Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Bro/misfarvning af tandkødet

Jeg fik lavet en bro i udlandet for knap 1 år siden, og alt føles stadigvæk normalt, og de 4 kunstige tænder fungerer fint (2 slibede/bærende egne tænder og 2 kunstige i midten).

Dog er der i de sidste par dage, i de naturlige/bærende/slibede tænder en slags misfarving i tandkødet (dvs. omkring tanden) og der ses en lille hævelse. Det gør IKKE ondt, og det ser fint ud udover denne hvid/grå farve.

Hvad kan det skyldes og kan det evt behandles? Det er jo dyrt at få det ordnet de store ting herhjemme, og jeg er bange for at de tænder i min undermund skal ud. Hvad gør jeg? Er min egen tandlæge forpligtet i at finde en løsning, selvom hun ikke har lavet denne bro selv?

P.S. Det er vigtigt at understreje, at 'broen' føles naturlig og at det hverken føles for stort eller for småt.

På forhånd tak.

Kommentarer

  • Uden at have forstand på tænder overhovedet, vil jeg mene at du skulle få din læge eller tandlæge til at kigge på det snarest. Som du beskriver det her lyder det nemlig til at en del af dit tandkød er dødt og det kan give en farlig betændelse.

    Det er ikke noget problem at din egen tandlæge ikke har lavet broen, hun vil sagtens kunne vurdere det alligevel. Dog vil det være en god ide at medbringe en kopi af tandlægejournalen fra din udenlandske tandlæge, hvis det er muligt.

    Hvordan og hvis der overhovedet skal behandles, det må tandlægen eller lægen afgøre. Men jeg ville i hvert fald få en vurdering af en fagperson snarest hvis jeg var dig.
  • Tak, tror også det er en slags betændelse. Er bare bange for hendes reaktion idet hun sagde til mig "Vi tager ingen ansvar for ting lavet i udlandet". Men det skal hun jo næsten sige, når hun nu gerne vil' tjene 23.000 og jeg fik det lavet til næsten 10 del af prisen i udlandet. I det år jeg har haft det nu har der aldrig været problemer, men det ser ud som om tandkødet er betændt nu. Skal nok skrive til dem, måske kan det behandles med antibiotiker?!
    Tak for dit svar. VH
  • Selvfølgelig kan din tandlæge ikke tage ansvar for, hvad du får lavet i udlandet -eller andre steder.

    Hun har muligvis erfaring for, at der netop kan være komplikationer, som man så efterfølgende skal have rettet op på.

    Hun har bare fortalt dig, at hvis du fik det lavet hos hende, så ville hun også tage ansvaret - og velsagtens regningen - for eventuelle efterfølgende komplikationer, men det skal hun naturligvis ikke nu. Man kan jo heller ikke købe en vare i Netto og bagefter forvente at få den byttet i en specialforretning.

    Gå nu til hende og få vurderet, hvad det hele handler om - og så må du betale, hvad det koster.

    Alternativt må du undersøge, hvordan og hvorledes i det land, hvor du har fået det lavet og så tage der hen, hvor de måske - måske ikke - netop har en forsikring, der gør, at du kan få det ordnet der uden ekstra betaling.

    Det kan være en god økonomisk ide at få ordnet tænder i udlandet, for det er da mange gange billigere, og de fleste steder ER det også dygtige tandlæger, og jeg er da også ret overbevist om, at også du har fået en god og professionel behandling der, men så er der tilstødt noget, der kræver en ekstra behandling - og ja - det er så den risiko man løber, hvis ikke man har fået undersøgt i forvejen, om der er garanti der bliver dækket, hvis uheldet er ude.
  • Fuldstændig korrekt, som lotte skriver. Du har bare ikke forstået, hvad tandlægen oplyste dig om.

    Jeg har en bekendt, som har været hos en tandlæge i polen. Han har sparet i tusindvis af kroner. Senere opstod der et problem, som tandlægen i Polen ordnede inden for garantien. Der var slet ingen problemer med det.

    Han kunne have valgt at få det ordnet i Danmark, men så måtte han naturligvis betale den danske tandlæge, hvad det kostede.
  • Klart, og det er jeg indforstået med. Jeg fortryder heller på ingen måde at jeg fik foretaget denne behandling i udlandet hvor prisen er/var 10 gange billigere end herhjemme.

    Der er heller ikke opstået komplikationer som sådan, bare noget hvidt omkring den ene tand, som ikke gør ondt. Nu har jeg skrevet mail til hende, og hvis hun er sur, så skifter jeg bare tandlæge. Og jeg forventer ikke, at hendes behandling (hvis dette bliver nødvendigt) skal være gratis, men jeg forventer at hun tager imod mig.
    Det andet svarer nærmest til, at man brækker armen til ski i Østrig, lægerne dernede sætter det hele på plads, og så kommer man hjem med smerter, og ens egen læge siger 'det kan vi ikke hjælpe med, for du har fået lavet det i udlandet'. :(
    Tandlægerne skal også tjene penge, og det gør de meget i Danmark, så det er klart at hun råder mig og alle andre til at gøre det hos hende. ;)

    Komplikationer kan også forekomme efter en behandling i Danmark, også hos min egen tandlæge!

    I skal have tak for jeres indlæg; nu har jeg sendt dem en mail, hvor jeg beder dem om kun at kigge på det og fortælle mig om det er noget bekymrende. Det kan også tænkes, at det 'bare' er en tand der skubber for meget ned på tandkødet og derfor er tandkød blevet lidt hvidt?! Når jeg trykker på det område, gør det ikke ondt, og blodet kommer kortvarigt igen.
    VH
Log in eller Registrér for at kommentere.