Indstillinger
to forskellige verdner
Hej...
Kender du det, når man bare har behov for at få det hele ud, uden der nødvendigvis er en der hører på det, eller siger : "det skal nok gå, det er fuldt forståeligt."; og hvor man bare tænker- har du overhoved hørt mig!
Jeg er i en (undskyld sprogbruget) Fucking situation, hvor jeg føler mig som en mus.... No one is hearing me!
Kort info om hvordan jeg er kommet hertil:
For 6 mdr siden fandt jeg ud af min mand ikke var den mand jeg troede... Han havde i knap 4 år skjult sin psykiske sygdom, men en aften klappede fælden, og jeg tvang al sandhed ud af ham, hvilket resulterede i at jeg pakkede min kuffert og jeg og vores dreng flyttede ud.
Samme dag flyttede en ny pige ind - han kom vist hurtigt over bruddet!
Nu bor vi hver for sig, forskellige byer, og har sag i Statsforvaltning, Øster landsret - name it - mht bestemmelser om vores barn.
Min kæmpe frustration er, at jeg ved, hvor gal han er på den! Han er klinisk depressiv, har skizofreni hvor han hører stemmer og har, af hvad jeg kan se 8 personligheder, der har deres helt eget liv. Dette gør, at han jo ændre mening fra dag til dag, ikke husker aftaler eller begivenhedsforløb og værst af alt NÆGTER, at han er syg!
Jeg har gjort opmærksom på min X's psykiske problemer til statsforvaltningen, men i og med at han nægter alt, så er det en påstand mod påstand, som de ikke tjekker nærmere efter!!!! (mere arbejde til dem)
De skal træffe en beslutning om hvor vores 2½ år barn skal være og de mener ikke, at det er nødvendigt at tjekke, om den ene forældre har seriøse psykiske problemer!? - WTF
Jeg har noteret alt- lyd optagelser ligeså- ingenting! der er ingen der hører mig i det her - Jeg vil aldrig nægte min X at se vores fælles barn - han skal bare ikke have del i ansvaret, da udfaldet afhænger af hvem der er tilstede den dag!
Han har aldrig passet vores dreng, aldrig givet mad, taget nattevagt, taget over når jeg blev syg..... Nu kræver han 7/7 fordi vores dreng er 50%hans egendel.
Når vores dreng for at vide, at han skal hjem til sin far, græder han, gemmer sig, vil ikke have tøj /sko på og siger : mor, jeg vil ikke hjem til far....
What to do?
Er der nogen, der står i det samme shit? - eller har gjort, som ved, hvad jeg kan gøre, for at dem med magten (sagsbehandlere, sagkyndige rådgivere, mm) ikke blot hører kort på mig, men rent faktisk tjekker op på det, så det kan komme med i beslutningstagen, om hvor min dreng skal sove........
Xxx nemina
aka en fustreret mor, der ikke bliver hørt
Kender du det, når man bare har behov for at få det hele ud, uden der nødvendigvis er en der hører på det, eller siger : "det skal nok gå, det er fuldt forståeligt."; og hvor man bare tænker- har du overhoved hørt mig!
Jeg er i en (undskyld sprogbruget) Fucking situation, hvor jeg føler mig som en mus.... No one is hearing me!
Kort info om hvordan jeg er kommet hertil:
For 6 mdr siden fandt jeg ud af min mand ikke var den mand jeg troede... Han havde i knap 4 år skjult sin psykiske sygdom, men en aften klappede fælden, og jeg tvang al sandhed ud af ham, hvilket resulterede i at jeg pakkede min kuffert og jeg og vores dreng flyttede ud.
Samme dag flyttede en ny pige ind - han kom vist hurtigt over bruddet!
Nu bor vi hver for sig, forskellige byer, og har sag i Statsforvaltning, Øster landsret - name it - mht bestemmelser om vores barn.
Min kæmpe frustration er, at jeg ved, hvor gal han er på den! Han er klinisk depressiv, har skizofreni hvor han hører stemmer og har, af hvad jeg kan se 8 personligheder, der har deres helt eget liv. Dette gør, at han jo ændre mening fra dag til dag, ikke husker aftaler eller begivenhedsforløb og værst af alt NÆGTER, at han er syg!
Jeg har gjort opmærksom på min X's psykiske problemer til statsforvaltningen, men i og med at han nægter alt, så er det en påstand mod påstand, som de ikke tjekker nærmere efter!!!! (mere arbejde til dem)
De skal træffe en beslutning om hvor vores 2½ år barn skal være og de mener ikke, at det er nødvendigt at tjekke, om den ene forældre har seriøse psykiske problemer!? - WTF
Jeg har noteret alt- lyd optagelser ligeså- ingenting! der er ingen der hører mig i det her - Jeg vil aldrig nægte min X at se vores fælles barn - han skal bare ikke have del i ansvaret, da udfaldet afhænger af hvem der er tilstede den dag!
