Hader psykologer - alternativ?

L26rke

Hej,

Jeg har haft bulimi i ca. 10 år (er 22), og har været i behandling (individuel terapi, gruppeterapi, drømmetydning (!) og jeg ved snart ikke hvad) i lange perioder. Problemet er der alligevel stadig, og jeg har simpelt hen fået nok af det! Men jeg fik også nok for et år siden og for to år siden og for fem år siden, og det er åbenbart ikke nok at få nok..
Desværre er jeg blevet meget negativt indstillet over for psykologer. Uanset hvad de siger, har jeg hørt det før, og det praller af på mig. Jeg tror ikke på hypnose og den slags, så det kan nok heller ikke hjælpe mig. Gruppeterapi er det bedste, der har været indtil videre, men hvis de andre i gruppen vidste hvordan man bliver rask, var de sjovt nok ikke der. Det er rart at snakke med nogen, der forstår, hvordan jeg har det, men de kan ikke hjælpe mig.
Hvis jeg skulle forestille mig at snakke med en psykolog igen, skulle det være en kold og kynisk person, der turde fortælle mig, at jeg er en kælling, når jeg lader det her gå ud over andre, og at en del af arbejdet ligger i at jeg skal tage mig sammen. Jeg kan ikke bruge alt det der blødsødne "Du skal mærke efter hvordan du selv har det" og "det er jo ikke din skyld; det er sygdommen der tager over". Det går bare ud på at gøre mig til det ansvarsløse offer. Jeg er færdig med at være offer. Hvad skal jeg gøre?

Rejen47

Måske skulle du opsøge en tandlæge, der kan vise dig billeder af tænderne hos mennesker, der har haft bullimi i mange år. For føj, hvor er de ulækre, og det er måske ikke lige sagen at skulle have gebis som 25-årig.

Du kunne måske også have gavn af en adfærdsterapeut, for sådan en vil typisk stille dig spørgsmål som: hvad får du ud af at have bullimi? Hvad er din gevinst? for der er jo noget, der holder dig i sygdommen, og som er stærkere end dit ønske om at blive rask! For du er jo ikke et offer. Du er et voksent menneske, der selv har ansvar for dit liv og de valg, du træffer. Det er også den vinkel, de fleste adfærdsterapeuter vil have. De er som udgangspunkt ligeglade med din fortid m.v. For det er jo nu, du lever.

Håber, du har mod på endnu en omgang, for det er ikke jordens smarteste adfærd at brække sig og dermed ætse såvel de indre organer som tænderne, for ingen af delene kan heles igen.

Kameliadamen1

Hej L26rke


Det er et stærkt udganspunkt, vil jeg mene, at du siger, at du ikke længere vil være offer.

Psykologer er forskellige, og der findes mange forskellige former for terapi.

Den terapiform, som for tiden anses for mest effektiv, er kognitiv adfærdsterapi. Inden for kognitiv adfærdsterapi lægger man vægt på intellektet som den overordnede instans, og man prøver at få dit intellekt til at tage magten over din sygdom.

Men der må jo være noget, som fastholder dig i sygdommen – på trods af, at du selv kan indse, at det er ufornuftigt. Derfor mener jeg ikke, at man uden videre kan regne med intellektet.

Jeg er mere tilhænger af kropsorienteret psykoterapi, hvor psykologen arbejder på at forstå, hvad det er, organismen skal bruge den bulimi til. Hvis man kender årsagen, kan man bedre helbrede.

Men du skriver, at du foretrækker noget mere koldt og kynisk. Måske er det en ide at prøve gestaltterapi? Den terapiform omtales ikke så tit mere. Jeg har prøvet den engang for mange år siden, og den var alt for brutal for mig.

Hvis du har mod på at få en ny psykolog, vil jeg foreslå dig at spørge indgående til, hvilken terapiform psykologen anvender. Det er vigtigere end psykologens personlighed, vil jeg mene. Dog skal man jo ikke vælge et dumt svin. Man skal tage hensyn til det fænomen, at der kan være en dårlig ”kemi” mellem psykolog og klient.

Lidt om kognitiv adfærdsterapi:

http://www.psykoweb.dk/selvtillid/1c.htm

Lidt om kropsorienteret psykoterapi:

http://teiatonning.dk/?page_id=97

Lidt om gestaltterapi:

http://www.thorvegge.dk/gestaltterapi.htm

Mange hilsner

Kameliadamen

L26rke

Hej Rejen47 og Kameliadamen,

tusind tak for jeres svar! Det lyder som I har forstået, hvad jeg er ude efter Jeg vil gå i gang med at kigge på de terapimetoder, Kameliadamen har sendt links om. Fedt at få noget konkret at gå efter! Jeg har set billeder af ætsede tænder osv, det er bare som om det ikke trænger ind. Lidt ligesom folk, der har set billeder af sorte lunger og alligevel ryger videre...
Det kan da være, at jeg skal se nærmere på noget af det der adfærdsterapi og så ellers prøve at komme udenom min fastlåste modvilje mod terapeuter..
Tak for hjælpen i hvert fald!

Kh

L26rke