Blachman og kvinderne.
Blachmans "TV-serie" om kvinder. Jeg ved ikke rigtig, hvad han vil med den. I den sidste udsendelse medvirkede en meget gammel kvinde, vel næsten hundrede år. Det var flot gjort, at hun turde vise sådan en ældet krop frem, og hun kunne næsten ikke lade være at grine.
Godt at se rigtig alderdom, og hvad den gør ved kroppen. Man kan næsten grue for det, men så alligevel ikke. Hun havde det jo godt, og kroppen kan skjules af tøjet. Hun må dog have været LIDT fed før, ellers kunne hun ikke have så meget løs hud.
Jeg vil ikke gøre noget for at tabe mig (65 kg), det er pænere at være lidt "fed" som gammel, færre rynker. Vil ikke ligne Grauballemandens kone.
Udsendelserne er ellers kedelige
Godt at se rigtig alderdom, og hvad den gør ved kroppen. Man kan næsten grue for det, men så alligevel ikke. Hun havde det jo godt, og kroppen kan skjules af tøjet. Hun må dog have været LIDT fed før, ellers kunne hun ikke have så meget løs hud.
Jeg vil ikke gøre noget for at tabe mig (65 kg), det er pænere at være lidt "fed" som gammel, færre rynker. Vil ikke ligne Grauballemandens kone.
Udsendelserne er ellers kedelige
Kommentarer
Jeg så nogle billeder af gamle kvinder og moderne tøj. Husker ikke hvor og i hvilken anledning. Jeg kunne dog forestille mig, det havde noget med mine studier at gøre. Billederne gjorde et stort indtryk på mig, en dygtig fotograf og dygtige designere.
Forestil jer en ældet krop, med rynker og smådeller. Disse kroppe blev så smukke, selvom tøjet var nedringet helt til taljen bagpå. For at "sløre" eller måske fremhæve den løse hud, var der i åbningen bagpå, syet perlekæder ind, som lige nøjagtig passede ind i folderne.
Disse kvinder var, trods ælde, meget, meget smukke.
På en ferietur til Italien så jeg en meget gammel kvinde solbade i bikini. Jeg tænkte, hold da op, hun er modig. Men også hun var smuk, fordi det faldt hende så naturligt, at ligge på stranden i bikini.
Tog jeg det til mig? Nej, ikke helt. En ting er, at se det smukke i andre, og så se sin egen krops forfald.
Det går lidt hurtigt i øjeblikket, synes jeg. Huden på armene er blevet lidt løs og tør. Det hjælper lidt for en kort tid, at smøre med creme. Men forfaldet er der og det er synligt.
Det kan gøre mig lidt ked af det, ikke fordi kroppen ældes, men fordi jeg kommer til at tænke på, at slutningen nærmer sig.
Det er lidt underligt, for stadigvæk føles livet ikke stort anderledes, bortset fra, at kræfterne ikke er hvad de har været.
Linette
I går var jeg sammen med alle børn og børnebørn. Hvem ved - måske sidste gang alle var samlet hos mig.
Jeg kan ikke svare på, hvad Blachmanns udsendelser skulle handle om, men de var vist ret kedelige, den første faldt jeg i søvn til.
Nu kommer sommeren.