mig. Den kom typisk efter en travl dag på job, og ingen piller kunne afhjælpe det. Efter at have prøvet en massør, og zoneterapi, endte jeg hos en akupunktør hos Din Akupunktur og det var fantastisk hvad det gjorde for mig. Efter tre behandlinger hvor jeg blev "rettet op" fik akupunktur og øreakupunktur, har jeg stort set aldrig hovedpine mere. Jeg kan kun sige at, jeg forstår det ikke, men jeg må acceptere at det virkede for mig!

Log in eller Registrér for at kommentere.