Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

HIV-risiko? Risiko for andre kønssygdomme?

Hej,

Jeg er utrolig nervøs lige nu, og har brug for at vide, i hvor høj grad jeg bør være nervøs.

Jeg havde i forgårs sex for første gang - og jeg brugte ikke kondom. Jeg havde sex med en chilensk fyr (er selv pige), men da det gjorde for ondt, måtte vi afbryde inden han kom oppe i mig. Jeg er dog klar over risikoen ved præsperm.

Jeg fik min menstruation idag, så gravid er jeg ikke - men nu er jeg så begyndt at blive helt vildt nervøs ved tanken om at være smittet med HIV eller andre kønssygdomme. Jeg er 17 og han er 19, og jeg er sikker på han har været sammen med andre før mig. Jeg er hjemme i Danmark om 4 uger og skynder mig ned til lægen så snart jeg ankommer for at blive testet for det hele, men indtil da, hvad kan jeg gøre? Og hvad bør jeg være opmærksom på?

Derudover læste jeg et sted, at man kunne få noget anti-aids inden for 48 timer, er det rigtigt?

Tro mig, jeg har ALDRIG ubeskyttet sex igen uden at begge partnere er tjekket, og jeg er så ked af, at jeg ikke sørgede for at bruge kondom. Men gjort er gjort, og nu må jeg blot reagere på konsekvenserne. Løftede pegefingre er berettiget, I skal blot vide, at jeg helt sikkert fortryder, at jeg ikke fik passet ordentlig på.

Hvor stor risiko har jeg for at være smittet?

Kommentarer

  • Din risiko for at være smittet er meget lille efter hvad der skrives om HIV. Selv om manden skulle have HIV er det slet ikke sikkert du bliver smittet. Du skal være meget, meget uheldig.

    Man kan naturligvis aldrig udelukke noget på forhånd, så bliv testet, så snart det kan lade sig gøre. Der skal gå et lille stykke tid. Før var det tre måneder, men jeg mener det er mindre nu.


    Den medicin du spørger om, jeg ved det ikke. Jeg har læst om en som fik noget medicin, da der var en alvorlig risiko for smitte, men hun blev efterfølgende meget alvorlig syg.
    Men det er længe siden og jeg tvivler på man uden videre kan få den slags. Så havde der sikkert været skrevet meget mere om det.
    Måske andre kender til dette. Jeg syntes bare, jeg ville skrive til dig, for du har det sikkert ikke så godt i øjeblikket.

    Husk på, du skal være mere end ualmindelig uheldig, hvis du skulle være blevet smittet med HIV.

    Jeg er selv en gang blevet smittet med noget, som heldigvis let kunne helbredes. Det viste sig ved noget udflåd. Det er det eneste jeg kender til du kan være opmærksom på.
Log in eller Registrér for at kommentere.