Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Spiserørsbrok - Hvornår kan operation komme på tale?

Hej alle sammen.
Jeg har i flere år, faktisk over 15-20 år haft maveproblemer.
Jeg har de sidste seneste år fået konstateret laktose intolerance, let kronisk inflammation i mavesækken og nu også spiserørsbrok.
Som det er nu har jeg i lidt over ½ år selv arbejdet på at nedbringe nogen fødevarer, som jeg mener, giver maven udspillet mave, luft i maven osv...

Jeg er kun 35 år, og har læst, at hvis en operation skal ske, skulle det være en god idé at gøre det i en ung alder. Jeg får medicin til mavesyrerefluks (til spiserørsbrok). Jeg forstår ikke, at en læge kan sige, at man ikke kan gøre noget ved det, men at man jo ved, at en operation kan gøre noget ved det.

Er der nogen af jer, der har erfaring selv med spiserørsbrok og eventuel en operation? Jeg vil gerne høre, om hvor meget der skulle til i jeres tilfælde, når en operation kunne komme på tale.

Jeg vil gerne slippe for larmen fra lukkemusklen ved spiserøret. Den generer mig. Den har været rigtig slem før, men da jeg nu har nogenlunde styr på at følge de råd, der er, så er det formindsket, men alligevel, i perioder kan det gå helt galt.

Håber nogen kan komme med nogen input. :-)

Kommentarer

  • Hejsa. Jeg er 23 år gammel og har fået konstateret spiserørsbrok (efter en kikkertundersøgelse). Jeg har taget Lansoprazol pensa 30mg i ca. 3 måneder uden held. Min læge mener derfor, at en operation er nødvendig hvis jeg vil slippe af med det. - Jeg kan også nøjes med at tage medicinen i perioder hvor det er slemt. Hvilket må siges at være noget af et dilemma, eftersom at jeg ikke har lyst til nogle af delene :).
  • Hej, det var et gammelt indlæg. :-) Jeg har siden da været på hospital, faktisk kun til samtaler. 3 gange samtaler, hvor jeg skulle afprøve medicin, dobbeltdosis plus anden præparat osv. tage HUSK, tage dit og dat. Har ikke fået tilbudt operation. Det er godt nok imponerende, at du så "let" kan få lov at blive opereret, hvis du ville det. Kender en, der er mindst 60 år gammel som har det langt værre end mig, hun røg på skadestuen, fordi hun fik maden galt i halsen, fordi hun ikke kan spise ret meget. I hendes tilfælde forstår jeg VIRKELIG ikke, at hun ikke er tilbudt operation.

    Er nået til den konklusion for mit vedkommende, at de kan ikke hjælpe mig videre, eller ikke vil bruge penge på at undersøge mig overhovedet - på ordentligt vis. Og jeg mener også at f.eks. omeprazol til mavesyreproblemer er så billigt, fordi hospitalerne beder folk tage dem. Jeg har valgt at afslutte på det hospital, da jeg ikke er helt tilfreds. Håber jeg får lov at komme til Herlev en anden gang, har hørt ret godt om dem. Synes ikke det kan være rigtigt, at jeg skal tage så meget medicin, som ikke engang giver 100 % effekt.

    Det er trist, at medicin skal være den afgørende behandling fremfor operation. Det forstår jeg virkelig ikke. Det er kun omkostninger, det går udover med al den medicin - det er min mening.
  • Hej

    Jeg døjer med det samme og er blevet tilbudt operation. Men jeg har det simpelthen skidt med at blive opereret hvorefter man ikke kan kaste op og bøvse og risikere at maden sætter sig fast. Prøv at forestille jer at man hele tiden skal tænke hvad og hvordan man spiser resten af livet, i frygt for at maden sætter sig fast. Og man drikker ikke lige en øl eller to sammen med et par venner, da luft kan give ondt i maven og tarmen. Så lige pt tror jeg jeg takker nej til den. Jeg tror det skal være allersidste udvej at vælge denne operation. Men det kan også bare være mig der tænker i negative baner, da jeg ikke har hørt om nogen eller læst om nogen der har fået lavet denne operation, så jeg kan ikke vide noget med sikkerhed. Det er bare min teori.
Log in eller Registrér for at kommentere.