Indstillinger
Eftervirkninger af en depression ??
Hejsa.
Eftervirkninger af en depression??
Jeg har haft en depression for 2-3 år siden pga. nogle problemer dengang. Er måske aldrig kommet 100 % over det. Nu er der så andre ting der voldsomt tynger min dagligdag:
Har fået ondt i ryggen – svingende hvor slemt det har været – i perioder særligt slemt. Især hvis jeg stod oprejst stille eller sidder for meget ned.
Desuden har jeg problemer med seneskedebetændelse i begge ben.
Meget ofte muskelsmerter i det meste af kroppen – synes selv jeg er i ok form – men føler mig fuldstændigt svækket når jeg fx skal løfte noget.
Mistanke om at de negative tanker har sat sig i ryggen – først lænden og sidenhen nakkesmerter som har medført at jeg næsten konstant har hovedpine.
Underligt hovedpine – føler at jeg har nedsat hjerneaktivitet – KONSTANT… at jeg altid ”tåger rundt” og ikke kan være nærværende i samtalerne. – dette er sammen med periodiske svimmelheder.
Gør at jeg er begrænset væsentligt i mit daglige arbejde – fordi jeg ikke har energi og overskud til at komme med nye input.
Har betydet at jeg konstant er træt – selvom jeg sover fornuftigt (8-9 timer om natten)
I dag er jeg ikke træt at livet på nogen måder – føler mig bare hæmmet af den som om den ikke helt vil give slip – sammen med ryggen hæmmer det mig voldsomt i mit daglige virke – er altid ’efter’ -- den langsommeste osv.
Problemet er at jeg ’vænner’ mig til det – og er ekstremt dårlig til at sige fra. Jeg siger ikke noget og lader det bare være som det er. Registrerer det knap nok mere selvom det hæmmer mig konstant – kan ikke tage mig sammen til at gennemføre genoptræning fordi den endelige vilje ikke er der.
Har det som om jeg vågner hver eneste morgen ”på ny” kan umiddelbart ikke huske alle de gode ting jeg skal og virker tom og har det som om der er en klap der går ned når jeg snakker med andre. Har svært ved til tider at kommunikere – og kan mumle og næsten stamme over ordene… til tider føler jeg angst mod at gå mod det ukendte fordi jeg ikke er stærk nok i troen til at stå imod et nederlag.
Har betydet at min hverdag er meget sikker fordi jeg ikke kan overskue udfordringer – hvis der bliver sagt noget til mig kan jeg sjældent svare igen fordi ”klappen går ned” – og omvendt kan jeg kun sidde og grine hvis der bliver sagt noget sjovt – men ikke rigtigt bygge videre på det.
Er der nogen der har oplevet noget lignede?
Mange hilsner Anders
Eftervirkninger af en depression??
Jeg har haft en depression for 2-3 år siden pga. nogle problemer dengang. Er måske aldrig kommet 100 % over det. Nu er der så andre ting der voldsomt tynger min dagligdag:
Har fået ondt i ryggen – svingende hvor slemt det har været – i perioder særligt slemt. Især hvis jeg stod oprejst stille eller sidder for meget ned.
Desuden har jeg problemer med seneskedebetændelse i begge ben.
Meget ofte muskelsmerter i det meste af kroppen – synes selv jeg er i ok form – men føler mig fuldstændigt svækket når jeg fx skal løfte noget.
Mistanke om at de negative tanker har sat sig i ryggen – først lænden og sidenhen nakkesmerter som har medført at jeg næsten konstant har hovedpine.
Underligt hovedpine – føler at jeg har nedsat hjerneaktivitet – KONSTANT… at jeg altid ”tåger rundt” og ikke kan være nærværende i samtalerne. – dette er sammen med periodiske svimmelheder.
Gør at jeg er begrænset væsentligt i mit daglige arbejde – fordi jeg ikke har energi og overskud til at komme med nye input.
Har betydet at jeg konstant er træt – selvom jeg sover fornuftigt (8-9 timer om natten)
I dag er jeg ikke træt at livet på nogen måder – føler mig bare hæmmet af den som om den ikke helt vil give slip – sammen med ryggen hæmmer det mig voldsomt i mit daglige virke – er altid ’efter’ -- den langsommeste osv.
Problemet er at jeg ’vænner’ mig til det – og er ekstremt dårlig til at sige fra. Jeg siger ikke noget og lader det bare være som det er. Registrerer det knap nok mere selvom det hæmmer mig konstant – kan ikke tage mig sammen til at gennemføre genoptræning fordi den endelige vilje ikke er der.