Han har aldrig passet vores dreng, aldrig givet mad, taget nattevagt, taget over når jeg blev syg..... Nu kræver han 7/7 fordi vores dreng er 50%hans egendel.
Når vores dreng for at vide, at han skal hjem til sin far, græder han, gemmer sig, vil ikke have tøj /sko på og siger : mor, jeg vil ikke hjem til far....
What to do?
Er der nogen, der står i det samme shit? - eller har gjort, som ved, hvad jeg kan gøre, for at dem med magten (sagsbehandlere, sagkyndige rådgivere, mm) ikke blot hører kort på mig, men rent faktisk tjekker op på det, så det kan komme med i beslutningstagen, om hvor min dreng skal sove........
Xxx nemina
aka en fustreret mor, der ikke bliver hørt
Kommentarer
Jeg har desværre ikke noget supergodt råd, der med ét slag kan løse i jeres vanskelige situation.
Men hvis jeg var dig, ville jeg holde op med at beskrive din mands psykiske tilstand, som om der var tale om en forbrydelse!
Sygdom er hver mands herre, og psykisk sygdom kan være meget alvorligt. Derfor synes jeg først og fremmest, at det er synd for din eksmand. Men det er selvfølgelig klart, at jeres lille søn skal beskyttes. Det vil være forfærdeligt, hvis han opholder sig hos sin far, og faderen ikke er i stand til at tage vare på ham.
Men som udenforstående kan jeg ikke lade være med at tænke, at det er klart, at myndighederne ikke lytter, hvis du over for dem omtaler din eksmand på denne måde. Enhver vil tænke, at du overdriver, eller i hvert fald fordrejer beskrivelsen af din mands tilstand. Man kan jo mærke, at du er vred.
Jeg respekterer til fulde, at du har taget den beslutning at flytte fra en syg mand. Psykisk sygdom kan være meget svært for pårørende at klare. Og hvis det var mig, ville jeg også gøre alt, hvad der stod i min magt for at beskytte barnet.
Men en sag kan ses fra to sider, og det er nok det, myndighederne prøver at gøre. Og her er det, at jeg i al stilfærdighed vil mene, at den måde, du beskriver din eksmand på, ikke tjener din sag.
Din eksmand er syg. Han har ikke begået en forbrydelse, som han har forsøgt at skjule for dig. Hvis du prøver at vælge dine ord med omhu over for myndighederne og tøjle din vrede, så tror jeg, at myndighederne i højere grad vil lytte.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg må indrømme jeg godt forstår du møder tvivl, for når man læser hvad du skriver kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvem der er syg. Jeg undskylder, men sådan opfattes det. Noget du virkelig bør have i tankerne.
Jeg har hjulpet ham hele vejen igennem hans ryg-problemer og hans kliniske depression, hvor jeg har taget kurser, så jeg forstår hvad der sker, og hvad jeg kan gøre for at hjælpe..... Så jeg har givet plads, tålmodighed, ventet.... arbejdet 3 job(+ fuldtidsstudie + lille barn), så der var extra penge til ham...som er gået til alkohol og hash, for at holde det hele i skak....
Lige nu er han "til stede", men han er ikke den samme, som jeg forlod.... Det viser sig at han intet husker, ingen ide har om hvad der er sket eller hvornår.... Det er en af grunden til at vi er i to vidt forskellige verdner...
Når jeg er til møder mm med fx kommunen eller Statsforvaltningen, udtrykker jeg mig ikke på denne her måde - det ville ikke gavne nogen parter - men er saglig og under nøje vejledning på alle punkter.
- Jeg vil på ingen måder hævner eller nage min X, der er far til vore barn - Han skal se sin dreng og min dreng ska have et værdigt forhold til sin far - men min X skal være real og magte det....
Jeg har stået og skulle til examen (6timer) en lørdag, som har været planlagt længe før.... 1 time inden jeg skal ud af døren, kommer han dvasket ned fra soveværelset og beder mig om at anbringe ungen et andet sted- for han kan ikke passe ham i dag, siger han og tøffer tilbage til sengen.... (han var i byen dagen før, for at byde weekenden velkommen..)
Jeg tænker fair nok, en smutter.... En uge senere, hvor jeg igen har en lørdags examen, gør han samme stunt! - Problemet er så bare at jeg ikke har en nanny i baghånden.
Det jeg gerne vil have her fra - er mer viden om tankemønstre, handlingsrækker, breakpoints , som personer som min X har/bruger - så jeg kan forstå ham, vide hvad der foregår, og ved hvad jeg kan "forvente" af ham...Især når ik selv har indsigt eller erkender det. Jeg kan ikke slippe af med ham, så jeg bliver nødt til at forstå ham og mest af alt, så skal jeg kunne forklare vore dreng(ik nu men i fremtiden), hvorfor hans far gør som han gør....