Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Bør jeg kontakte vagtlægen? eller kan det vente til mandag?

Redigeret 20 april, 2013, 04:59 i Åben debat om diabetes
åhhhh hvor er jeg træt af min diabetes.
Har netop mål blodsukker til 20,2......

Har følgende symptomer på for højt blodsukker:
Tørst
Træthed
Tisser meget
Tør hud eller kløe
Tørre slimhinder – f.eks. i munden
Tågesyn

Lægkramper
Infektioner
Svamp
Manglende sårheling
Mavesmerter

- er alle på nær et symptom fra diabetes foreningens hjemmeside: http://www.diabetes.dk/Rundt_om_diabete ... ukker.aspx

Aner ikke hva jeg skal gøre? Har det skidt og er så bange :-(

Fundet det her på en anden side:
"lodsukker

Hvis blodsukkeret er forhøjet - mellem 7 og 15 mmol/l - hjælper det at være fysisk aktiv. Fysisk aktivitet øger forbrændingen af sukker, og derfor stiger blodsukkerkoncentrationen ikke så hurtigt. Hvis blodsukkeret er højere end 15 mmol/l bør urinen undersøges for ketonstoffer. Er prøven positiv skal du ikke motionere, det kan forværre situationen. I stedet skal du kontakte lægen."

Jamen skal jeg så kontakte vagtlægen, eller kan det godt vente til mandag?!?

Nå, men måske skal jeg bare gå i seng og håbe det er bedre i morgen....vil nok skulle tisse 1-2 gange i timen hele natten og ikke få meget søvn, men måske lidt hvile at hjælpe rpå det. læste nemilg et andet sted (også på diabetes foreningens sidE) at depression og stress også kan give for højt blodsukker.....

Nå, godnat...

*Auri*

Kommentarer

  • Auri,

    Jeg vil faktisk mene at du lige bør ringe til lægevagten og høre hvad de siger.

    Et blodsukker på 20 er ikke at spøge med, det kan gå ud over både dit syn og dine nyrer! Og du kan blive meget meget syg af den syre der lige nu ophober sig i din krop -det kaldes diabetisk ketoacidose og er farligt.

    Kender du grunden til at din diabetes er så dårligt reguleret?

    Er det fordi du har svært ved at passe diæten, eller er du bare hårdt ramt? Noget tyder i hvert fald på, at du ikke får den optimale behandling. Måske du skal have noget andet medicin, og ganske sikkert også lægge noget livsstil om.

    Husk på, at mange går rundt med kroniske sygdomme. Man kan bare ikke se det på dem. Tænk på alle dem med allergier, nogle kan knapt være ude fra marts til august. Tænk på alle de med psykiske sygdomme. Du er ikke alene med at skulle trækkes med en dum kronisk sygdom der skal tages hensyn til på de mest åndssvage tidspunkter. Folk har det bare med at se overskudsagtige ud når de går dér på gaden og så er det let at føle at man er den eneste syge.

    Diabetes er en rigtig øv sygdom. Men er til at leve med hvis du gør det rigtige. Konsekvenserne af en diabetes der ikke er passet, er frygtelige:

    Blindhed, nyresygdom med træthed og kvalme, smerter, føleforstyrrelser, hjertesygdom -og risikoen for at blive til en levende salami fordi diabetiske sår på fødderne gør at man må amputeres højere og højere oppe. Men alt dette ved du vel alt for godt.

    God bedring til dig.
Log in eller Registrér for at kommentere.