Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Symptomer på "virus på balancenerven" - erfaringer???

Redigeret 2 marts, 2015, 12:42 i Sjældne sygdomme
Hej
Jeg blev den 4. april om aftenen, pludselig svimmel, da jeg sidder og ser TV. Jeg går i seng og står op næste dag, stadig svimmel og utilpas, og må derfor tage hjem fra skole før tid. Siden da har jeg været fraværende fra min uddannelse på grund af utilpashed. Jeg opsøgte egen læge, og efter en uge hvor jeg kun fik det værre, svimmel, utilpas, kvalme og ingen appetit, bliver jeg indlagt på sygehuset, hvor jeg får taget et hav af blodprøver samt en ct + mr scanning - alt så normalt ud. Det eneste der var at bemærke var at mit blodtryk var forhøjet og jeg havde lidt feber. Jeg blev udskrevet, uden noget egentligt bud på hvad der var i vejen. Jeg har efterfølgende været ved øre-næse-hals læge som heller ikke fandt noget unormalt, men hans bud var "virus" på balancen. Det er flere uger siden at svimmelheden forsvandt, men jeg er nu 2 1/2 måned senere stadig plaget af kvalme (hovedsageligt om morgenen) og især en fuldstændig overdreven træthed. Jeg kan sove til middag, stå op og have behov for at sove igen 1 time senere, og sådan er det igennem hele dagen. Jeg føler at bare det at gå en tur med hunden er uoverskueligt, fordi jeg ingen energi har. Jeg har en følelse af bare at blive svagere for hver dag der går, og dette gør mig efterhånden nervøs for om der kan være noget andet i vejen med mig, som evt er blevet overset, da lægen kom frem til at det er "virus" på balancen.

Er der nogle af jer der har oplevet noget lignende?
Mvh September 84

Kommentarer

  • http://www.netdoktor.dk/tema/oere/virus ... nerven.htm

    Ja, jeg har hørt om det. Et tilfælde i familien. Det varede flere måneder før det var helt væk. Diagnosen var den samme, som din.
  • Okay, jamen det er også det jeg har hørt, at det kan trække ud i flere måneder. Men det kunne bare være rart at få en beskrivelse fra en der har været igennem det samme. Det er frustrerende at jeg ikke føler at der er den vilde fremgang, men at jeg tværtimod bare bliver mere og mere træt. Vedkommende i din familie, var han/hun også fri for svimmelhed efter nogle uger, men stadig overdrevet træt og ramt af kvalme i lang tid efter?
  • Svimmelheden varede ved meget længe. Men ellers kender jeg ikke rigtig til forløbet. Jeg ved kun han var hårdt angrebet.
  • Jeg fik diagnosen i 1989 og lider stadig af det i dag.

    I lange perioder har svimmelheden været væk, men er nu kommet igen.
    I denne omgang har jeg været plaget af det ca ½ år indtil nu, så jeg tror det er meget forskelligt hvordan og hvor længe det varer.

    Håber for dig at det forsvinder hurtigt og ikke kommer igen.
  • Er du blevet undersøgt for væske i mellemøret. Jeg havde gået og været svimmel i flere måneder, hvor jeg en dag hos læge fik årsagen at vide. Da først det blev behandlet var det hurtigt væk.
Log in eller Registrér for at kommentere.