Om at give andre mennesker gode råd!

Redigeret 12 februar, 2016, 15:23 i Ris og ros til Netdoktor
Hej alle sammen

Jeg har efterhånden lært, at man ikke skal give folk råd, med mindre de selv beder om råd.

Men en gang imellem er jeg ved at fortvivle, når jeg gerne vil hjælpe, men kan indse, at det ikke vil nytte noget, og at det klogeste er at tie stille.

Jeg har to bekendte, og de er begge to 60 år eller deromkring.

Den ene fik fjernet livmoderen og æggestokkene for en del år siden og fik ved den lejlighed det råd af lægerne, at hun skulle begynde at tage tilskud af kalk og D-vitamin. Den praktiserende læge anbefalede det produkt, der hedder Unikalk.

På et tidspunkt sagde jeg til hende, at kalken i Unikalk findes i en form (calciumkarbonat), der er svær for organismen at optage, og at det desuden er vigtigt, at hun også tager magnesium.

Hun husker mit råd, men følger det absolut ikke! Jeg ved egentlig ikke hvorfor. Måske, fordi hun jo ikke havde bedt om et råd???

Hun har for resten fået brystkræft nu. Men det har vel ikke noget med sagen at gøre. Eller har det?

Den anden bekendt vejer 30 kg for meget og lever meget usundt. Hun har store problemer med blæren (skal tisse hele tiden), og hun har mange smerter. Hun er jo bevidst om, at hun skal tabe sig, så hun springer tit måltider over, især først på dagen. Så tager hun lige en bolle først på eftermiddagen. Grønsager og frugt får hun stort set ikke. Hun er allergisk over for rå grønt og frugt, siger hun.

Hun mener, at hun er dækket ind, når hun tager en vitaminpille, samt kalktilskud med D-vitamin og desuden et glas appelsinjuice om dagen.

Jeg har ikke sagt så meget, for hun har jo ikke bedt mig om råd – kun beklaget sig over overvægt, alt for hyppige toiletbesøg, især om natten, og smerter. Men jeg har sagt to ting:

Jeg har sagt, at årsagen til hendes overvægt måske blandt andet skal søges i, at kroppen forsøger at beskytte sig mod sult, fordi hun ikke får noget mad den første halvdel af dagen.

Og jeg har sagt, at hendes smerter kan skyldes mangel på magnesium.

Men det hjælper ikke noget! Hun spiser stadig lige usundt, og hun tager stadig ikke tilskud af magnesium.

Dette indlæg var ment som et hjertesuk. For der er vel ikke noget, jeg kan gøre?

Mange hilsner

Kameliadamen

Kommentarer

  • Jeg kender det. Jeg kan heller ikke nære mig andet end jeg snakker om vitaminer o.s.v. Nogle griner af mig og andre lytter.

    Mit ene barnebarn begyndte at lytte. Hun er ikke forkølet mere, som hun ellers var næsten hele tiden. Jeg elsker hende og vil hende det godt.

    En anden havde så mange kosttilskud, jeg sagde han skulle passe på med at fylde sig med alt det. Men han lyttede ikke og blev syg. Det hjalp-
    En anden døde pludseligt. Kun i trediverne, såe..... jeg havde sagt hun tog alt for meget.

    Hvorfor kan jeg ikke bare holde min kæft, når jeg mærker de ikke gider høre det. Nu må jeg tage mig sammen. Jeg vil ikke gøre mig klog, bare hjælpe, men man hjælper ikke, når der ikke lyttes, man irriterer kun.

    En gynækolog sagde engang til mig: Alle kvinder burde tage Cal-mag. Tænk, det var en læge. Nå, men han var jo specialist.

