Hvorfor vælge kokain frem for familien
Jeg står i en rigtig svær periode min mand som jeg har været sammen med i gennem 2 år behandler mig rigtig skidt og mange gange kan jeg blive i tvivl om det er mig. Da jeg mødte min mand var han nærmest drømme manden og jeg blev meget forelsket ja nok mere ind i min tidligere mand som jeg har to børn med, ham her var der bare noget specielt med. Han kunne/kan sige lige de ting som jeg har brug for at høre og er enormt godt til at bekræfte mig, siger at jeg er den bedste mor og kæreste og han har aldrig mødt en kvinde som mig før mm. Alt hvad man lige vil høre og nærmest bær en på hænder og føder laver mad vasker op god til børnene og meget aktiv rent ud sagt drømme manden for mig. Men det skulle også vise sig at der var en bag side af medaljen nemlig det at han tager kokain det kom snigende hend af vejen og til at starte med da jeg fandt ud af det tænkte jeg at jeg ville "rede" ham fra den grumme verden, senere fandt jeg så ud af at han havde et mærkelig misbrug pludselig blev han væk efter arbejde og så hørte jeg ikke fra ham i 4-5 dage så kom der beskeder hvor der stod at han savnede os og at han var så ked af det han havde gjort, og nu ville han få noget hjælp, han lider også af adhd og er meget hyber aktiv og kan ikke finde ro så længe af gangen og er extrem impulsiv,jeg har taget ham tilbage mange mange gange fordi at han virkelig ligner en der mener det hver gang. Efter nogle gange har jeg fundet ud af at han tager kontakt til en masse piger når han er på sine kokain ture men han siger at det er fordi at han bliver en anden og at det slet ikke er ham men det er stoffer der gør ham til den usle person. og der er en pige som der har skrevet til mig at han skulle komme og hente sit tøj og aflevere hendes mobil telefon. Jeg har så efterfølgende fundet ud af at han har levet på den måde i over 10 år, aldrig haft en kæreste over længere tid men korte forhold. Jeg tror at jeg er den som han har haft det mest "normale" forhold til og virkelig haft en indre kamp om at kunne leve det "normale" familie liv, hvilket jeg virkelig også tror at han meget gerne ville men er bange for at det aldrig lykkes ,hver gang falder han tilbage. Han har stjålet penge fra mig og taget min bil på en af hans ture, han bruger løgn hele tiden, kan være rigtig verbalt grov i sin mund over for mig og har nogle gange skubbet mig slået mig, jeg opdagede på hans fb profil at han havde skrevet med omk. 100 piger fuldstændig vanvittigt og havde skrevet det samme ævl til dem alle, men det var når han var påvirket.sådan har vi kørt i lang tid hvor jeg siger at nu er det slut og så kommer der en masse søde sms'er og sange som han sender til mig som er vores og sange hvor de synger undskyld han trykker lige på de rigtige knapper og fortæller hvor meget han elsker mine børn og at han savner dem og at han bare vil give dem og mig en tryk hverdag og at nu skal han nok blive anderledes det kan han mærke... Det skal lige siges at børnene aldrig har været der når vi har haft tumult det eneste de har oplevet er at han ikke kom hjem og jeg har skulle komme med en løgn om hvor han er , men de kan selvfølgelig mærke at jeg er ked af det og ikke kan være der ordenligt for dem. Jeg er ved at blive drevet til vanvid, han er ikke den mand som han udgav sig for at være, han mente han havde de samme drømme som mig med gård heste hund baby mm. Føler bare han har snakket mig efter munden. Mit store problem er at jeg er blevet afhænig af hans søde måde at være på jeg har aldrig prøvet noget ligende. Min hjerne siger løb og løb hurtigt og vend dig ikke om og også for børnenes skyld selv om de elsker ham, han er så god når han er der, han er så meget tilstæde og hopper og springer for os og også andre, men som sagt skal der bare ikke så meget til så vender han og bliver dominerende, snakker hele tiden og vil helst kun høre sig selv.... Men jeg er desværre den største trygheds narkoman og suger alt det gode til mig og håber hele tiden på at han forandre sig det ser bare lidt sort ud og hvergang jeg tager beslutningen at nu kan det være nok så kontakter han mig jævnligt med små beskeder så jeg ved at han eksistere og hvis jeg får svaret er jeg ligesom fanget i hans net og så får han mig tilbage i folden igen, jeg er virkelig skræmt over at der er et menneske der kan have sådan en magt over mig jeg havde aldrig troet at jeg ville finde mig i utroskab mm. Hvad f..... Skal jeg stille op manden er 35 år tror i nogensinde at sådan en mand kan forandres til alt det gode han har i sig og lære at ligge sine udbrud fra sig og trængen til bekraftigelse fra andre kvinder og blive en god hyggelig familie far??? Ved godt at det kan virke helt tåbeligt og at jeg ikke må være rigtig klog på nogle punkter men jeg er fuldstændig velfungerende med arbejde hus bil og vovse jeg er bare løbet ind i en mand som jeg er blevet afhængig af. Håber at der er nogle der kan komme med et svar knus R
Kommentarer
Du kan ikke redde noget overhovedet i jeres forhold, men du kan miste dine børn. Betyder sådan en syg mand mere for dig, end at dine børn får en normal opvækst?
Hvis ikke du selv kan finde svaret i din egen tekst, så er du ligeså afhængig af et usundt forhold, som din mand er af stoffer.
Begge dele er lige skadeligt for dine børn.
Han vælger kokain, fordi han ikke kan undvære det. Det betyder mere end noget andet for ham, dig incl.
Tænk dig om.
Jeg synes ikke en gang det er synd for dig, at du lever sådan. Det er et valg du har truffet, og der er kun en der kan stoppe det, det er dig.
Der findes masser af steder du kan tage hen med dine børn.
Du skrev at du er velfungerende, nej det er du ikke. En velfungerene kvinde og mor sørger for at få sig selv og sine børn ud af det skidt, som er deres hverdag.
Hilsen Linette
Man er ikke velfungerende, når man risikere sin familie for en narkoman! Det er jo præcis den samme form for misbrug, du er ude i her, som han er ude i: I vælger det, I har behov for uanset prisen og omkostningerne for andre mennesker!
Du er, som jeg også skrev til dig sidst, nødt til at fokusere mindre på din kærestes problemer og mere på dine egne. Man kan ikke ændre på andre mennesker, men man kan ændre på sig selv, og jeg synes virkelig, at du skal se at få noget professionel hjælp.