God psykiater med speciale i bipolar lidelse søges
Kære alle herinde.
Jeg har haft det psykisk svært i mange år og var i sidste uge forbi den psykiatriske skadestue igen, da det hele kollapsede for gud ved hvilken grund - nok mest i mangel på bedre, da skadestuen ikke mente at jeg hørte hjemme hos dem. I dag faldt min mand og jeg over en artikel omkring bipolar II, der nærmest ord for ord beskriver min tilstand.
Nu er jeg både ret rystet og træt og håbefuld. For en diagnose kunne måske betyde at jeg kunne få den rigtige behandling. Jeg har tidligere været hos en psykiater, men han var så optaget af sig selv at jeg fandt det rigtig svært at stole på ham. Jeg aner ikke om det var en del af hans strategi at være så pompøs som muligt, men enden på det blev at jeg aflyste mine aftaler med ham og bare tog det medicin han udskrev. Senere trappede jeg ud med hjælp fra en psykolog, men har nu brug for at tale med en psykiater igen. Jeg er træt af dette halv-liv jeg lever.
I det hele taget synes jeg at det er rigtig svært at navigere imellem behandlere. De fleste kan en masse gode ting, men det har ofte virket som om der er et 'hul' i deres diagnosticering af mig - som om noget manglede og som jeg havde svært ved at sætte ord på. Og så er jeg træt af de New Age-inspirerede, der mener at vi selv har valgt vores liv og derfor selv er ansvarlige for hver enkelt lille ting der sker - faktisk giver det mig bare lyst til at hoppe ud foran et tog.
Bipolar II kan måske ende med at blive en del af svaret for mig og min familie - hvem ved. Det ville på en måde bare være en lettelse.
Og så til spørgsmålet: hvor finder jeg en dygtig og åben psykiater i Hovedstadssområdet, der er villig til at kigge på om jeg har en bipolar lidelse?
Kh
Mig

Kommentarer
Held og lykke med fremtiden.