Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Stikken/spændinger i hjerte og lunger

Redigeret 28 juni, 2013, 07:54 i Hjerteproblemer
Jeg har inden for de sidste 2 år oplevet ubehagelige spændinger og stikken omkring hjerte og lunger. Det gør ikke direkte ondt, men det er ret ubehageligt, og det giver mig anledninger til bekymringer.
Jeg har snakket med min læge flere gange om det, og hun har sagt, at det ikke er normalt at få blodpropper i min alder (jeg er 23 år). Men hvad er "ikke normalt i min alder"? Det er heller ikke normalt at have lystebrok i min alder. Men ikke desto mindre blev jeg opereret for det som 16 årig, og havde symptomer allerede som 14 årig. Er "ikke normalt for min alder" en garanti for udelukkelse, eller bare, at det forekommer sjældent? For hvis det er det sidste, fjerner det jo ikke mine bekymringer.
Jeg oplever symptomerne på forskellige tidspunkter af dagen, og de kan ofte fremkomme ud af den blå luft. Men de fremkommer oftest om aftenen, når jeg er gået i seng. De fremkommer stort set hver dag, og det er taget til siden det begyndte første gang.

Så hvad ville det mest fornuftige at gøre? At jeg går til lægen igen, og får en snak om problemet?
Eller er de spændinger og stikken, jeg oplever, resultat af hypokondrisk, fremkaldt ubehag? Og kan det relatere til bekymringer og nervøsitet (hvilket jeg har meget af), og øvrige psykiske problemer? Og i så fald, er det så normalt, at stikken og spændingerne også kommer, når jeg ikke lige har en aktuel bekymring eller nervøsitet?
For uanset om det er forstadier til blodpropper eller ej, ville det være meget rat, at få det lindret.

Kommentarer

  • En blodprop er det med garanti ikke. Jeg har aldrig hørt det beskrevet på den måde.
    Dårligt hjerte, som det meste af min familie har, det er også helt andre symptomer, der er blevet talt om.
    Kunne det tænkes at være muskelspændinger. ?? Det lyder det mere som.

    Du spørger om, ikke normalt, er en garanti for udelukkelse. Nej, det kan man ikke sige. Alle mennesker, også unge, kan blive ramt af en blodprop. Men, som sagt, der er overhovedet ikke tegn på en blodprop.

    Du kunne jo spørge din læge om du kunne få henvisning til en fysioterapeut. En sådan kan hurtigt fortælle dig om du spænder for meget i musklerne. De kan give den smerte, du fortæller om.

    Min svigermor f.eks. troede hun havde fået et hjerteanfald. Det var det ikke, det var smerter i hendes brystmuskler.
  • Jo, det lyder som en fornuftig ide. Det ville jeg gøre.
    Mange tak for hjælpen.
Log in eller Registrér for at kommentere.