    Jeg har besluttet, nu skal det være slut. "Så kan de lære det" eller det er
    måske mig, der skal lære det.
    Jeg har det fra min mormor. Mange kom til hende for at få råd, men hun var også en såkaldt "klog kone". Det er jeg ikke. Det skal man være, med krystalkugle og "hemmelige remedier".

    ps.
    – kun beklaget sig over overvægt, alt for hyppige toiletbesøg, især om natten, og smerter.
    citat slut

    Jeg kendte en dame, som sagde nogenlunde det samme. Hun havde en svulst i underlivet, men desværre kom hun for sent i behandling.
  • Når nogen i min omgangskreds fortæller om forskellige helbredsproblemer, så siger jeg til dem, at det skal de snakke med deres læge om.
    Det er så heller ikke altid de gør det, og for et par måneder siden, endte det katastrofalt for min nabo.
    Han ville ikke høre, jeg var næsten sikker på, at det var hans lunger. Jeg tilbød ham at køre ham til lægevagten, hvis lægevagten ikke kørte ud. Jeg kunne se, han var syg. Men nul og nix, han ville tale med sin egen læge næste dags morgen.
    Da kunne han imidlertid slet ikke finde ud af noget, men her kunne vi, som naboer gribe ind, og det gjorde vi. Han blev indlagt en torsdag, og fredag eftermiddag måtte de lægge ham i respirator. Der lå han i ti dage. Efterfølgende fik han blodpropper i lungerne, han havde tre gange mulitiorgansvigt, med hjertestop til følge. Da han kom ud af respiratoren kunne han ikke gå, han var lam i benene, han kunne ikke læse. Det var noget værre noget.
    Jeg har fundet ud af, at han hører til den type mennesker, der lægger ansvaret for sig selv over på andre. Men vi kan ikke som naboer ringe til hans læge o.s.v. ikke før han er så syg, at man kan se, han ikke kan selv.
    Jeg lægger dagligt ører til hans bekymringer eller symptomer, men jeg henviser ham hele tiden til hans læge. I dag har jeg lovet at køre ham til blodprøve.
  • Ja, jeg gør heller ikke i at give andre råd/ideer/forslag medmindre de selv direkte spørger.

    Voksne mennesker må da selv tage ansvar - men på den anden side, så kan jeg godt finde på at være afvisende overfor mennesker, der beklager sig en uendelighed om dette eller hint - og fortælle dem, at de jo selv vælger.

    Jeg kommer med forslag - der i øvrigt ofte går på, at søge noget professionelt for jeg ved slet ikke nok om vitaminer og mineraler - og da slet ikke så jeg vil rådgive andre, men det går gerne på mine egne erfaringer med f.eks. akupunktur, hvor jeg jo på det nærmeste har fået reddet mit liv, men at andre så påstår, at de ikke tror på det og ikke vil "den slags" er jo deres eget valg.

    Ligeledes foreslår jeg ofte at man søger en biopat - og netop på baggrund af min viden her fra netdoktor, så har jeg forstået at læger intet ved om den slags, og jeg må da virkelig undres over, hvor blindt folk tror på lægerne, og det har jeg da prøvet at plædere lidt for, at man godt må sætte et endog stort spørgsmålstegn ved, men jeg taler for døve øren, og så "blander" jeg mig ikke mere.

    Man ser det jo også her på netdoktor. En skriver ind om et problem, men hvis man så kommer med et råd eller forslag, som spørgeren ikke havde ventet, så bliver vedkommende ret fornærmet.

    At prøve at hjælpe mennesker, som i bund og grund ikke vil reddes er et sisyfos-job, så det skal man nok afholde fra.
  • Linette, Linette, det var jo noget ganske andet. Jeg tror ikke nogen ansvarlige mennesker ville tale om vitaminer i sådan en situation.

    Men snakke med lægen om "andre" ting, tjae, min erfaring har ikke været god.
    Næe, forresten ikke engang da jeg var syg for alvor tog min læge det alvorligt. Heldigvis gjorde en anden det.

    Hihi, et råd gav du jo alligevel: snak med lægen.
    Nå ja, måske misforstod jeg dig.
  • Kender til vitaminer og mineraler, tjae, jeg har læst mig til en smule oplysning. Vi har brug for vitaminer og mineraler.

    Når ikke man tager nogen og altid er forkølet, så hjælper det at tage D vitamin og alt det andet. Ikke for meget og ikke for lidt. Så den store viden behøver man ikke.
    Det tør jeg godt fortælle til andre.
  • Man kan kun lære andre mennesker noget, hvis de ønsker at blive belært.

    Men man kan trigge deres nysgerrighed ved at lytte og spørge....
Log in eller Registrér for at kommentere.