Er der noget galt med mig?
Hej.
Jeg er en pige på kun seksten år og de sidste ca. 2 år har været meget underlige og ikke særlig sjove for mig. Jeg burde sikkert være startet til en psykolog for længe siden, men jeg har ikke rigtigt følt, at jeg har haft behov for det, men måske har jeg.
Det skal lige siges, at jeg bor hos min far og ikke kan holde min mor ud.
For omkring 2 år siden begyndte jeg i episoder at blive rigtig ked af det, og det førte til, at jeg begyndte at skære i mig selv. Det var ikke så "slemt" den gang, kun i armen. Og som sagt, var det kun i små episoder.
Men så for omkring et år siden nu, blev det endnu værre. Jeg var dybt ulykkelig i nogle uger, jeg skar mere, dybere, og også flere steder. Min selvtillid var fuldkommen væk. Men så lige pludselig gik det væk? Jeg blev rigtig glad, overdrevet glad hele tiden. Jeg snakkede hele tiden, min selvtillid var i top osv. Men samtidig med det, så var jeg også vildt irritabel, og hvis folk sagde noget der irriterede mig, så begyndte jeg at råbe og skrige. Og så blev jeg rigtig ked af det igen, begyndte at skære igen. Og så lige pludselig ville det gå væk, og jeg ville være på toppen igen osv. Sådan har det nu været i et års tid.
-Jeg ved ikke rigtig, om det et problem eller ej, måske er det bare fordi jeg har lidt voldsomme humørsvingninger? Men alligevel, det skræmmer mig. Når jeg er ked af det, tænker jeg tit på at dø, hvordan jeg kan gøre det osv. Jeg slår mig selv, skær, sulter og det lyder sikkert rigtig slemt. Men når jeg så har det vildt godt, så er det jo ikke slemt. Ja, jeg er meget forvirret og jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre. Hvad er der galt med mig?
Håber virkelig at i har et råd.
Jeg er en pige på kun seksten år og de sidste ca. 2 år har været meget underlige og ikke særlig sjove for mig. Jeg burde sikkert være startet til en psykolog for længe siden, men jeg har ikke rigtigt følt, at jeg har haft behov for det, men måske har jeg.
Det skal lige siges, at jeg bor hos min far og ikke kan holde min mor ud.
For omkring 2 år siden begyndte jeg i episoder at blive rigtig ked af det, og det førte til, at jeg begyndte at skære i mig selv. Det var ikke så "slemt" den gang, kun i armen. Og som sagt, var det kun i små episoder.
Men så for omkring et år siden nu, blev det endnu værre. Jeg var dybt ulykkelig i nogle uger, jeg skar mere, dybere, og også flere steder. Min selvtillid var fuldkommen væk. Men så lige pludselig gik det væk? Jeg blev rigtig glad, overdrevet glad hele tiden. Jeg snakkede hele tiden, min selvtillid var i top osv. Men samtidig med det, så var jeg også vildt irritabel, og hvis folk sagde noget der irriterede mig, så begyndte jeg at råbe og skrige. Og så blev jeg rigtig ked af det igen, begyndte at skære igen. Og så lige pludselig ville det gå væk, og jeg ville være på toppen igen osv. Sådan har det nu været i et års tid.
-Jeg ved ikke rigtig, om det et problem eller ej, måske er det bare fordi jeg har lidt voldsomme humørsvingninger? Men alligevel, det skræmmer mig. Når jeg er ked af det, tænker jeg tit på at dø, hvordan jeg kan gøre det osv. Jeg slår mig selv, skær, sulter og det lyder sikkert rigtig slemt. Men når jeg så har det vildt godt, så er det jo ikke slemt. Ja, jeg er meget forvirret og jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre. Hvad er der galt med mig?
Håber virkelig at i har et råd.
Kommentarer
her nede på højre side --står nogle telefon numre ---prøv at ringe ---til det der passer bedst