Har det som om jeg vågner hver eneste morgen ”på ny” kan umiddelbart ikke huske alle de gode ting jeg skal og virker tom og har det som om der er en klap der går ned når jeg snakker med andre. Har svært ved til tider at kommunikere – og kan mumle og næsten stamme over ordene… til tider føler jeg angst mod at gå mod det ukendte fordi jeg ikke er stærk nok i troen til at stå imod et nederlag.
Har betydet at min hverdag er meget sikker fordi jeg ikke kan overskue udfordringer – hvis der bliver sagt noget til mig kan jeg sjældent svare igen fordi ”klappen går ned” – og omvendt kan jeg kun sidde og grine hvis der bliver sagt noget sjovt – men ikke rigtigt bygge videre på det.
Er der nogen der har oplevet noget lignede?
Mange hilsner Anders
Kommentarer
Ja, jeg har oplevet noget, der minder om din situation.
Du beskriver en række symptomer, både fysiske og psykiske, og din opfattelse er tilsyneladende, at de fysiske symptomer har psykiske årsager.
Selvfølgelig er der en tæt sammenhæng mellem psyken og det kropslige. Men hvorfor er det lige, at det skulle være det psykiske, der er årsag til det fysiske? Det kunne lige så godt være omvendt! Hvis jeg var dig, ville jeg i hvert fald sørge for at blive undersøgt for ernæringsmæssige mangler. Din beskrivelse af din tilstand passer ret godt på D-vitaminmangel, og D-vitamin-mangel kan sagtens være (medvirkende) årsag til depression.
Her er en liste over de symptomer, man kan have ved D-vitaminmangel:
• Følelse af ”svaghed” – muskeltræthed.
• Smerter og nedsat kraft i musklerne – spec. lår, læg, skuldre og nakke.
• Almen træthed.
• Smerter i knoglerne.
• Prikkende, stikkende, sovende,, snurrende eller brændende fornemmelser i fødder og hænder.
• Krampetendens i arme og ben.
• Uoverkommelighedsfølelse
• Depression
• Ledsmerter.
• Bredsporet og vraltende gang
• Besvær med at rejse sig fra siddende til stående stilling samt at gå på trapper.
Listen er kopieret fra to praktiserende lægers hjemmeside:
http://www.cure4you.dk/749/D-vitamin.pdf
Når nu din læge skal tage blodprøver, så kan han lige så godt tjekke dig for andre mangler også, samt lavt stofskifte, som også kan være årsag til depression.
Du vil måske mene, at jeg vender det hele på hovedet. Men hvis man lige tænker lidt over det, så er det faktisk logisk, at ernæringsmæssige mangler kan føre til depression eller til en ”tåget tilstand i hovedet”. Kroppen skal jo bruge diverse mineraler og vitaminer til at danne de signalstoffer, der har så stor betydning for det psykiske velvære. Og hvis der mangler vigtige mineraler eller vitaminer, er det klart at man får ubehagelige symptomer – både fysiske og psykiske.
Du skal vide, at stærke kræfter inden for lægeverdenen forsøger at få folk til at tro, at de fleste sygdomme skyldes ”noget psykisk”. Og mange bliver ofre for den opfattelse.
I mit tilfælde var det en kraftig jernmangel, som i flere år blev overset af den praktiserende læge. Jeg gik i mere end et år hos en psykiater på grund af depressionsproblemer. Det viste sig, at årsagen til mit dårlige helbred (depression, træthed, uroligt hjerte) var jernmangel.
Du skriver, at du har svært ved at sige fra. Det er da nok muligt, at du kunne have gavn af psykologhjælp, som man jo i dag kan få tilskud til, når man er henvist fra lægen. Men sørg for at få det fysiske i orden først. Det er uendeligt meget lettere at helbrede en D-vitaminmangel end at løse psykiske problemer ved samtale.
Da jeg i sin tid havde opgivet den psykiater, der alligevel ikke kunne hjælpe mig af med min depression, brugte jeg i tusindvis af kroner på psykologhjælp, som jeg heller ikke fik det bedre af. Først da jernmanglen blev opdaget, begyndte det at gå fremad. Et glas jernpiller kostede dengang ca. 55 kr. Psykologen skulle have 800 kr. i timen, som jeg betalte af egen lomme.
En psykolog kan være nok så dygtig. Men en jernmangel eller en D-vitaminmangel kan en psykolog altså ikke helbrede!
Mange hilsner og god bedring
Kameliadamen